Nabovarsel tilbygning: regler, frister og naboklager

Du har tegningerne liggende, budgettet er næsten på plads, og tilbygningen er tæt på at være virkelighed. Så melder tvivlen sig: hvad hvis naboen protesterer? Bliver projektet udsat i månedsvis – eller helt stoppet? For mange private bygherrer er det ikke prisen, men usikkerheden omkring myndighedsbehandlingen og naboerne, der giver de søvnløse nætter.

Den gode nyhed er, at det sjældent er tilfældigheder, der afgør, om en byggesag ender i en nabokonflikt. Leder du efter de konkrete nabovarsel tilbygning regler, er det første, du skal forstå, at “nabovarsel” ikke er én fast procedure i byggesager. Det er en dagligdags samlebetegnelse for to helt forskellige juridiske spor: naboorientering efter planloven og partshøring efter forvaltningsloven. De har forskellige udløsere, forskellige frister og forskellige konsekvenser, hvis de springes over. Når du kender forskellen, kan du planlægge dit projekt, så høringen bliver en formalitet i stedet for en bremseklods.

I denne guide får du overblik over, hvornår kommunen har pligt til at høre naboerne, hvor lang tid det tager, hvad naboen faktisk kan gøre indsigelse mod (skyggegener, indbliksgener, højde og afstand til skel) – og en konkret checkliste til, hvordan du forbereder projektet, så en klage ikke vælter tidsplanen.

Nabovarsel, naboorientering eller partshøring – hvad er forskellen?

I byggesager bruges ordet “nabovarsel” i praksis om alle former for besked til naboen. Juridisk er der dog to forskellige regelsæt i spil, og de kan begge være aktuelle i samme sag.

Naboorientering hører under planloven. Skal kommunen dispensere fra en lokalplan eller en gammel byplanvedtægt – for eksempel fra en bestemmelse om etageantal, byggefelt, tagform eller bebyggelsesprocent – må dispensationen efter planlovens § 20 først meddeles, når der er gået 2 uger efter, at kommunen skriftligt har orienteret ejere og brugere i lokalplanområdet, naboerne til ejendommen og andre, som kommunen vurderer har interesse i sagen. Erhvervsstyrelsens vejledning om dispensation understreger, at orienteringen skal være skriftlig og skal oplyse, at bemærkninger kan sendes til kommunalbestyrelsen inden for en frist på mindst 2 uger – læs mere på Planinfo hos Erhvervsstyrelsen.

Partshøring hører under forvaltningsloven. Her er logikken en anden: hvis kommunen har oplysninger i sagen, som er til ugunst for naboen og af væsentlig betydning for afgørelsen, skal naboen have lejlighed til at kommentere dem, inden der træffes afgørelse. Folketingets Ombudsmand beskriver det direkte i sin myndighedsguide: kommunen kan have pligt til at partshøre naboen, hvis byggeriet vil udsætte naboen for konkrete, væsentlige gener – og pligten gælder uafhængigt af, om byggeriet kræver dispensation, og om der skal foretages naboorientering. Overses partshøringen, risikerer kommunen at træffe afgørelse på et utilstrækkeligt grundlag, og i sidste ende at byggetilladelsen er ugyldig. Se Ombudsmandens gennemgang af partshøring af naboer i byggesager.

Det er præcis derfor, du som bygherre skal tage høringen alvorligt, selv når dit projekt “kun” mangler en lille dispensation: en tilladelse, der er givet på et forkert grundlag, er en dårlig tilladelse at bygge på.

	Naboorientering	Partshøring
Regelgrundlag	Planloven § 19 og § 20 (dispensation fra lokalplan/byplanvedtægt)	Forvaltningslovens § 19 (høring af parter)
Hvornår bruges den?	Når kommunen overvejer at dispensere fra en planbestemmelse	Når byggeriet kan give naboen konkrete, væsentlige gener – også uden dispensation
Hvem høres?	Ejere og brugere i lokalplanområdet, naboer og andre med interesse i sagen	De naboer, kommunen vurderer er parter – typisk de nærmeste
Frist	Mindst 2 uger, før dispensationen kan meddeles	Fastsættes af kommunen konkret – i praksis ofte omkring 14 dage
Hvis den springes over	Dispensationen kan blive ophævet efter klage	Byggetilladelsen kan være ugyldig

Nogle kommuner beskriver deres praksis meget åbent. Frederiksberg Kommune oplyser fx, at fristen for bemærkninger som regel er 14 dage, og at kommunen på grund af den tætte bebyggelse ofte foretager partshøring, hvor parterne som regel er de nærmeste naboer – se kommunens side om naboorientering og høring. Praksis varierer fra kommune til kommune, så det er altid værd at spørge din byggesagsbehandler, hvordan de plejer at gøre.

