Du sidder med et tilbud i hånden. Nederst står der to sætninger, som du måske læste hurtigt hen over: Tilbuddet er gældende i 30 dage og Der tages forbehold for ekstraordinære prisstigninger på materialer. Det er præcis de to sætninger, der afgør, om dit budget holder – eller om regningen ender 40.000 kr. højere end forventet, fordi vinduerne først kunne leveres et halvt år senere.
Når vi taler om materialepriser i byggeri 2026, er billedet nemlig ikke længere det dramatiske, vi kendte fra 2021-2022. Til gengæld er det blevet mere uforudsigeligt: små, jævne stigninger på materialesiden, overenskomstdrevne lønstigninger hvert forår, energipriser og fragtrater der svinger med geopolitikken – og et prisniveau, der aldrig kom ned igen efter de store hop. For dig som privat bygherre betyder det, at spørgsmålet ikke er om priserne bevæger sig i løbet af dit projekt, men hvem der betaler for det, når de gør.
Denne guide giver dig tallene bag udviklingen, de mekanismer der driver den i 2. halvår 2026, og – vigtigst – den konkrete forskel på fastpris, regningsarbejde og indeksregulering. Til sidst får du en tjekliste med de klausuler, du bør kræve, før du skriver under.
Kort fortalt: status på byggeomkostningerne lige nu
- Materialerne trækker igen opad. Omkostningerne ved boligbyggeri steg samlet 0,5 pct. i 1. kvartal 2026 sammenlignet med 4. kvartal 2025. Materialerne steg 0,7 pct., mens arbejdsomkostningerne kun voksede 0,1 pct. (Danmarks Statistik).
- På årsbasis er stigningen tocifret i procentpoint over varemarkedet generelt. Fra 4. kvartal 2024 til 4. kvartal 2025 steg byggeomkostningerne 2,6 pct. – materialer 2,5 pct. og arbejdsomkostninger 2,7 pct. – mens priserne på varer i første omsætningsled generelt faldt 1,6 pct. Byggematerialer udviklede sig altså 4,1 procentpoint dyrere end varer i almindelighed (DST, marts 2026).
- Niveauet er historisk højt. SMVdanmark har dokumenteret, at det er materialerne – ikke håndværkerlønnen – der har stået for hovedparten af prishoppet siden 2021 (SMVdanmark).
- Nye risici i 2026 er energi og fragt. Globale konflikter og pres på shippingruterne løfter energi-, brændstof- og fragtomkostninger, som slår igennem i både produktion og transport af materialer (3byggetilbud, april 2026).
- Din kontraktform er dit vigtigste værn. Aftalegrundlaget – AB-Forbruger, AB 18, AB-Forenklet eller “ingenting” – bestemmer, om det er dig eller entreprenøren, der bærer risikoen.
Materialepriser i byggeri 2026: hvad tallene faktisk viser
Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger (BYG43) er det tal, branchen regner efter. Det måler, hvad det koster at opføre en bolig, opdelt i materialer og arbejdsomkostninger – og det bruges netop til at prisregulere byggekontrakter. Indekset udkommer kvartalsvist, og du kan følge det direkte i Statistikbanken.
| Periode | Samlede byggeomkostninger | Materialer | Arbejdsomkostninger |
|---|---|---|---|
| 2. kvt. 2025 (vs. 1. kvt. 2025) | +1,3 pct. | +0,5 pct. | +2,7 pct. |
| 4. kvt. 2025 (vs. 3. kvt. 2025) | +0,2 pct. | +0,1 pct. | +0,5 pct. |
| 1. kvt. 2026 (vs. 4. kvt. 2025) | +0,5 pct. | +0,7 pct. | +0,1 pct. |
| Året: 4. kvt. 2024 → 4. kvt. 2025 | +2,6 pct. | +2,5 pct. | +2,7 pct. |
Kilde: Danmarks Statistik, byggeomkostningsindeks for boliger. Tallene for de enkelte kvartaler kan trækkes i Statistikbanken (BYG43).
