Efterisolering pris og tilskud 2026: hvad betaler sig?

Du kender følelsen: gulvet er koldt ved fodpanelet, soveværelset på nordsiden bliver aldrig rigtigt varmt, og varmeregningen står ikke i forhold til, hvor lidt komfort huset egentlig leverer. Så begynder tilbuddene at komme ind – hulmursisolering til 15.000 kr., loftisolering til 40.000 kr., udvendig facadeisolering til 350.000 kr. – og du står med spørgsmålet: hvad kan reelt betale sig? Denne guide gennemgår efterisolering pris og tilskud for de fire tiltag, de fleste danske boligejere står med: hulmur, loft/tag, ydervæg og terrændæk. Vi kobler det til Energirenoveringspuljens krav i 2026, til BR18’s regler om, hvad du skal, når du alligevel åbner en bygningsdel – og til den fugt- og skimmelrisiko, der gør indvendig efterisolering til det mest oversete problem i dansk boligrenovering.

Kort svar: rækkefølgen, der næsten altid gælder

Hvis du kun læser ét afsnit, så læs dette. Efterisolering betaler sig meget forskelligt, og forskellen ligger sjældent i isoleringsmaterialet – den ligger i, hvor meget arbejde der skal til for at komme ind til konstruktionen. Derfor er den økonomiske rangorden ret forudsigelig:

1. Uisoleret hulmur – billigst pr. sparet kilowatttime. Tilbagebetaling typisk få år. Får ikke tilskud fra Energirenoveringspuljen.
2. Loft mod uopvarmet tagrum – lav pris, stor effekt, nem adgang. Er tilskudsberettiget.
3. Skunk, skråvægge og fladt tag – god økonomi, men bedst når taget alligevel skal renoveres.
4. Udvendig efterisolering af massiv eller let ydervæg – dyrt, men den rigtige løsning, når facaden skal have en overhaling alligevel. Er tilskudsberettiget.
5. Terrændæk – sjældent rentabelt som selvstændigt projekt, men næsten altid rigtigt, når gulvet alligevel skal op, eller der skal gulvvarme i.
6. Indvendig efterisolering af ydervæg – sidste udvej. Den giver den dårligste økonomi og den største risiko for fugtskader og skimmel.

Nedenfor kommer tallene, kravene og faldgruberne bag den rangorden.

Efterisolering pris og tilskud: sådan regner du selv på det

Der findes ingen fast pris på efterisolering, og du skal være skeptisk over for enhver artikel, der giver dig ét tal. Til gengæld kan du lave et overslag, der er godt nok til at træffe beslutningen, med tre oplysninger: hvor meget varmetabet falder, hvad din varme koster, og hvad arbejdet koster.

Trin 1: Find besparelsen i kilowatttimer

Varmetabet gennem en bygningsdel beskrives med U-værdien (W/m²K) – jo lavere, jo bedre. Besparelsen afhænger af forskellen mellem den nuværende og den nye U-værdi. En brugbar tommelfingerregel i dansk klima er, at du kan gange ændringen i U-værdi med ca. 70 for at få et groft overslag på besparelsen i kWh pr. m² pr. år:

• Loft, der går fra 100 mm til 400 mm isolering: ΔU ca. 0,25 → ca. 17 kWh pr. m² pr. år.
• Uisoleret loft, der går til 400 mm: ΔU kan let være 1,0 eller mere → 70+ kWh pr. m² pr. år.
• Massiv 35 cm mur, der efterisoleres udvendigt til nutidig standard: ΔU ca. 1,1 → ca. 75 kWh pr. m² facade pr. år.

For hulmuren har Bolius regnet på et konkret eksempel: besparelsen ved at efterisolere en helt tom hulmur på 125–130 mm med faste bindere er 103 kWh pr. m² væg, mens den falder til kun 26 kWh pr. m², hvis hulmuren i forvejen er isoleret med lecanødder. Det er præcis derfor, det første, en fagmand skal gøre, er at undersøge muren gennem et prøvehul – ikke give en pris pr. kvadratmeter over telefonen.

