Skal du bygge nyt, bygge til eller lave en større ombygning, som først bliver sat i gang i 2027 eller senere? Så er der en meget konkret grund til at læse videre. Med ny byggelov 2027 og det kommende bygningsreglement, BR27, ændrer nogle af de mest grundlæggende spilleregler for dansk byggeri sig: der indføres nulemissionsbygninger (0-emissionsbygninger), krav til bygningsautomatik, krav om solenergianlæg, en ny beregningsmetode for bygningers energiforbrug – og den frivillige lavenergiklasse, som mange bygherrer og arkitekter har brugt som pejlemærke, forsvinder.
Det lyder som noget, der først bliver aktuelt “en gang ude i fremtiden”. Men et parcelhus, en tilbygning eller en tagløft-ombygning har typisk 6–18 måneders projekterings- og myndighedsfase, før første spadestik. Tegner du dit projekt i 2026 og søger byggetilladelse i 2027, er det de nye regler, du med stor sandsynlighed skal leve op til. Og nogle af kravene – især solenergi og valg af varmekilde – har direkte konsekvenser for tagets konstruktion, husets orientering og teknikrummets størrelse. Det er dyrt at rette bagefter og gratis at tænke ind fra starten.
I denne guide får du overblikket: hvad vi ved, hvad der stadig er uafklaret, hvornår kravene forventes at ramme, og hvilke helt konkrete valg du bør tage stilling til allerede nu.
Kort fortalt: Hvad er den nye byggelov og BR27?
Baggrunden er EU’s reviderede bygningsdirektiv, EPBD (direktiv (EU) 2024/1275), som trådte i kraft 28. maj 2024 og skal være omsat til dansk ret senest 29. maj 2026. Direktivet skal gøre nulemissioner til standard for nybyggeri og gradvist løfte den eksisterende bygningsmasse frem mod 2050.
Den danske implementering sker i to lag, og det er vigtigt at holde dem adskilt:
| Regelsæt | Hvad det gør | Status |
|---|---|---|
| Byggeloven | Den overordnede rammelov. Fastsætter de juridiske rammer og giver ministeren hjemmel til at udstede detaljerede regler. | Ændringer er sendt i høring som led i implementeringen af bygningsdirektivet, med forventet ikrafttræden 29. maj 2026. |
| Bygningsreglementet (BR27) | Bekendtgørelsen med de konkrete tekniske krav: energiramme, installationer, dokumentation m.m. | Under udarbejdelse. Forventes indført i 2027, med krav der fases ind i perioden 2027–2031. |
Høringsmaterialet fra Social- og Boligstyrelsen handler netop om ændringer af byggeloven, der giver social- og boligministeren bemyndigelse til at fastlægge den videre implementering – der er altså endnu ikke tale om færdige, konkrete krav i bygningsreglementet. Det er den vigtigste nuance at have med: rammerne er kendte, detaljerne er ikke faldet på plads endnu.
Parallelt med EU-implementeringen arbejder Social- og Boligstyrelsen på et såkaldt helhedsorienteret bygningsreglement. Ifølge Danske Arkitektvirksomheder blev strategien fremsat i maj 2024 med fire overordnede temaer: balancerede krav til nybyggeri, bevaring og genbrug af bygninger og materialer, en forenklet proces for byggesager samt regler og digitalisering. Særligt renovering og transformation spiller en central rolle – hvilket er godt nyt, hvis dit projekt handler om at bygge om frem for at bygge nyt.
De fem ændringer, der betyder mest for din projektering
Ifølge branchemedierne, der følger arbejdet med det nye reglement, indeholder BR27 følgende hovedelementer, der fases ind fra 2027 til 2031:
- Indførelse af 0-emissionsbygninger (nulemissionsbygninger).
- Krav til bygningsinstallationer – bygningsautomatik.
- Krav om solenergianlæg.
- Ny beregningsmetode for bygningers energiforbrug.
- Ophør af den frivillige lavenergiklasse.