Materialer og løn har byttet plads
Læg mærke til mønsteret i tabellen. I 1. kvartal 2026 er det materialerne, der trækker, mens lønnen står næsten stille. I 2. kvartal er billedet typisk omvendt: Danmarks Statistik har tidligere forklaret, at arbejdsomkostningerne steg i alle faggrupper fra 1. til 2. kvartal 2025 primært på grund af byggebranchens årlige overenskomststigninger, som typisk træder i kraft i løbet af foråret.
Det har en meget praktisk konsekvens for dig: et tilbud afgivet i februar og et tilbud afgivet i juni er ikke sammenlignelige, fordi lønsatserne imellem de to datoer er reguleret. Og hvis dit projekt strækker sig hen over et forårsskifte, skal du forvente, at lønandelen bliver dyrere – uanset hvad der sker med materialerne. Samme mekanik gælder i modsat retning: falder stålpriserne, mens dit hus står i råhus, kommer besparelsen kun dig til gode, hvis kontrakten er skruet symmetrisk sammen.
Hvorfor stiger byggematerialer mere end alt andet?
Den mest overraskende pointe i statistikken er sammenligningen med resten af varemarkedet. Mens priserne på varer i første omsætningsled generelt faldt 1,6 pct. i året op til 4. kvartal 2025, steg materialeomkostningerne i byggeriet 2,5 pct. Byggematerialer følger altså ikke den brede inflation – de har deres egen dynamik, som blandt andet skyldes:
- Energiintensiv produktion. Cement, tegl, glas, isolering, gips, stål og aluminium er alle energislugere. Når energiprisen stiger, stiger produktionsprisen med kort forsinkelse.
- Tunge, lavvolumen-varer. Mursten, beton, tagsten og gips koster meget at flytte. Fragtrater og brændstofpriser rammer derfor materialepriserne hårdere end fx elektronik.
- Lange værdikæder og få leverandører. På specialvarer (vinduer med bestemte U-værdier, tagsten i bestemte farver, tekniske installationer) er der ofte kun få producenter, og leveringstiden kan alene af den grund skubbe din kontrakt ud over en fastprisperiode.
- Efterspørgsel i bølger. Bliver et bestemt arbejde pludselig aktuelt for mange boligejere på samme tid, presses både materialer og kapacitet.
Hvad stiger, og hvad falder i 2. halvår 2026?
Lad os være ærlige om, hvad ingen kan vide: tallene for 2. halvår 2026 findes endnu ikke, når du læser dette. Byggeomkostningsindekset offentliggøres kvartalsvist – DI Byggeri holder styr på datoerne for de kommende offentliggørelser, og tallene for 1. kvartal 2026 udkom i juni 2026. Det, du derimod kan gøre, er at forstå de mekanismer, der bestemmer retningen – og lægge dem ind i din kontrakt som scenarier.
Det, der presser priserne opad
- Energi og fragt. 3byggetilbud peger på, at prisstigningerne i 2026 blandt andet skal ses i lyset af globale konflikter og pres på shippingruter, som løfter olie- og energipriser og derigennem fragtrater og produktionsomkostninger.
- Overenskomststigninger. Lønandelen af din regning reguleres hvert forår. Det er en forudsigelig, men uundgåelig stigning.
- Efterspørgsel efter tagarbejde. Ifølge 3byggetilbuds Håndværkerindeks for 2. kvartal 2026 har nye regler for asbesttage, der trådte i kraft 1. juli 2026, fået flere boligejere til at vælge en permanent løsning og udskifte taget. Når mange vil det samme på samme tid, mærkes det på både materialer og kapacitet.
- Komplekse projekter med mange fag. Samme kilde viser, at medianprisen for en badeværelsesrenovering er steget 43 pct. på et år til 185.000 kr. (medianpris ekskl. moms) – blandt andet fordi VVS, el, murer og tømrer skal koordineres i samme entreprise.