Trin 2: Gang med din egen energipris

Brug prisen pr. kWh fra din seneste årsopgørelse fra varmeværket eller elselskabet – inkl. abonnement, afgifter og moms. I eksemplerne herunder regner vi med 1,00 kr./kWh for fjernvarme og 2,50 kr./kWh for elvarme. Det er antagelser, ikke facit: har du elvarme eller oliefyr, bliver tilbagebetalingstiden typisk 2–3 gange kortere end i vores fjernvarmeeksempler. Har du en effektiv varmepumpe, bliver den længere, fordi hver sparet kWh varme kun koster dig omkring en tredjedel i el.

Trin 3: Hold prisen op mod levetiden – ligesom bygningsreglementet gør

BR18 bruger en rentabilitetsformel, som er værd at kende, fordi den også er lovkrav: årlig besparelse × levetid ÷ investering. Er resultatet større end 1,33, betragtes tiltaget som rentabelt, og så skal det udføres, når du ombygger. Det fremgår af energibestemmelserne i kapitel 11 i bygningsreglementet, hvor det samtidig præciseres, at energibesparelser ved ombygning kun skal gennemføres, når de ikke medfører risiko for fugtskader.

Vejledende priser og tilbagebetaling – overblik

Tabellen er et pejlemærke bygget på erfaringspriser fra udførte opgaver og på beregningsmetoden ovenfor. Den erstatter ikke et tilbud: adgangsforhold, husets alder, prisniveauet i dit område og omfanget af følgearbejder (nye lister, el, gulvvarme, tagrender, sålbænke) flytter tallene mere, end selve isoleringen gør.

Tiltag	Vejledende pris inkl. moms	Typisk besparelse	Tilbagebetaling (fjernvarme)	Tilskud fra Energirenoveringspuljen?
Hulmursisolering (tom hulmur)	Ca. 100–250 kr. pr. m² facade	Op mod 100 kWh pr. m² facade pr. år	Ofte 2–5 år	Nej
Loft mod uopvarmet tagrum (til 400 mm)	Ca. 150–400 kr. pr. m² loft	15–70 kWh pr. m² pr. år afhængigt af udgangspunkt	Typisk 5–20 år	Ja
Skunk, skråvægge og fladt tag	Fra ca. 400 kr. pr. m² – ofte som del af tagprojekt	20–60 kWh pr. m² pr. år	Bedst som merpris ved tagrenovering	Ja
Udvendig efterisolering af ydervæg	Ca. 1.500–2.800 kr. pr. m² facade	40–90 kWh pr. m² pr. år	Typisk 20–35 år alene	Ja (massiv og let ydervæg)
Terrændæk med ny gulvopbygning	Ca. 1.800–3.500 kr. pr. m² gulv	20–40 kWh pr. m² pr. år	Sjældent under 30 år alene	Ja
Indvendig efterisolering af ydervæg	Ca. 900–2.000 kr. pr. m² væg	Mindre end udvendigt pga. kuldebroer	Lang – og med risikotillæg	Nej

Hulmur: den bedste forretning – men ikke tilskudsberettiget

Er dit hus opført fra omkring 1930’erne og frem med to skaller mur og et hulrum imellem, er hulmursisolering stort set altid det første, du skal se på. Isoleringen blæses ind gennem borehuller, arbejdet tager typisk under en dag for et almindeligt parcelhus, og du behøver ikke flytte et møbel. Du kan vælge mellem flere materialer – blandt andet mineraluld, polystyrenkugler og papirisolering – og Bolius’ gennemgang af isoleringstyper til hulmur er et godt sted at forstå fordele og ulemper, inden du beslutter dig.

Sådan afklarer du, om hulmuren kan isoleres

• Prøvehul først. Der bores et hul, hulrummets bredde måles, og det tjekkes, om der allerede ligger noget – lecanødder, byggeaffald, mørtelpølser eller sammensunket isolering fra 1980’erne.
• Facadens tilstand. Revner i murværket, defekte fuger, utætte sålbænke eller manglende inddækninger skal udbedres før isoleringen. Ellers flytter du bare fugten ind i isoleringen.
• Slagregnsudsatte facader. Vestvendte og meget udsatte facader uden udhæng kræver ekstra omtanke og ofte et vandafvisende materiale.
• Sokkel og fundament. Er der opstigende fugt, skal årsagen løses først. Isolering i en fugtig hulmur er en skimmelmotor.
• Hulmursbier og fuglereder i murværket er et faresignal om åbne fuger, der skal lukkes.