Nabovarsel ved tilbygning: reglerne for hvornår kommunen skal høre naboen

Hovedreglen er nem at huske: holder du dig inden for byggeretten, er der som udgangspunkt ingen høring – overskrider du den, kommer naboen ind i sagen. Bolius formulerer det på samme måde: som nabo har du kun ret til at blive hørt, hvis byggeriet overskrider byggeretten, altså bygningsreglementets, planlovens eller lokalplanens bestemmelser – men forvaltningslovens § 19 giver kommunen mulighed for at høre naboer, selv om byggeriet overholder byggeretten (se Bolius om naboens byggeri).

I praksis betyder det, at tre spørgsmål afgør, om din tilbygning udløser et “nabovarsel”:

• Kræver projektet dispensation? Skal du fravige en lokalplan, en byplanvedtægt eller bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser, skal kommunen som hovedregel høre omgivelserne først.
• Kræver projektet en helhedsvurdering? Overskrider du byggerettens rammer for højde og afstand til skel, skal kommunen foretage en samlet vurdering af projektet – og her er nabogener et centralt element.
• Giver projektet konkrete, væsentlige gener for naboen? Så kan der være pligt til partshøring, selv når alt andet er på plads.

Når du holder dig inden for byggeretten

Byggeretten er den ramme, kommunen ikke kan nægte dig. For fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold, når højden højst er 1,4 × afstanden til naboskel og sti, og afstanden til skel mod nabo, vej og sti er mindst 2,5 meter. Reglerne findes i bygningsreglementets kapitel 8 om byggeret og helhedsvurdering – se Bolig- og Planstyrelsens vejledning om kapitel 8 og selve reglementet på bygningsreglementet.dk.

Der gælder desuden særlige regler for sekundær bebyggelse som garager, carporte, udhuse og overdækninger. Her må ingen del af ydervæg eller tag inklusive eventuel brandkam inden for 2,5–5,0 meter fra skel mod nabo og sti være højere end 2,5 meter over terræn eller det niveauplan, kommunen har fastsat – det fremgår af bygningsreglementets bestemmelser om sekundær bebyggelse. Overholder du ikke dem, skal der søges byggetilladelse, og kommunen skal foretage en helhedsvurdering.

Parameter	Byggerettens ramme (enfamiliehuse m.fl.)	Betydning for naboen
Afstand til naboskel, vej og sti	Mindst 2,5 meter	Kortere afstand kræver helhedsvurdering – naboen inddrages typisk
Maksimal bygningshøjde	Højst 1,4 × afstanden til naboskel og sti (skrå højdegrænseplan)	Afgørende for skyggegener og oplevet “mur” i skel
Sekundær bebyggelse 2,5–5,0 m fra skel	Højst 2,5 meter over terræn/niveauplan	Ramt af reglen: høje garager og udhuse tæt på skel
Bebyggelsesprocent	Fastsættes af lokalplan/byplanvedtægt, ellers af bygningsreglementet	Overskridelse kræver dispensation og dermed naboorientering
Lokalplanbestemmelser	Fx byggefelt, etageantal, tagform, facadematerialer	Fravigelse udløser naboorientering i mindst 2 uger

Er du i tvivl om, hvor meget du reelt må bygge på din grund, så start med tallene, før du tegner. Vi har samlet regnemetoden og de typiske faldgruber i vores guide til bebyggelsesprocent, skelafstand og byggeret.

En detalje, mange overser: ved fastsættelse af bygningshøjde og afstand til skel kan der på enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse foretages udvendig efterisolering af facader og tag på op til 25 cm, uden at det betragtes som en udvidelse af etagearealet – og uden krav om byggetilladelse. Det gælder én gang for det konkrete hus, og det står i vejledningen til kapitel 8. Kombinerer du tilbygning og efterisolering, kan det have betydning for, om du reelt rammer skelgrænsen.