- Skærpede krav til komponenter. Når kravene til fx vinduer og efterisolering strammes, flytter valget sig ofte mod dyrere produkter. Se hvad det betyder konkret i vores gennemgang af nye BR18-regler i 2026 og de skærpede energikrav ved renovering.
Det, der kan trække nedad
- Metaller og mineraler svinger. SMVdanmark har tidligere påvist perioder, hvor priserne på jern og stål, mineraler og aluminium faldt betydeligt over 12 måneder – men fra et højt niveau. Metaller er den varegruppe, der bevæger sig hurtigst i begge retninger.
- Lavere aktivitet i dele af markedet. Byggeaktiviteten faldt i starten af 2026: der blev påbegyndt 5.173 boliger i 1. kvartal 2026, et fald på 19 pct. i forhold til kvartalet før, og arealet af tilladte erhvervsbygninger faldt 20 pct. (Danmarks Statistik). Falder efterspørgslen, bliver entreprenører mere villige til at give skarpe – og faste – priser.
- Modne produktkategorier. Der findes områder, hvor teknologi og konkurrence presser prisen ned. Ladestandere er et eksempel: medianprisen er faldet 14 pct. på et år til 16.000 kr., samtidig med at efterspørgslen er steget.
Sådan kan du læse risikoen på dit eget projekt
| Element i dit projekt | Prisfølsomhed | Det du bør gøre |
|---|---|---|
| Vinduer og døre (specialmål, lave U-værdier) | Høj – lang leveringstid, energiintensiv produktion, valutafølsom | Bestil og prisfastlås tidligt; få leveringstid skrevet i kontrakten |
| Tagmaterialer (tegl, beton, fibercement, undertag) | Middel-høj – tung transport, efterspørgselsbølger | Vælg fabrikat før kontrakt; aftal alternativ ved udgået farve/type |
| Konstruktionstræ, gulve, snedkertræ | Middel – global efterspørgsel og fragt | Fasthold dimensioner og træart i tilbuddet; undgå ændringer undervejs |
| Stål, beslag, armering, aluminium | Høj volatilitet – begge retninger | Kræv symmetrisk regulering, så fald også godskrives dig |
| Tekniske installationer (VVS, ventilation, el) | Middel – komponenter plus stor lønandel | Få præcis komponentliste; hold styr på antal og placeringer |
| Håndværkerløn (alle fag) | Forudsigelig årlig stigning | Læg udførelsen inden for én fastprisperiode, hvis muligt |
Bemærk: tabellen er en vurdering af følsomhed – ikke en prognose for konkrete priser. Netop derfor handler resten af artiklen om kontrakten frem for om spådomme.
Fastpris, regningsarbejde og indeksregulering – tre måder at fordele risikoen
Alle prisstigninger skal betales af nogen. Kontraktformen afgør bare, hvem det er. Her er de tre grundmodeller, som du møder i praksis.
1. Fastpris (fast tilbudssum)
Du betaler en aftalt sum for et defineret arbejde. Entreprenøren bærer risikoen for, at materialerne bliver dyrere – og beholder gevinsten, hvis de bliver billigere. Derfor indeholder en fastpris altid en risikopræmie: jo mere usikkert markedet er, jo større buffer lægger en seriøs entreprenør ind.
Vigtigt at forstå: en fast pris kan ikke ensidigt sættes op af entreprenøren, men der findes undtagelser i AB-systemet. Under AB 18/ABT 18 er entreprisesummen som udgangspunkt fast for arbejde, der udføres inden for de første 12 måneder fra tilbudsdagen – den såkaldte fastprisperiode – hvorefter der kan reguleres (Kirk Larsen & Ascanius). Inden for fastprisperioden kan entreprenøren kun kræve godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger under nogle ret snævre betingelser. Bygherreforeningen har opsummeret dem: materialet skal indgå i arbejdet, stigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen og før aftalt indeksregulering, den skal kunne dokumenteres via officielt prismateriale, og summen af reguleringsbeløbene skal udgøre mindst 0,5 pct. af entreprisesummen (Bygherreforeningen). Dertil kommer, at der skal være tale om en generel markedsstigning – ikke bare en dyrere pris hos entreprenørens egen leverandør (WTC advokaterne).