Bemærk det vigtigste forbehold: hulmursisolering får ikke tilskud. Energirenoveringspuljen giver tilskud til udvendig isolering af massiv ydervæg og let ydervæg, men der gives ikke tilskud til kælderydervægge og hulmur. Det ændrer intet ved, at det stadig er den billigste kilowatttime, du kan købe – men det betyder, at du ikke skal vente på en pulje for at komme i gang med netop den opgave.

Loft og tag: største effekt pr. investeret krone

Varmen stiger opad, og i mange huse fra før 1980 ligger der 50–100 mm isolering på loftet. At komme op på 350–400 mm er ofte det tiltag, der giver den bedste kombination af pris, effekt og lav risiko. Du kan søge tilskud til efterisolering af tag og loft, herunder skunkvægge, uopvarmet loftsrum, flade tage og skråvægge direkte mod tag.

Det, der går galt på loftet

• Ventilationen lukkes. Isoleringen må ikke proppes ud i tagfoden, så udluftningen af tagrummet blokeres. Brug vindafskærmning og hold luftspalten fri.
• Utætheder i loftfladen. Gennemføringer ved aftrækskanaler, loftlem, el-dåser og nedhængte spots sender fugtig indeluft direkte op i isoleringen, hvor den kondenserer på undersiden af undertaget. Tætning af dampspærren betaler sig mere end de sidste 50 mm isolering.
• Loftet bruges til opbevaring. Skal du kunne gå og stille ting op, skal der etableres en hævet gangbro – ikke trædes flad isolering.
• Skunk og skråvægge glemmes. I 1½-plans huse sidder en stor del af varmetabet netop dér, og det kan sjældent løses uden at åbne konstruktionen indefra eller lægge nyt tag.

Skal taget alligevel skiftes inden for få år, så vent med skråvægge og skunk, og læg isoleringen med i tagprojektet. Vi har beskrevet sammenhængen mellem tag, varmeforbrug og værdi i artiklen om hvordan en tagrenovering sænker varmeregningen og øger ejendomsværdien.

Ydervæg: udvendigt hvis du kan – indvendigt kun hvis du må

Udvendig efterisolering

Har du et hus med massive mure, et pudset facadeparti eller et let træskelet, er udvendig efterisolering byggeteknisk den rene løsning: isoleringen lægges uden på den eksisterende konstruktion, muren holdes varm og tør, og kuldebroer ved etagedæk, indervægge og fundament bliver dækket. Du beholder rumhøjde og kvadratmeter indenfor, og du kan søge tilskud til det.

Det, du skal have afklaret først:

• Må facaden ændres? Lokalplan, bevarende bestemmelser eller en tinglyst deklaration kan forbyde det. Fredede og bevaringsværdige bygninger har desuden særlige undtagelser fra energikravene i bygningsreglementet.
• Byggeretten og skel. 200–300 mm ekstra vægtykkelse kan i praksis flytte facaden tættere på skel, end du må.
• Detaljerne bestemmer resultatet. Tagudhæng skal ofte forlænges, og sålbænke, vinduesfals, dørtrin, tagrender, udhusdøre og el-installationer skal med i tilbuddet. Det er her, budgetterne skrider.
• Vinduerne. Skal de skiftes inden for få år, gør det samtidig – ellers monterer du nye vinduer i en væg, der lige er blevet ombygget. Se vores gennemgang af vinduer og døre og professionel udskiftning.

Indvendig efterisolering: her opstår skimmelsagerne

Indvendig efterisolering er billigere pr. kvadratmeter, kræver ikke stillads og kan udføres rum for rum. Derfor er den populær – og derfor ser vi den også oftest udført forkert. Problemet er fysik, ikke håndværkerens gode vilje: når du isolerer indvendigt, bliver den gamle mur koldere, fordi den ikke længere modtager varme fra rummet. Samtidig flyttes dugpunktet ind i konstruktionen. Kommer der fugtig indeluft ind til den kolde murflade, kondenserer den – bag isoleringen, hvor ingen ser det, før tapetet bobler, eller der lugter kælder.