Og det er ikke gratis. Social- og Boligministeriet vurderer, at omkostningerne løber op i omkring 5 mia. kr. – ca. 3 mia. kr. for ejendomsselskaber og 2 mia. kr. for offentlige bygherrer, plus løse poster. For en privat bygherre er tallet abstrakt, men det siger noget om ambitionsniveauet: dette er ikke en kosmetisk justering af reglementet.
1. Nulemissionsbygninger: farvel til fossil energi på grunden
Kernen i EPBD er, at alle nye bygninger skal opfylde definitionen af nulemissionsbygninger (ZEB) senest i 2030, mens den eksisterende bygningsmasse gradvist skal løftes til samme standard frem mod 2050. For offentligt ejede bygninger gælder kravet tidligere.
Hvad er en nulemissionsbygning så i praksis? Ifølge faktaark om bygningsdirektivet er det en bygning med meget lavt energiforbrug, hvor alle rentable energibesparelser er udført, og hvor bygningen ikke udleder CO2 til opvarmning eller køling direkte fra bygningen. Energiforsyningen skal komme fra vedvarende energi – fx et anlæg på eller ved bygningen eller fra fjernvarme. Det er op til de enkelte medlemslande at fastsætte det konkrete niveau, men det må ikke være mere lempeligt end det omkostningseffektive niveau.
To ting følger heraf, som du bør tage stilling til nu:
- Varmekilden er reelt afgjort. Naturgas eller oliefyr som primær varmekilde i nybyggeri er ude. I praksis betyder det fjernvarme, hvor det er muligt, og ellers varmepumpe – typisk luft/vand eller jordvarme. Det påvirker teknikrum, støjforhold til nabo, placering af udedel og gulvvarmens fremløbstemperatur.
- Bygningen skal være i orden, før teknikken kan bære. At alle rentable energibesparelser skal være udført betyder skarpe krav til isoleringstykkelser, kuldebroer, lufttæthed, vinduernes energibalance og ventilation med varmegenvinding. Det er billigst at designe rigtigt – ikke at kompensere med større anlæg.
Bemærk også, at EPBD peger mod en udfasning af fossile kedler: olie- og gasfyr skal være lukket senest i 2040. Har du et gasfyr i den bolig, du planlægger at bygge om, er det værd at lægge varmekildeskiftet ind i samme projekt frem for at gøre det som en separat, dyrere omgang senere.
2. Krav om solenergianlæg – også på boliger
Kravet om solenergi er nok det element i den nye byggelov, der har den mest direkte fysiske konsekvens for et almindeligt hus- eller tilbygningsprojekt. Direktivet stiller krav om, at der installeres solcelleanlæg, hvis det er teknisk egnet og økonomisk og funktionelt muligt. Indfasningen sker over flere år efter bygningstype og areal:
| Fra | Omfattede bygninger (EPBD) |
|---|---|
| 2027 | Alle nye offentlige bygninger og nye erhvervsbygninger med nytteareal over 250 m² |
| 2028 | Eksisterende offentlige bygninger over 2.000 m² samt eksisterende erhvervsbygninger over 500 m², der gennemgår omfattende renovering |
| 2029 | Alle eksisterende offentlige bygninger over 750 m² |
| 2030 | Alle nye beboelsesejendomme samt overdækkede parkeringsanlæg ved siden af ejendommene |
| 2031 | Alle eksisterende offentlige bygninger med nytteareal over 250 m² |
Kilde: NRGi’s gennemgang af EPBD’s solenergikrav. Den præcise danske udmøntning – herunder hvordan teknisk egnethed og undtagelser defineres – fastlægges i bygningsreglementet.
Et andet krav, der er let at overse, men billigt at håndtere i projekteringen: tage skal konstrueres, så de er forberedt til at bære vægten af solceller og varmeanlæg. Selv hvis dit projekt ikke bliver ramt af et decideret solcellekrav, bør du bygge “solar ready”. Konkret betyder det:
- Statik: spær og tagkonstruktion dimensioneres til den ekstra last – både egenvægt og vindsug på panelerne.
- Tagflade og orientering: undgå at fylde den sydvendte flade med ovenlys, ventilationshatte og kviste, hvis du senere skal have paneler op. Tænk hældning og skyggeforhold fra træer og nabobyggeri med.