For private bygherrer er der en pointe, som mange ikke kender: hvis AB-Forbruger er en del af aftalen, er udgangspunktet, at entreprenøren ikke kan kræve indeksering af entreprisesummen eller godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger. Bliver AB 18 eller AB-Forenklet i stedet lagt til grund for din private kontrakt, flytter risikoen sig mærkbart i din retning.
2. Regningsarbejde (medgået tid og materialer)
Du betaler for de timer, der bruges, og de materialer, der købes, typisk med et aftalt dækningsbidrag på indkøb. Modellen er ærlig og fleksibel – og den er ofte den eneste realistiske, når man river ned i en ældre bolig og ikke kan se, hvad der ligger bag pladen. Til gengæld bærer du hele risikoen for både prisstigninger og timeforbrug.
Regningsarbejde bliver først trygt, når fire ting er på plads: en timepris pr. faggruppe, en aftalt tillægsprocent på materialeindkøb, løbende afrapportering (timesedler og fakturakopier med hver rate) og et skriftligt overslag med et aftalt loft, hvor entreprenøren skal varsle dig, før loftet overskrides. Husk, at et overslag er et kvalificeret skøn – ikke en bindende pris. Derfor skal I aftale skriftligt, hvad der sker, hvis skønnet ikke holder.
3. Indeksregulering
Her aftaler I en fast pris, som justeres efter et officielt indeks. Det er den mest gennemsigtige model til lange projekter, fordi ingen af parterne behøver at gætte på fremtiden. Danmarks Statistik udgiver flere relevante indeks til netop kontraktregulering:
- Byggeomkostningsindeks for boliger (BYG43) – kan bruges samlet eller opdelt på materialer og arbejdsomkostninger.
- Producentprisindeks for byggeri af boliger (PRIS90) – prisen mellem bygherre og entreprenør ved nybyggeri.
- Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse (PRIS91) – prisen for at få fx en tømrer til at skifte vinduer.
- Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PIV) – prisudviklingen på varer i første omsætningsled, som primært bruges til fastprisberegninger.
Selve mekanikken kender branchen fra fastpriscirkulæret for statsligt byggeri: reguleringsbeløbet beregnes ud fra forskellen mellem indekset på 6-månedersdagen (seks måneder efter tilbudsdagen) og indekset på udførelsestidspunktet – og ved prisfald skal beløbet godskrives bygherren (byggerietsregler.dk). Den symmetri er nøglen: indeksregulering er kun fair, hvis den virker i begge retninger.
| Fastpris | Regningsarbejde | Indeksregulering | |
|---|---|---|---|
| Hvem bærer prisrisikoen? | Entreprenøren (med undtagelser) | Dig | Deles – markedet afgør |
| Typisk pristillæg | Risikopræmie indregnet i summen | Ingen præmie, men uvist slutbeløb | Lille eller ingen præmie |
| Bedst til | Veldefinerede projekter under ca. 12 måneder | Nedrivning, ældre boliger, ukendte forhold | Lange projekter og etapevis byggeri |
| Din vigtigste opgave | Fjern alle uklarheder før underskrift | Aftal loft, timepris og løbende bilag | Vælg indeks, basisdato og symmetri |
| Klassisk faldgrube | Lange forbeholdslister æder trygheden | Overslag der skrider stille og roligt | Regulering kun opad, forkert indeks |
De klausuler en privat bygherre bør kræve
Her er den liste, vi selv ville bruge, hvis vi skulle skrive under som privat bygherre. Den koster ikke noget at kræve – og den fjerner langt de fleste konflikter, før de opstår.