De klassiske risikopunkter:

• Utæt eller manglende dampspærre. Én enkelt usamlet overlapning, et hul fra en stikkontakt eller en ophængt bogreol, der er skruet gennem folien, kan være nok.
• Træbjælkeender. I ældre etageejendomme og bindingsværkshuse ligger etagedækkets bjælkeender inde i den kolde ydervæg. Indvendig isolering gør dem koldere og fugtigere – og råd i en bjælkeende er en bærende skade, ikke et kosmetisk problem.
• Kuldebroer, der ikke kan isoleres væk. Ved indervægge, etagedæk, fundament og vinduesfals fortsætter kulden ind i huset. Overfladen bliver koldest netop dér, hvor møbler står tæt til væggen, og det er præcis der, skimlen starter.
• Organiske materialer i konstruktionen. Trælægter, spånplader og papirbeklædt gips i en fugtig zone giver skimlen noget at leve af.
• Rumhøjde og fugtteknik. Bygningsreglementets vejledning om rentabel efterisolering understreger, at efterisolering ikke må føre til byggeteknisk uhensigtsmæssige løsninger, og at kravet til rumhøjde stadig skal kunne opfyldes ved indvendig efterisolering af lofter eller gulve.

Skal du indvendigt, så gør det ordentligt: få lavet en fugtteknisk vurdering af den konkrete konstruktion, hold isoleringstykkelsen moderat, brug enten en gennemtænkt, lufttæt dampbremse eller et diffusionsåbent, kapillaraktivt system, og sørg for ventilation i boligen bagefter. En efterisoleret bolig uden luftskifte flytter blot problemet fra væggen til indeluften.

Terrændæk: dyrt alene, oplagt når gulvet alligevel skal op

Et terrændæk er gulvkonstruktionen mod jord. I huse fra 1950–1975 er der ofte 0–75 mm isolering under betonen, og det mærkes som kolde gulve og træk langs fodpanelet. Du kan søge tilskud til efterisolering af terrændæk, mens der ikke gives tilskud til kældergulve eller krybekælder.

Regnestykket er nøgternt: at bryde beton op, bortskaffe, udgrave, lægge kapillarbrydende lag, 250–300 mm isolering, nyt betondæk eller opklodset gulv og ny gulvbelægning koster mange penge pr. kvadratmeter, og besparelsen i kWh er moderat, fordi temperaturforskellen mod jorden er mindre end mod udeluften. Som selvstændigt energiprojekt falder det derfor sjældent ud til din fordel.

Men tre situationer ændrer billedet fuldstændigt:

• Gulvet skal alligevel skiftes – efter en vandskade, ved en gennemgribende ombygning eller fordi belægningen er udtjent. Så er merprisen for isoleringen kun en brøkdel af den samlede regning.
• Der skal gulvvarme i. Gulvvarme uden ordentlig isolering under er at varme jorden op. Her er isoleringen ikke en luksus, men en forudsætning for driftsøkonomien – især sammen med en varmepumpe.
• Du åbner alligevel gulvet for nye afløb eller rør. Kloak og isolering i samme arbejdsgang er langt billigere end to gange.

Vær opmærksom på, at når du først bryder gulvet op, udløser du et krav: BR18 stiller krav ved udskiftning af bygningsdele. Og kantisolering langs fundamentet, som ellers er vanskelig at nå, bør altid med, når hullet er der.

Energirenoveringspuljen 2026: krav, satser og den fejl, der koster dig tilskuddet

Energirenoveringspuljen er Energistyrelsens tilskudsordning til energiforbedringer i helårsboliger, og den administreres via SparEnergi.dk. Ordningen er aktiv i 2026, og midlerne fordeles efter først til mølle-princippet blandt de ansøgninger, der lever op til kravene. Tjek åbning og status på puljens egen side, før du planlægger – puljen kan lukke, når midlerne er fordelt.

Kravene, du skal opfylde

• Boligen skal være en helårsbolig, som du selv ejer.
• Huset skal have et gyldigt energimærke i kategorien D, E, F eller G.
• Der må ikke være foretaget ændringer på boligen, siden energimærket blev udstedt.
• Projektet må ikke være sat i gang, når du ansøger – du skal have tilsagn, før arbejdet starter.
• Arbejdet skal udføres og faktureres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer.