- Gennemføringer og tæthed: planlæg føringsvej for kabler fra tag til teknikrum, så du ikke bryder dampspærren tilfældigt bagefter.
- El og plads: afsæt plads i tavlen til inverter, afbryder og eventuelt batteri – og overvej, om der skal trækkes tomrør til ladestander samtidig.
- Tagmateriale og levetid: skal taget alligevel skiftes inden for få år, er det som regel klart billigst at gøre det, før anlægget monteres. Vi har skrevet mere om det økonomiske i hvordan en tagrenovering sænker varmeregningen og øger ejendomsværdien.
Læg dertil, at EPBD udvider kravene til ladestandere til både nye og bestående bygninger og indfører nye krav til cykelparkering i nye og eksisterende bygninger. Det er relevant, hvis du bygger rækkehuse, en udlejningsejendom eller erhverv med parkering.
3. Krav til bygningsautomatik: bygningen skal kunne styre sig selv
BR27 indfører krav til bygningsinstallationer i form af bygningsautomatik – på engelsk BACS, Building Automation and Control Systems. Formålet er, at bygningens tekniske anlæg løbende overvåges, reguleres og fejlmeldes, så det faktiske forbrug kommer tættere på det beregnede.
Kravene forventes primært at ramme større bygninger og anlæg – typisk erhverv, institutioner og etageboliger med centrale varme- og ventilationsanlæg – frem for det enkelte parcelhus. Men princippet flytter sig nedad, og for dig som bygherre er der tre praktiske pointer:
- Byg fleksibiliteten ind: zoneopdeling af gulvvarme, vejrkompensering, styrbar ventilation og adgang til driftsdata gør det muligt at leve op til fremtidige krav uden at rive vægge ned igen.
- Dokumentation bliver en del af leverancen: indregulering, driftsjournal og drifts- og vedligeholdelsesmanual bliver vigtigere – ikke bare et bilag, der ligger i skuffen.
- Drift slår gode intentioner: et velindreguleret anlæg med enkel, forståelig styring giver mere besparelse end avancerede funktioner, ingen bruger. Vælg systemer, du selv kan betjene.
Til de kommende regler hører også nye regler for adgang til bygningsinstallationsdata, herunder indberetning af data til BBR, jf. lovforslaget om implementering af bygningsdirektivet og energieffektivitetsdirektivet. Samme lovforslag lægger op til minimumsstandarder for energimæssig ydeevne (MEPS) for eksisterende ikke-beboelsesbygninger, en frivillig ordning for renoveringspas, skærpede krav til energimærkning – blandt andet ved større renoveringer – og krav om, at energimærket vises ved alle former for annoncering.
4. Ny beregningsmetode for bygningers energiforbrug
I dag dokumenteres nybyggeriets energiforbrug via bygningsreglementets energiramme, hvor bygningens samlede behov for tilført energi beregnes med faste vægtningsfaktorer. Med BR27 kommer en ny beregningsmetode, der skal understøtte nulemissionsbegrebet – altså både energibehov og driftsrelaterede drivhusgasudledninger.
Hvorfor er det vigtigt for dig, når du “kun” skal bygge et hus?
- Tal kan ikke sammenlignes 1:1 på tværs af regelsæt. Et projekt, der lige klarer energirammen i dag, kan ende anderledes i den nye metode. Har du et ældre projektforslag i skuffen, skal energidokumentationen regnes igennem igen, før du søger byggetilladelse.
- Vægtningen mellem el og varme kan flytte de rigtige valg. Det kan ændre, om det bedste svar er mere isolering, bedre vinduer, mere solcelleproduktion eller en anden varmekilde.
- Rådgiverens forudsætninger bliver afgørende. Bed om, at energiberegningen leveres med et notat om forudsætninger – ikke kun et godkendt-flueben. Så kan der optimeres, hvis kravene skærpes undervejs.