Når projektet kræver dispensation

Skal du dispensere, er det vigtigt at forstå, at kommunen kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen – navnlig formålsbestemmelsen og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet. Videregående afvigelser kræver, at der laves en ny lokalplan. Det betyder i praksis, at en dispensation til fx en lidt højere tagkonstruktion ofte er realistisk, mens en dispensation, der ændrer områdets karakter, sjældent er det. Læs mere i vores guide til dispensation fra lokalplan, naboorientering og klagefrist.

Frister og tidslinje: hvad koster en nabohøring i kalendertid?

Kun få af fristerne i en byggesag er egentligt lovbestemte. De to vigtigste, du kan regne med, er de mindst 2 uger til naboorientering før en dispensation og klagefristen på 4 uger. Resten afhænger af kommunens sagsbehandlingstid og af, hvor godt din ansøgning er forberedt. Nedenstående tidslinje er derfor et erfaringsbaseret overblik – ikke faste satser.

Fase	Typisk varighed	Hvad afgør tiden?
Forprojekt, tegninger og dokumentation	2–6 uger	Om lokalplan, servitutter og skelforhold er tjekket på forhånd
Kommunens første gennemgang af ansøgningen	Varierer meget mellem kommuner	Fuldstændig ansøgning uden mangelbreve er den største tidsbesparelse
Naboorientering ved dispensation	Mindst 2 uger (lovbestemt minimum)	Antal naboer og kommunens standardpraksis
Partshøring af naboer	Ofte omkring 14 dage	Kommunens konkrete vurdering af, hvem der er part
Behandling af bemærkninger og afgørelse	Uger – længere hvis der kommer indsigelser	Om du kan besvare indsigelser hurtigt og dokumenteret
Klagefrist efter afgørelsen	4 uger	Løber fra afgørelsen er meddelt eller kendskabstidspunktet

Regn med, at en tilbygning med dispensation og naboorientering realistisk lægger 1–2 måneder oveni en sag uden høring. Det er ikke et argument for at droppe dispensationen – det er et argument for at søge tidligt og med et gennemarbejdet materiale.

Hvad kan naboen faktisk gøre indsigelse mod?

Naboer skriver ofte langt og bredt i deres bemærkninger. Men kommunen kan kun tage hensyn til det, der er relevant for den afgørelse, der skal træffes. Erfaringsmæssigt er der fire typer indsigelser, der har reel vægt.

1. Skyggegener

Skygge er den mest håndgribelige nabogene, fordi den kan beregnes. Bygger du i to etager, med høj tagrejsning eller tæt på skel mod syd og vest, kan naboens terrasse eller opholdsareal blive markant mørkere. Mange kommuner beder derfor om skyggediagrammer, når byggeretten overskrides – typisk beregninger på forår, sommer og efterår på faste tidspunkter i løbet af dagen. Et sæt professionelle skyggediagrammer er ofte den billigste måde at afvise en indsigelse, der bygger på en følelse af “det kommer til at blive mørkt”.

2. Indbliksgener

Indblik handler om privatliv, og vurderingen er kontekstafhængig. Bolius henviser til en anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut, hvorefter man må tolerere flere indbliksgener i tæt og høj bymæssig bebyggelse, mens der i områder med fritliggende enfamiliehuse lægges mere vægt på retten til privatliv. Samtidig gælder, at bygninger opført inden for byggeretten nærmest per definition ikke kan give væsentlige indbliksgener – se Bolius om indbliksgener og Bolius om byggeri tæt på skel.

Konkret kan du reducere indbliksdiskussionen betragteligt ved at flytte vinduer, hæve brystningshøjden, bruge fast matteret glas eller placere store glaspartier mod egen have i stedet for mod skel. Overvejer du samtidig at udskifte resten af husets vinduer, kan det være en fordel at planlægge det som én samlet sag – se vores gennemgang af nye vinduer, priser og energikrav.