Du ansøger digitalt med MitID i ansøgningsportalen, og SparEnergis rådgivere kan kontaktes på telefon 31 15 90 00 eller info@sparenergi.dk, hvis du er i tvivl om dokumentationen.

Hvad kan du få tilskud til – og hvad ikke

Bygningsdel	Tilskud fra Energirenoveringspuljen
Udvendig isolering af massiv ydervæg og let ydervæg	Ja
Hulmur	Nej
Kælderydervæg	Nej
Tag og loft, skunkvægge, uopvarmet loftsrum, flade tage, skråvægge direkte mod tag	Ja
Terrændæk (gulv mod jord)	Ja
Kældergulv og krybekælder	Nej

Ud over isolering kan der søges tilskud til blandt andet vinduer og ventilation, og der findes en separat Varmepumpepulje, hvor du kan få op til 27.000 kr. i tilskud, hvis du skrotter dit gamle fyr og skifter til varmepumpe. Tjek altid den gældende ansøgningsvejledning for de aktuelle tilskudssatser: satserne fastsættes pr. kvadratmeter (eller pr. løbende meter) ud fra estimerede markedspriser, så tilskuddet højst udgør en fastsat andel af den forventede pris – i de senere runder har det ligget omkring 15 %. Derfor er tilskuddet i kroner større for udvendig ydervægsisolering end for loftisolering, selvom procentsatsen er nogenlunde den samme.

Den dyre fejl: at gå i gang før tilsagnet

Den mest almindelige grund til at miste tilskuddet er, at man bestiller arbejdet, betaler et depositum eller lader håndværkeren starte, inden tilsagnet er i hus. Sådan gør du i stedet:

1. Få et gyldigt energimærke, hvis du ikke har et – eller tjek, at dit stadig er gyldigt og afspejler husets nuværende stand.
2. Indhent tilbud på de tiltag, du overvejer – at få et tilbud er ikke igangsætning, men skriv ikke under på en igangsætning.
3. Ansøg i ansøgningsportalen med MitID, og få tilsagn.
4. Først derefter sætter du arbejdet i gang med en momsregistreret virksomhed.
5. Gennemfør og anmod om udbetaling inden for den frist, der står i dit tilsagn – i de senere års regler har projektet skullet gennemføres, og udbetaling skullet anmodes, inden for ét år fra tilsagn. Læs fristen i dit eget tilsagn, og gem fakturaer med specificeret arbejdsløn og materialer.

BR18 ved renovering: hvad du skal – ikke bare hvad du bør

Mange tror, at efterisolering er frivilligt. Det er det kun, indtil du åbner en bygningsdel. Bygningsreglementet stiller ved ombygninger krav om, at energibesparelser gennemføres i det omfang, de er rentable, og ikke medfører risiko for fugtskader. Kravene kan opfyldes enten ved at overholde U-værdikravene for de berørte bygningsdele eller ved at følge renoveringsklasserne for eksisterende bygninger, som er en energiramme for eksisterende byggeri. Rentabiliteten beregnes som årlig besparelse gange levetid divideret med investering – er resultatet over 1,33, er tiltaget rentabelt og skal udføres. Er det ikke rentabelt, skal du kunne eftervise det, og du skal undersøge, om en mindre ombygning er rentabel. I konstruktioner med hulrum – for eksempel rejste tage med spær – skal det først undersøges, om isolering i hulrummet er rentabelt, og dernæst om det er rentabelt at efterisolere op til de fulde krav.

Bygningsreglementets vejledning om rentabel efterisolering angiver kravene ved ombygning af bygningsdele og de omtrentlige isoleringstykkelser, der skal til for at overholde dem:

Bygningsdel	Krav til U-værdi (W/m²K)	Typisk samlet isoleringstykkelse
Ydervægge og kældervægge mod jord	0,18	ca. 200 mm
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum	0,10	ca. 350 mm
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag	0,12	ca. 300 mm

Tykkelserne i tabellen forudsætter et isoleringsmateriale med lambda-værdi 0,037 W/mK; bruger du et materiale med bedre isoleringsevne, kan tykkelsen reduceres. Vinduer, glasydervægge, døre og ovenlys reguleres af egne bestemmelser i kapitel 11. Vær også opmærksom på, at det er bygningsejerens ansvar, at efterisoleringskravene er overholdt – og at der for eksempel ved salg kan blive bedt om dokumentation i form af en rentabilitetsberegning, hvis kravene ikke er fulgt. Fredede bygninger og bevaringsværdige bygninger omfattet af bevarende lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration er undtaget under nærmere betingelser.