Husk samtidig, at klimakravene (LCA) kører videre uafhængigt af energikravene. Siden 1. juli 2025 skal byggeprocessen (modul A4 og A5) indgå i LCA-beregningen, og der er indført en selvstændig grænseværdi for byggeprocessen. Grænseværdien skærpes over tid:
| Grænseværdi for byggeprocessen (modul A4+A5) | 1. juli 2025 | 2027 | 2029 |
|---|---|---|---|
| kg CO2-ækv. pr. m² pr. år | 1,5 | 1,3 | 1,1 |
Kilde: Social- og Boligstyrelsens guide til grænseværdien for byggeprocessen. Klimakravene gælder det meste nybyggeri, inkl. fritliggende enfamiliehuse, række- og dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger – dog med undtagelse for visse tilbygninger under 250 m² opvarmet etageareal til fx fritliggende enfamiliehuse.
Bemærk skæringen i 2027: samme år, som BR27 forventes indført, strammes grænseværdien for byggeprocessen. Det betyder færre lange transporter, mindre spild og mere styr på byggepladsens energiforbrug – og det er noget, du skal kunne aftale med din entreprenør, ikke kun regne dig ud af.
5. Farvel til den frivillige lavenergiklasse
I dag findes der en frivillig lavenergiklasse i bygningsreglementet. Ifølge bygningsreglementets kapitel om lavenergiklasse kan boliger, kollegier, hoteller og lignende klassificeres som lavenergiklasse, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand ikke overstiger 27,0 kWh/m² pr. år. For andre bygninger end boliger er grænsen 33,0 kWh/m² pr. år, hvor også belysning tælles med.
| Bygningstype | Frivillig lavenergiklasse i dag | Hvad tælles med |
|---|---|---|
| Boliger, kollegier, hoteller o.l. | Maks. 27,0 kWh/m² pr. år | Opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand |
| Andre bygninger (fx kontor, butik) | Maks. 33,0 kWh/m² pr. år | Som ovenfor + belysning |
Med BR27 ophører den frivillige lavenergiklasse. Logikken er til at forstå: når selve minimumskravet bliver et nulemissionsniveau, mister en frivillig overbygning fra den tidligere generation af regler sin mening. Men der er nogle praktiske konsekvenser, som er værd at kende:
- Lokalplaner og udbud, der henviser til lavenergiklassen, skal oversættes. Køber du en byggegrund, hvor lokalplanen kræver lavenergiklasse, eller ligger der en købsaftale eller et udbudsmateriale med samme formulering, bør du få afklaret, hvordan kravet skal forstås efter overgangen. Tag det op med kommunen tidligt – ikke i byggeansøgningen.
- Markedsføringsargumentet skifter. Opført i lavenergiklasse bliver et historisk begreb. Fremover bliver dokumentationen energimærke, energiramme efter den nye metode, LCA-resultat og eventuel lavemissionsklasse.
- Frivillige klasser lever videre på klimasiden. Der er indført en frivillig lavemissionsklasse med grænseværdier for CO2-udledning, som skærpes hvert andet år frem mod 2029. Vil du signalere ambitionsniveau, er det den vej, det peger.
Hvad betyder ny byggelov 2027 for dit projekt?
Konsekvenserne afhænger helt af, hvad du laver. Her er de fire typiske situationer, vi møder hos private bygherrer og mindre erhvervskunder.
Nybyggeri: hus, sommerhus eller mindre erhvervsbygning
Du bliver ramt hårdest – og har til gengæld mest at hente ved at planlægge rigtigt. Prioritér i denne rækkefølge:
- Byggetilladelsens tidspunkt. Historisk har det været ansøgningstidspunktet, der afgør, hvilket regelsæt et byggeri skal opfylde – ved klimakravene fra 1. juli 2025 var skæringen fx knyttet til, om der var søgt byggetilladelse før den dato. Overgangsreglerne for BR27 er endnu ikke offentliggjort, så lav en realistisk tidsplan og få rådgiveren til at planlægge for det skrappeste af de to regelsæt, hvis du ligger tæt på skæringen.
- Varmeforsyning. Undersøg tidligt, om der er fjernvarme i området eller planer om det. Ellers dimensionér for varmepumpe fra starten – med plads, støjhensyn og en varmefordeling, der kan køre på lav fremløbstemperatur.