3. Højde, etager og det skrå højdegrænseplan

Højden er ofte den reelle kerne i konflikten, også når indsigelsen handler om noget andet. Både byggerettens skrå højdegrænseplan (1,4 × afstanden til skel) og lokalplanens eventuelle bestemmelser om etageantal og maksimal bygningshøjde spiller ind. Har du brug for at bygge højere – fx fordi du inddrager tagetagen som en del af projektet – bør du regne på det tidligt. Vi har beskrevet kravene i artiklen om at inddrage tagetagen til beboelse.

4. Afstand til skel – inklusive tag, udhæng og fundament

Husk, at afstanden til skel måles til bygningens nærmeste del, og at tagudhæng, kviste, fremspring, altaner og trapper tæller med i vurderingen. Bygningsreglementets vejledning beskriver blandt andet, hvordan mindre fremspring må ligge nærmere skel end 2,5 meter i begrænset omfang. Er skellet ikke opmålt, eller er hækken vokset ind over det gamle skelforløb, er det her, sagerne går i hårdknude. Få skellet fastlagt af en landinspektør, hvis der er den mindste tvivl.

Det naboen typisk ikke kan stoppe projektet med

• Arkitektur og smag – medmindre lokalplanen indeholder konkrete bestemmelser om fx tagform, materialer eller farver.
• Tab af udsigt – vejer normalt mindre end dokumenterede skygge- og indbliksgener, men det er altid kommunens konkrete vurdering.
• Frygt for faldende ejendomsværdi – er ikke et bebyggelsesregulerende hensyn.
• Gener i byggeperioden – støj, støv og lastbiler er ikke en del af byggetilladelsen, men håndteres af entreprenøren og eventuelt af kommunens forskrifter for bygge- og anlægsarbejder.
• Private uenigheder – hegn, træer og hækhøjde afgøres ikke i byggesagen, men efter hegnsloven og eventuelt af hegnssynet.

Servitutter og private regler: den oversete faldgrube

Selv en perfekt byggetilladelse beskytter dig ikke mod tinglyste servitutter. Bolius peger netop på, at lokalplaner og tinglyste servitutter kan sætte begrænsninger for byggeriet, ud over bygningsreglementets krav. Kommunen håndhæver ikke privatretlige servitutter, som fx en villaservitut om ét plan, et byggefelt eller en deklaration til fordel for naboen. Er du uheldig, kan naboen håndhæve den ved domstolene – efter at du har bygget.

Derfor hører følgende med i forberedelsen:

• Træk ejendommens tingbogsattest og læs alle deklarationer igennem – også de gamle.
• Tjek vedtægter i grundejerforeningen, hvis der er en. Nogle har bestemmelser om udseende og placering.
• Undersøg ledninger, kloak, vejbyggelinjer og eventuelle skelservitutter, før du placerer tilbygningen.
• Kontrollér at det eksisterende hus er registreret korrekt. Uoverensstemmelser i BBR dukker næsten altid op i en byggesag – læs mere om fejl i BBR og lovliggørelse af arealer.

Sådan forbereder du projektet, så en klage ikke vælter tidsplanen

En naboklage koster først og fremmest tid. Den bedste forsikring er et projekt, der er så godt dokumenteret, at kommunen kan træffe afgørelse uden ekstra runder – og en nabo, der ikke føler sig overrumplet. Her er den checkliste, vi bruger med bygherrer:

1. Kend rammerne før første streg. Lokalplan eller byplanvedtægt, servitutter, bebyggelsesprocent, byggeretten og eventuelle byggelinjer. Det tager en dag – og sparer måneder.
2. Design inden for byggeretten, hvis det kan gøres. En tilbygning, der holder 2,5 meter til skel og respekterer det skrå højdegrænseplan, udløser typisk ingen høring.
3. Er dispensation nødvendig, så begrund den aktivt. Beskriv hvorfor løsningen er den mindst indgribende, og hvad du gør for at begrænse gener. Kommunen skal alligevel vurdere det – hjælp den.
4. Lav skyggediagrammer og snit mod nabo. Visuelt materiale afmonterer de fleste følelsesbaserede indsigelser.
5. Projektér indblik væk. Vinduesplacering, brystningshøjde, matteret glas, faste værn og placering af terrasse og altan.
6. Få skellet fastlagt. Landinspektørens afsætning er billig i forhold til at flytte et fundament.
7. Tal med naboen før ansøgningen – ikke efter. Vis tegningerne, forklar tidsplanen, spørg til bekymringer. Naboer klager oftest over det, de ikke har fået at vide.
8. Overvej skriftlig tilkendegivelse fra naboen. Den er ikke en tilladelse, men positive nabobemærkninger vejer i kommunens vurdering, når byggeretten overskrides.
9. Indlæg buffer i tidsplanen. Læg 4–8 uger ekstra ind, hvis der skal dispenseres. Byggestart bør planlægges efter klagefristen, ikke efter afgørelsesdatoen.
10. Aftal myndighedsforsinkelse i kontrakten. Hvem bærer risikoen, hvis tilladelsen kommer sent? Se vores gennemgang af fastpris, indeksregulering og byggekontrakt.