- Aftalegrundlaget skal fremgå med navn. Skriv eksplicit, om AB-Forbruger, AB 18 eller AB-Forenklet gælder. “Almindelige betingelser” er ikke et aftalegrundlag.
- Tilbudsdagen skal stå i kontrakten. Alle regler om fastprisperiode, godtgørelse og indeks regnes fra tilbudsdagen. Uden dato er reglerne uanvendelige.
- Fastprisperiodens længde – og hvad der sker bagefter. Aftal, om prisen er fast i hele udførelsesperioden, eller om der reguleres efter en bestemt dato og efter hvilket indeks.
- Forbehold skal prissættes eller slettes. Kræv, at hvert forbehold ledsages af en beløbsramme, fx maksimalt 3 pct. af entreprisesummen. Et uprissat forbehold er en åben check.
- Reguleringsklausulen skal være symmetrisk. Skriv, at regulering sker både opad og nedad efter samme indeks og samme basisdato.
- Tærskel og dokumentationskrav. Aftal, at regulering først udløses ved en vis samlet størrelse (AB-systemet bruger fx en grænse på 0,5 pct. af entreprisesummen), og at entreprenøren skal fremlægge officielt prismateriale eller fakturaer.
- Varslingspligt. Entreprenøren skal skriftligt varsle enhver forventet merudgift, før arbejdet eller indkøbet udføres – ellers bortfalder kravet.
- Materialeliste med fabrikat og alternativ. Angiv fabrikat, type, farve og mængde på de dyre poster (vinduer, tag, gulve, køkken, tekniske installationer) plus et godkendt alternativ, hvis varen udgår eller får ekstrem leveringstid.
- Betalingsplan efter stadier, ikke datoer. Bind raterne til færdiggjorte stadier (fx tæt hus, indvendige overflader, aflevering) og hold en slutrate tilbage til efter mangelgennemgangen.
- Ændringer kun via skriftlige aftalesedler. Hver ændring skal have pris, tidsmæssig konsekvens og din underskrift, før den udføres. Ændringer undervejs er i praksis en større budgetrisiko end materialepriserne.
- Tidsplan med start- og slutdato. Forsinkelser koster dig penge – og skubber dit projekt ind i en ny prisperiode.
- Forsikring og garanti. Få dokumentation for entrepriseforsikring, ansvarsforsikring og eventuel sikkerhedsstillelse på plads inden opstart.
Et enkelt eksempel på formulering, du kan tage udgangspunkt i og få gennemlæst af en rådgiver:
Entreprisesummen er fast til og med 12 måneder efter tilbudsdagen den [dato]. Arbejde udført efter denne dato reguleres op eller ned efter Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger (BYG43), materialedelen, med indekset for [kvartal/år] som basis. Regulering forudsætter, at det samlede reguleringsbeløb udgør mindst 0,5 pct. af entreprisesummen, og at dokumentation fremlægges sammen med den berørte rate. Alle merudgifter skal varsles skriftligt og godkendes af bygherren, før de afholdes.
Sådan prissikrer du projektet i praksis – 7 skridt
- Projektér færdigt, før du indhenter tilbud. Tegninger, materialevalg og el-/VVS-plan skal ligge fast. Halvfærdige projekter giver dyre tilbud, fordi entreprenøren prissætter usikkerhed.
- Indhent 3 tilbud på præcis samme grundlag. Samme tegninger, samme materialeliste, samme tidsplan. Ellers sammenligner du ikke priser, men fortolkninger.
- Læs forbeholdene først, prisen bagefter. Det billigste tilbud med fem åbne forbehold er ofte det dyreste projekt.
- Prisfastlås de store, lange leverancer tidligt. Vinduer, tag, køkken og tekniske hovedkomponenter kan ofte bestilles og prislåses, før resten af byggeriet går i gang. Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på ved udskiftning af vinduer og døre.