- Tag og sol. Byg solar ready, også hvis kravet ikke rammer dig endnu.
- Bygningskroppen. Kompakt geometri, gennemtænkte kuldebroer og god lufttæthed er de billigste kWh, du kan købe.
- LCA fra skitsefasen. Materialevalg, fundament og betonmængder afgør CO2-regnskabet – og det låses tidligt.
Tilbygning
Tilbygninger følger normalt kravene til nybyggeri for den nye del, mens kravene til den eksisterende bygning er anderledes. Klimakravene omfatter tilbygninger, men med undtagelse for visse tilbygninger under 250 m² opvarmet etageareal til fx fritliggende enfamiliehuse. Er du i tvivl om, hvor grænsen ligger for netop dit projekt, er det værd at få afklaret, før tegningerne er færdige – vi har samlet de nuværende energikrav ved tilbygning og renovering i vores artikel om nye BR18-regler 2026 og skærpede energikrav ved renovering.
Større ombygning og renovering
Her er det vigtigt at kende forskellen mellem almindeligt vedligehold og omfattende renovering. EPBD knytter en række krav til netop omfattende renoveringer – fx solenergi på større erhvervsbygninger fra 2028 og skærpede krav til energimærkning. Skifter du tag, facade eller vinduer, udløser det desuden krav til de enkelte bygningsdeles energimæssige ydeevne. Skal vinduerne skiftes alligevel, giver det næsten altid bedst økonomi at gøre det i samme omgang som efterisolering – vi beskriver processen i vores guide til renovering og udskiftning af vinduer og døre.
Erhverv og udlejning
Ejer du en mindre erhvervsbygning eller en udlejningsejendom, er der to ekstra ting at holde øje med: minimumsstandarder (MEPS) for eksisterende ikke-beboelsesbygninger og de skærpede energimærkningskrav, herunder at energimærket skal fremgå ved alle former for annoncering. Det gør energitilstanden til et forretningsmæssigt forhold – ikke kun et teknisk.
Tidslinje: hvornår sker hvad?
| Tidspunkt | Hvad sker der |
|---|---|
| 28. maj 2024 | EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD) træder i kraft |
| Maj 2024 | Social- og Boligstyrelsen fremsætter strategi for et helhedsorienteret bygningsreglement |
| 1. juli 2025 | Skærpede klimakrav i bygningsreglementet; byggeprocessen (A4+A5) skal med i LCA, grænseværdi 1,5 kg CO2-ækv./m²/år |
| Vinter 2025/2026 | Høringer over lovforslag og bekendtgørelser, der implementerer bygningsdirektivet |
| 29. maj 2026 | Forventet ikrafttræden af de danske lovændringer, der implementerer direktivet |
| 2027 | BR27 forventes indført. Solenergikrav for nye offentlige bygninger og erhvervsbygninger over 250 m². Klimakrav for byggeprocessen skærpes til 1,3 |
| 2028–2031 | Yderligere indfasning: solenergi ved omfattende renoveringer, eksisterende offentlige bygninger og nye boliger (2030) m.m. |
| 2030 | Alle nye bygninger skal opfylde nulemissionsdefinitionen efter EPBD |
| 2040 / 2050 | Udfasning af olie- og gasfyr / klimaneutral bygningsmasse |
Vær opmærksom på, at nogle krav kan komme tidligere end 2027, og at den præcise danske udmøntning kan afvige fra direktivets datoer. Derfor er den praktiske anbefaling den samme: projektér med luft i forhold til minimumskravene.
10 konkrete greb, der fremtidssikrer projekteringen nu
- Læg en realistisk myndighedstidsplan. Regn med, at kommunens sagsbehandling kan tage måneder, og at et regelskifte midt i forløbet er den dyreste variant.
- Bed om et energinotat med forudsætninger – ikke kun et resultat. Så kan projektet justeres, hvis kravene ændrer sig.
- Dimensionér tagkonstruktionen til solceller og varmeanlæg, uanset om du monterer dem nu eller senere.