Naboen har klaget – hvad så?

Først: en indsigelse i høringsperioden er ikke en klage. Indsigelsen er input til kommunens afgørelse, og du får normalt mulighed for at kommentere. Kommunen kan give tilladelsen alligevel, eventuelt med vilkår om fx skærmende hegn, ændret vinduesplacering eller reduceret højde.

Er afgørelsen truffet, er der derimod en reel klagevej. Klagefristen er 4 uger. For kommunens afgørelser efter planloven – herunder dispensationer fra lokalplaner – kan der klages til Planklagenævnet, og klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Udløber fristen på en lørdag eller helligdag, forlænges den til den følgende hverdag. Se Planklagenævnets klagevejledning. Klager over byggelovgivningen behandles derimod af Byggeklageenheden. Klager indgives via Nævnenes Hus’ klageportal.

Vigtige nuancer, du skal kende som bygherre:

• Fristen kan løbe fra kendskabstidspunktet. Er byggetilladelsen ikke offentliggjort eller meddelt naboen direkte, kan de 4 uger regnes fra det tidspunkt, hvor naboen fik kendskab til afgørelsen. Det betyder, at klagevinduet i praksis kan åbne senere, end du forventer.
• Klagen behøver ikke være færdigformuleret. Naboen kan indsende en klage inden fristen og uddybe den senere.
• Bygger du i klageperioden, bygger du på egen risiko. Bliver tilladelsen ophævet, kan du stå med et byggeri, der skal ændres eller lovliggøres. Spørg altid kommunen og klageinstansen konkret om, hvilken virkning en indgivet klage har i din sag, før du støber fundamentet.
• Manglende høring er et selvstændigt klagepunkt. Hvis kommunen har glemt at partshøre, kan sagen sendes tilbage – og du starter forfra på behandlingen. Derfor er det i din egen interesse, at høringen bliver gjort ordentligt første gang.

Byggeperioden: sådan holder du naboen på din side

De fleste nabokonflikter, vi ser i praksis, opstår ikke i myndighedsfasen, men på byggepladsen. Det kan du styre:

• Giv naboerne besked skriftligt før byggestart med tidsplan, arbejdstider og navn og telefonnummer på en kontaktperson.
• Aftal, hvor materialer, container og toiletvogn står – og hold pladsen ryddelig.
• Fotodokumentér naboens facade, sokkel, belægning og hæk før start. Ved udgravning og fundering tæt på skel er det din bedste beskyttelse mod diskussioner om revner og sætninger bagefter. Byggeloven indeholder desuden regler om sikring af omliggende grunde ved udgravning og fundering – få din rådgiver eller kommunen til at bekræfte, hvad der gælder i netop din situation.
• Anmeld byggeaffald korrekt og planlæg bortskaffelse, så der ikke ligger materialer og samler støv og utilfredshed – se vores guide til anmeldelse af byggeaffald.
• Afslut sagen ordentligt. Tilbygningen skal færdigmeldes, og du skal have ibrugtagningstilladelse, før den må bruges – se ibrugtagningstilladelse og færdigmelding.

Fem typiske fejl, der udløser naboklager

1. Projektet tegnes færdigt, før rammerne er tjekket. Så bliver dispensationen en nødløsning i stedet for et bevidst valg – og materialet bliver tilsvarende svagt.
2. Naboen hører først om projektet fra kommunen. Et brev fra myndigheden opleves som en konflikt. En kop kaffe og en tegning gør det ikke.
3. Skellet er aldrig blevet opmålt. Hækkens midte er ikke nødvendigvis skellet.
4. Ingen dokumentation for gener. Uden skyggediagrammer og snit mod nabo bliver diskussionen en holdningskamp, som du ikke kan vinde.
5. Byggestart planlagt dagen efter tilladelsen. Klagefristen på 4 uger findes, uanset hvor travlt du har.