Vil du have hele billedet af, hvad reglerne betyder for din renovering, tilbygning og vinduesudskiftning, har vi samlet det i artiklen om BR18-reglerne og energikravene ved renovering.

Kan du kombinere tilskud og håndværkerfradrag?

Ja – men ikke på den samme udgift. Tilskud fra Energirenoveringspuljen og håndværkerfradraget er to forskellige ordninger, og du kan ikke få fradrag for en udgift, du samtidig har fået tilskud til. Til gengæld kan du ofte lade det ene dække et tiltag og det andet et andet – for eksempel tilskud til loftisoleringen og håndværkerfradrag for hulmursisoleringen, der ikke er tilskudsberettiget.

Rammerne i 2026 ser sådan ud ifølge BDO’s gennemgang af reglerne og Bolius:

Ordning	Beløbsgrænse 2026 pr. person	Omfatter	Skatteværdi
Håndværkerfradrag (grøn istandsættelse)	9.000 kr.	Kun arbejdsløn inkl. moms – fx energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring	Ca. 26 %
Servicefradrag	18.300 kr.	Rengøring, havearbejde, børnepasning m.m.	Ca. 26 %

Et ægtepar kan altså tilsammen få håndværkerfradrag for 18.000 kr. i 2026. Materialer kan ikke trækkes fra – kun arbejdslønnen – så bed altid om en faktura, hvor arbejdsløn og materialer er specificeret hver for sig. Vi har uddybet satser, betingelser og indberetning i guiden til håndværkerfradrag i 2026.

Regneeksempel: 1972-parcelhus på 140 m² med fjernvarme

Huset har energimærke E, tom hulmur i 30 cm ydervægge, 100 mm på loftet og et terrændæk med ca. 50 mm isolering. Facadearealet er ca. 105 m², loftarealet ca. 110 m². Med antagelsen 1,00 kr./kWh ser prioriteringen sådan ud:

• Hulmur, 105 m²: pris ca. 16.000–25.000 kr. Besparelse i størrelsesordenen 5.000–9.000 kWh/år, hvis hulrummet virkelig er tomt. Tilbagebetaling: få år. Ingen tilskud – men klart første prioritet.
• Loft fra 100 til 400 mm, 110 m²: pris ca. 25.000–40.000 kr. Besparelse ca. 1.800–2.200 kWh/år. Tilbagebetaling ca. 12–20 år – men tilskuddet og et par tætnede gennemføringer flytter det nedad, og komforten i soveværelset mærkes fra dag ét.
• Terrændæk i køkken-alrum, 35 m², som del af en planlagt køkkenombygning: merpris for isolering og kantisolering ca. 25.000–45.000 kr. oven i gulvarbejdet. Alene på varme er det ikke rentabelt – men sammen med gulvvarme og et gulv, der alligevel skulle skiftes, er beslutningen let.
• Udvendig facadeisolering: 150.000–300.000 kr. Her venter du, indtil facaden alligevel skal renoveres – og søger tilskud, når du gør det.

Pointen: den samlede pakke bliver først rigtig god, når rækkefølgen følger husets vedligeholdelsesplan. Isolér, når konstruktionen alligevel er åben.

Seks fejl vi ofte ser

1. Man starter med det dyreste. Facadeisolering før hulmur og loft er næsten altid dårlig økonomi.
2. Man glemmer tætheden. Isolering uden lufttætning giver hverken den beregnede besparelse eller et sundt hus.
3. Man isolerer et fugtigt hus. Utæt tag, defekte sålbænke, manglende fugtspærre i sokkel eller opstigende fugt skal løses først.
4. Man dropper ventilationen. Et tættere hus har brug for aktivt luftskifte – udsugning i bad og køkken, friskluftventiler eller mekanisk ventilation med varmegenvinding.
5. Man går i gang før tilsagnet og mister tilskuddet.
6. Man dokumenterer ikke noget. Uden energimærke, tilbud, fakturaer og fotos af den udførte isolering står du svagt både over for puljen, Skattestyrelsen og en køber om fem år.