- Hold den bedst orienterede tagflade fri for ovenlys, aftrækshatte og andet, der stjæler plads til paneler.
- Træk tomrør til tag, ladestander, batteri og eventuel styring, mens vægge og gulve er åbne.
- Afsæt plads til teknik. Varmepumpe, varmtvandsbeholder, ventilationsaggregat, inverter og tavle skal kunne stå tilgængeligt og serviceres.
- Prioritér lufttæthed og kuldebroer i detaljeringen. Få det tegnet, ikke improviseret på pladsen.
- Lav LCA i skitsefasen og brug den til at vælge mellem konstruktionsprincipper, mens det er gratis at ændre.
- Skriv dokumentationskravene ind i entrepriseaftalen: LCA-data, indreguleringsrapport, tæthedsprøvning, D&V-materiale og produktdokumentation.
- Undersøg tilskud og fradrag samtidig. Håndværkerfradrag og tilskudsordninger til fx varmepumper kan flytte økonomien – se vores gennemgang af håndværkerfradrag og varmepumpetilskud.
Hvad kommer det til at koste – og hvor tjener du det hjem?
Der findes ikke et troværdigt kvadratmeterpris-tal for at bygge efter BR27, før reglerne er endeligt udmøntet – og alle, der giver dig et præcist tal i dag, gætter. Det, du kan gøre, er at kende omkostningsdriverne og hvilke af dem, der giver noget igen:
| Tiltag | Merudgift i projektet | Hvad du får igen |
|---|---|---|
| Forstærket tagkonstruktion (solar ready) | Lav – hvis det gøres fra starten | Undgår dyr forstærkning og tagarbejde senere |
| Tomrør og elforberedelse | Lav | Billig eftermontering af solceller, batteri og ladestander |
| Bedre lufttæthed og kuldebrodetaljer | Lav til middel | Lavere varmeforbrug, bedre indeklima, færre fugtskader |
| Solcelleanlæg | Middel | Egenproduktion af el, bedre energiramme |
| Varmepumpe frem for gas | Middel til høj | Lavere driftsudgift, opfylder nulemissionslogikken |
| Bygningsautomatik og indregulering | Middel | Faktisk forbrug tættere på det beregnede |
| LCA-optimering af materialer | Lav, hvis tidligt i processen | Overholder klimakrav uden dyre omprojekteringer |
Pointen er entydig: de billige tiltag er dem, der ligger i projekteringen og i rækkefølgen af arbejder. De dyre er dem, der kommer som efterreparation, fordi noget ikke blev tænkt med.
Typiske faldgruber – set fra byggepladsen
- Et projekt, der er tegnet efter gamle krav. Ligger dit projektforslag fra 2024 eller 2025 og venter, skal energi- og klimadokumentationen regnes igennem igen, inden du søger.
- Solceller monteret på et tag med 8 år tilbage. Anlægget skal ned igen, når taget skiftes. Læg rækkefølgen rigtigt.
- Varmepumpe placeret uden hensyn til nabo og støjgrænser. Det kan koste en flytning og ny kabelføring.
- Ingen plads til teknik. Nulemissionsbyggeri kræver mere teknikvolumen end et hus med gasfyr. Det skal tegnes ind, ikke findes bagefter.
- Manglende dokumentation ved færdigmelding. Klimadokumentationen skal foreligge, og uden den kan ibrugtagningstilladelsen trække ud.
- Uklare lokalplankrav om lavenergiklasse. Få kommunens fortolkning på skrift, før du regner på huset.
FAQ: Ny byggelov 2027 og BR27
Hvornår træder BR27 i kraft?
BR27 forventes indført i 2027, og kravene fases ind over perioden 2027–2031. Nogle krav kan komme tidligere, fordi bygningsdirektivet skal være implementeret i dansk ret senest 29. maj 2026. Den nøjagtige ikrafttrædelse og overgangsreglerne offentliggøres af Social- og Boligstyrelsen, så følg bygningsreglementet.dk.
Gælder de nye krav også, hvis jeg kun bygger til eller renoverer?