- Vælg standardvarer, hvor det ikke kan ses. Standardmål og lagervarer er billigere, hurtigere og lettere at erstatte. Gem specialløsningerne til de steder, hvor de faktisk gør en forskel.
- Læg en buffer på 10-15 pct. i finansieringen. Ikke i budgettet du forhandler ud fra – men i den ramme, banken godkender. Så er du ikke tvunget til dyre nødløsninger midt i byggeriet.
- Udnyt de fradrag og tilskud, der findes. Håndværkerdelen af regningen kan i visse tilfælde give fradrag – se betingelser og aktuelle satser i vores guide til håndværkerfradrag i 2026.
Regneeksempel: hvad koster usikkerheden i kroner?
Tal gør risikoen konkret. Antag en entreprise på 800.000 kr. ekskl. moms, hvor materialerne udgør ca. 55 pct., altså 440.000 kr.:
- Stiger materialerne 3 pct. undervejs: 13.200 kr. i merudgift – svarende til ca. 1,7 pct. af entreprisesummen.
- Stiger de 8 pct. (en atypisk, men set situation): 35.200 kr. – ca. 4,4 pct. af entreprisesummen.
- Falder de 3 pct., og kontrakten er symmetrisk indeksreguleret: du sparer 13.200 kr. Er den ikke symmetrisk, sparer du 0 kr.
Et indeksreguleret eksempel med fiktive indekstal: indekset på 6-månedersdagen er 122,0 og på udførelsestidspunktet 124,4. Forskellen er 2,4 point, altså ca. 1,97 pct. På en rate på 300.000 kr. giver det en regulering på omkring 5.900 kr. Overskueligt – og til at planlægge efter. Til sammenligning ligger risikopræmien i en fastpris ofte i samme størrelsesorden, men du ser den aldrig specificeret.
Konklusionen er ikke, at én model er bedst. Den er, at du skal vælge model bevidst: fastpris når projektet er skarpt beskrevet og kan udføres inden for ét år, regningsarbejde når du river ned i det ukendte, og indeksregulering når projektet er langt eller opdelt i etaper.
Fem typiske faldgruber – og hvordan du undgår dem
- “Fastpris” med forbehold for materialeprisstigninger. Det er ikke en fastpris. Bed om at forbeholdet fjernes, prissættes eller erstattes af en indeksklausul med tærskel.
- Ingen tilbudsdag i kontrakten. Uden dato kan hverken du eller entreprenøren afgøre, hvad der ligger inden for fastprisperioden.
- Ændringer aftalt på pladsen. Mundtlige aftaler om “lige at flytte den væg” er den hyppigste årsag til budgetskred – ikke materialepriser.
- Regulering kun opad. Kræv symmetri. Officielle indeks bevæger sig i begge retninger, og du skal have gevinsten, når de falder.
- Betaling foran fremdriften. Store forudbetalinger fjerner dit forhandlingsrum, hvis der opstår uenighed om merudgifter.
FAQ om materialepriser og byggekontrakter i 2026
Hvor meget er byggematerialerne steget i 2026?
Ifølge Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks steg materialeomkostningerne 0,7 pct. i 1. kvartal 2026 i forhold til 4. kvartal 2025, mens de samlede byggeomkostninger steg 0,5 pct. På årsbasis steg materialeomkostningerne 2,5 pct. fra 4. kvartal 2024 til 4. kvartal 2025. Nye tal offentliggøres hvert kvartal, så tjek altid Danmarks Statistiks side om indeks for byggeri og anlæg for det nyeste.
Kan håndværkeren hæve en aftalt fast pris, fordi materialerne er blevet dyrere?