FAQ om efterisolering, pris og tilskud

Kan jeg få tilskud til hulmursisolering i 2026?

Nej. Energirenoveringspuljen giver tilskud til udvendig isolering af massiv og let ydervæg, til tag og loft og til terrændæk, men ikke til hulmur og kælderydervægge. Til gengæld kan du bruge håndværkerfradraget på arbejdslønnen, og hulmursisolering har typisk så kort tilbagebetalingstid, at den ikke har brug for tilskud for at være en god forretning.

Hvad kræver det at få tilskud fra Energirenoveringspuljen?

Boligen skal være en helårsbolig, du selv ejer, den skal have et gyldigt energimærke i kategori D, E, F eller G, der må ikke være foretaget ændringer siden energimærket blev udstedt, projektet må ikke være sat i gang ved ansøgning, og arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer. Midlerne fordeles efter først til mølle.

Skal jeg efterisolere, selvom jeg ikke har lyst?

Hvis du ombygger eller udskifter en bygningsdel, ja – i det omfang det er rentabelt og ikke giver risiko for fugtskader. Bygningsreglementet regner et tiltag som rentabelt, når årlig besparelse gange levetid divideret med investering er over 1,33. Er det ikke rentabelt, skal den manglende rentabilitet kunne eftervises, og det er bygningsejerens ansvar, at kravene er overholdt.

Hvor meget isolering skal der til for at overholde kravene?

Ifølge bygningsreglementets vejledning svarer kravene ved ombygning omtrent til 200 mm i ydervægge (U 0,18), 300 mm i loft- og tagkonstruktioner (U 0,12) og 350 mm i terrændæk (U 0,10) med et almindeligt isoleringsmateriale med lambda 0,037. Bruger du et materiale med bedre isoleringsevne, kan tykkelsen blive mindre.

Er indvendig efterisolering farligt?

Det er ikke forbudt, men det er den løsning med størst risiko for fugt- og skimmelskader, fordi muren bliver koldere og dugpunktet flytter ind i konstruktionen. Gør du det, skal der laves en fugtteknisk vurdering af netop din konstruktion, tages højde for bjælkeender og kuldebroer, vælges et gennemtænkt dampbremse- eller diffusionsåbent system, og sikres ventilation i boligen. Kan du komme udenpå, så gør det.

Betaler efterisolering sig, når jeg har varmepumpe?

Tilbagebetalingstiden bliver længere, fordi hver sparet kilowatttime varme er billigere. Til gengæld arbejder pumpen bedre og billigere ved lavere fremløbstemperatur, og et velisoleret hus kan nøjes med et mindre anlæg. Isolér derfor før eller samtidig med, at du dimensionerer varmepumpen – ikke efter.

Kilder

• SparEnergi.dk – Energirenoveringspuljen 2026: krav, tilskudsberettigede tiltag og ansøgning
• SparEnergi.dk – Søg tilskud til energiforbedringer
• SparEnergi.dk – Varmepumpepuljen
• Bygningsreglementet BR18 – kapitel 11 om energiforbrug, ombygning og efterisolering
• Bygningsreglementets vejledning om rentabel efterisolering (PDF)
• Bolius – Kan efterisolering betale sig?
• Bolius – Sådan vælger du ny hulmursisolering
• Bolius – Håndværkerfradrag og servicefradrag: satser 2025–2027
• BDO – Reglerne for håndværker- og servicefradrag i 2026

Priser i artiklen er vejledende erfaringstal og skal altid afklares med et konkret tilbud. Tilskudssatser, frister og puljestatus kan ændre sig – tjek den gældende ansøgningsvejledning på sparenergi.dk, inden du ansøger.

Skal vi se på dit hus?

Efterisolering er et af de få byggeprojekter, hvor rækkefølgen betyder mere end materialevalget – og hvor en forkert udført løsning kan koste mere, end den sparer. Hos PREM BYG gennemgår vi konstruktionerne, siger ærligt hvad der kan betale sig, hvad der bør vente, og hvad du bør holde dig fra, og vi sørger for, at dokumentationen er på plads til både tilskud og fradrag. Ring eller skriv til os for et uforpligtende tilbud – eller bare en snak om, hvor du bedst starter.