Ja, men i et andet omfang. Nulemissionskravet retter sig mod nybyggeri, mens renoveringer rammes gennem krav til de enkelte bygningsdele, krav ved omfattende renovering, energimærkning og – for erhverv – minimumsstandarder. Klimakravene omfatter tilbygninger, dog med undtagelser for visse mindre tilbygninger.
Skal jeg have solceller på mit nye hus?
Efter bygningsdirektivets tidsplan omfattes alle nye beboelsesejendomme fra 2030, mens nye erhvervsbygninger over 250 m² omfattes fra 2027 – forudsat det er teknisk egnet og økonomisk og funktionelt muligt. Den præcise danske udmøntning kommer i bygningsreglementet. Uanset hvad bør taget forberedes til solceller allerede nu.
Betyder nulemissionsbygning, at huset skal være CO2-neutralt i hele sin levetid?
Nej. Begrebet handler om driften: meget lavt energiforbrug, alle rentable energibesparelser udført og ingen CO2-udledning fra fossile brændsler på stedet til opvarmning og køling. Materialernes klimapåvirkning håndteres separat gennem bygningsreglementets klimakrav og LCA-beregningen.
Hvad sker der med den frivillige lavenergiklasse?
Den ophører med BR27. I dag ligger grænsen på 27,0 kWh/m² pr. år for boliger og 33,0 kWh/m² pr. år for andre bygninger. Fremover bliver dokumentationen energiramme efter den nye beregningsmetode, energimærke og LCA – suppleret af den frivillige lavemissionsklasse på klimasiden.
Kan jeg fremskynde min byggetilladelse for at undgå de nye krav?
Historisk har ansøgningstidspunktet været afgørende for, hvilket regelsæt der gælder, så timing har reel betydning. Men overgangsreglerne for BR27 er endnu ikke offentliggjort, og et hastet projekt bliver sjældent billigere i det lange løb. Vores anbefaling: byg til den standard, du gerne vil eje om 20 år.
Kilder
- Bygningsreglementet.dk – gældende bygningsreglement, inkl. kapitlet om lavenergiklasse (§ 473 – § 484)
- Social- og Boligstyrelsen: Strategi for et helhedsorienteret bygningsreglement (2024)
- Danske Arkitektvirksomheder: Helhedsorienteret bygningsreglement tager form – få overblik
- Danske Arkitektvirksomheder: Er du klar til de skærpede klimakrav i bygningsreglementet?
- Direktiv (EU) 2024/1275 om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD)
- Dansk Standard: Om bygningsdirektivet (EPBD)
- BL – Danmarks Almene Boliger: Nyt bygningsdirektiv vedtaget i EU-Parlamentet
- FRI: Høringer om implementering af bygningsdirektivet
- Lovforslag om implementering af bygningsdirektivet og energieffektivitetsdirektivet
- Viegand Maagøe for Klimarådet: Review af studier om implementering af EPBD
- Faktaark om bygningsdirektivet (2024)
- NRGi: EU’s krav om produktion af solenergi til danske bygninger
- Byens Ejendom: Indfører nyt bygningsreglement, BR27 og Sådan bliver BR 27
Bemærk: BR27 er under udarbejdelse, og flere af kravene er endnu ikke endeligt fastlagt i dansk lovgivning. Tjek altid gældende regler på bygningsreglementet.dk eller hos din kommune, før du træffer beslutninger om dit projekt.
Skal vi se på dit projekt?
Hos PREM BYG arbejder vi hver dag med nybyggeri, tilbygninger, ombygninger og renoveringer for private bygherrer og mindre erhvervskunder – og vi kender forskellen mellem det, der skal være på plads i projekteringen, og det, der kan besluttes på pladsen. Har du et projekt, der lander i 2027 eller senere, så lad os tage en snak om, hvordan du bygger, så du er på den rigtige side af de kommende krav.
Kontakt PREM BYG for et uforpligtende tilbud eller en uformel snak om dine planer – vi giver dig et ærligt svar på, hvad der er nødvendigt, hvad der kan vente, og hvad det realistisk koster.