Som udgangspunkt nej – en aftalt fast pris kan ikke ensidigt reguleres af entreprenøren. Under AB 18/ABT 18 findes der dog en snæver adgang til godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger, hvor stigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, være generel i markedet, kunne dokumenteres, og hvor reguleringsbeløbene samlet skal udgøre mindst 0,5 pct. af entreprisesummen. Er AB-Forbruger aftalt, er udgangspunktet, at entreprenøren hverken kan kræve indeksering eller godtgørelse.
Hvad er bedst for mig som privat bygherre: fastpris eller regningsarbejde?
Fastpris giver budgetsikkerhed og passer til projekter, der er beskrevet i detaljer og kan udføres inden for ca. et år – fx en tilbygning eller en vinduesudskiftning. Regningsarbejde er mere retfærdigt og ofte billigere, når omfanget er ukendt, fx ved nedrivning i en ældre bolig – men det kræver aftalt timepris, materialetillæg, løbende dokumentation og et skriftligt loft med varslingspligt.
Hvilket indeks skal jeg bruge, hvis vi aftaler indeksregulering?
Til boligbyggeri bruges typisk byggeomkostningsindeks for boliger (BYG43), eventuelt opdelt, så materialedelen regulerer materialeandelen. Til renoverings- og vedligeholdelsesopgaver findes producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse (PRIS91). Vælg indeks, basisdato og reguleringstidspunkt eksplicit i kontrakten – ellers bliver klausulen svær at anvende.
Hvor stor en buffer bør jeg regne med?
Der findes ingen officiel sats, men en buffer på 10-15 pct. af entreprisesummen er en almindelig og fornuftig planlægningsramme ved renovering af ældre boliger, hvor der oftere dukker uforudsete forhold op. Ved nybyggeri med færdigt projektmateriale kan behovet være mindre. Bufferen bør ligge i din finansiering – ikke i det budget, du forhandler ud fra.
Betyder skærpede energikrav, at mit projekt bliver dyrere?
Krav til fx vinduers og bygningsdeles energimæssige ydeevne påvirker materialevalget og kan løfte prisen på de enkelte komponenter – men de reducerer samtidig varmeforbruget i årene efter. Læs mere i vores artikel om de nye BR18-regler i 2026.
Kilder
- Danmarks Statistik – Indeks for byggeri og anlæg (byggeomkostningsindeks, 1. kvartal 2026)
- Danmarks Statistik, NYT: Byggeomkostningerne steg med 0,2 pct. i 4. kvartal (marts 2026)
- Danmarks Statistik, NYT: Byggeomkostningerne steg med 1,3 pct. i 2. kvartal (2025)
- Danmarks Statistik, NYT: Byggeomkostningerne steg med 1,5 pct. i 1. kvartal (2025)
- Danmarks Statistik, NYT: 2026 starter med et fald i byggeaktiviteten
- Danmarks Statistik – Indeksregulering (BYG43, PRIS90, PRIS91, PIV)
- 3byggetilbud – Prisstigninger på byggematerialer i 2026
- 3byggetilbud – Håndværkerpriser 2026 (Håndværkerindekset, 2. kvartal 2026)
- SMVdanmark – Ny analyse: Prisen på byggematerialer sætter rekord
- Bygherreforeningen – Prisstigninger på materialer tester AB-systemet
- Kirk Larsen & Ascanius – Retten til prisregulering i entrepriseforhold
- Byggeriets Regler – Fastpriscirkulæret
- DI Byggeri – Indekstal og offentliggørelsesdatoer
Skal vi se på dit projekt?
Hos PREM BYG arbejder vi med gennemsigtige tilbud, klare materialelister og aftaler, hvor du kan se, hvad der er fast pris, og hvad der eventuelt reguleres. Har du et tilbud, du er i tvivl om – eller et projekt, du gerne vil have prissat ordentligt fra starten – så kontakt os for en uforpligtende snak eller et tilbud. Vi giver dig gerne et ærligt bud på, hvad der kan gøres, hvad det koster, og hvor risikoen ligger.