FAQ om nabovarsel ved tilbygning

Skal naboen godkende min tilbygning?

Nej. Det er kommunen, der træffer afgørelsen. Naboen har ret til at blive hørt i de situationer, hvor loven kræver det – typisk ved dispensation eller ved konkrete, væsentlige gener – men naboens holdning er et indlæg i sagen, ikke en godkendelse. Omvendt kan positive nabobemærkninger reelt gøre det lettere for kommunen at sige ja til en dispensation.

Hvor lang tid har naboen til at svare?

Ved naboorientering forud for en dispensation efter en lokalplan må dispensationen først meddeles, når der er gået mindst 2 uger efter kommunens skriftlige orientering. Ved partshøring fastsætter kommunen fristen konkret, og i praksis ligger den ofte omkring 14 dage.

Skal jeg selv sende nabovarsel?

Som privat bygherre er det kommunen, der gennemfører naboorientering og partshøring som led i byggesagen – du skal ikke selv sende den formelle høring. Ved udgravning og fundering tæt på skel gælder der dog særlige regler i byggeloven om at sikre naboens grund, så tjek altid med kommunen eller din rådgiver, hvad der kræves i din sag. Uanset jura er det klogt at orientere naboen selv, i god tid og før ansøgningen.

Kan naboen stoppe byggeriet helt?

Sjældent. Men naboen kan forsinke det, og en klage kan i værste fald føre til, at afgørelsen ophæves og sagen skal behandles igen. Holder projektet sig inden for byggeretten, står du stærkt. Kræver det dispensation, afhænger det af, om fravigelsen strider mod principperne i lokalplanen – og af hvor tungt generne vejer.

Hvad hvis kommunen har glemt at høre naboen?

Så er tilladelsen sårbar. Ombudsmanden påpeger netop, at når pligten til at partshøre naboen overses, risikerer kommunen at træffe afgørelse på et forkert eller utilstrækkeligt grundlag – og i sidste ende at byggetilladelsen er ugyldig. Opdager du det som bygherre, er det bedre at få høringen gennemført end at bygge videre på en tilladelse, der kan falde.

Må jeg bygge tættere på skel end 2,5 meter, hvis naboen siger ja?

Naboens ja er ikke nok i sig selv. Kommunen skal stadig foretage en helhedsvurdering og godkende placeringen, eventuelt med dispensation. Naboens skriftlige tilkendegivelse kan dog indgå i vurderingen og gør sagen lettere. Vær opmærksom på, at samtykket ikke binder en kommende ejer af naboejendommen, medmindre der tinglyses en deklaration.

Kilder

• Bygningsreglementet (BR18) – bygningsreglementet.dk
• Vejledning om bygningsreglementets kapitel 8 – byggeret og helhedsvurdering (PDF)
• Erhvervsstyrelsen, Planinfo: Dispensation efter planloven
• Planlovens § 20 om orientering forud for dispensation
• Folketingets Ombudsmand: Partshøring af naboer i byggesager
• Planklagenævnets klagevejledning (Nævnenes Hus)
• Bolius: Når naboens byggeri bliver et mareridt
• Bolius: Indbliksgener – må naboen se ind?
• Bolius: Ny nabo bygger stort og tæt på skel
• Frederiksberg Kommune: Naboorientering og høring (eksempel på kommunal praksis)

Regler, lokalplaner og kommunal praksis ændrer sig, og den konkrete vurdering afhænger altid af din ejendom. Brug guiden som overblik – og få forholdene tjekket i din egen sag, før du binder dig til en tidsplan.

Skal vi se på dit projekt?

Hos PREM BYG har vi hjulpet mange bygherrer gennem tilbygninger, hvor lokalplan, skelafstand og naboer skulle gå op i en højere enhed. Vi kigger gerne på tegninger, grundforhold og tidsplan sammen med dig – og siger ærligt, om projektet bør justeres, før du søger. Ring eller skriv til os for en uforpligtende snak om dit projekt eller et konkret tilbud.