Tilbygning pris pr. m2 i 2026: Realistisk budget

Du har målt op i haven, tegnet en skitse på et stykke papir og måske allerede fået det første mundtlige overslag fra en håndværker. Så googler du – og finder tal fra 12.000 til 35.000 kr. pr. m². Ikke særlig brugbart, når banken skal have et budget, og du skal beslutte, om der er råd til badeværelset. Denne guide giver dig et realistisk bud på tilbygning pris pr m2 i 2026, opdelt på tre kvalitetsniveauer, og en komplet budgetopstilling fra første skitse til færdigmelding hos kommunen – inklusive de poster, de fleste glemmer: myndighedsprojekt, byggesagsgebyr efter medgået tid, retablering udenfor og en reel post til uforudsete udgifter.

Vi bygger tilbygninger, ombygninger og renoveringer for private bygherrer, og tallene herunder afspejler, hvad vi ser i markedet lige nu. De er vejledende og inklusive moms – men de er sat, så du kan bruge dem til at lave et budget, der holder, i stedet for et budget, der skrider.

Tilbygning pris pr. m2 i 2026 – det korte svar

Prisen afhænger først og fremmest af, hvad du bygger – ikke af hvor mange kvadratmeter. En uopvarmet udestue og en tilbygning med badeværelse er to helt forskellige byggerier, selvom de fylder det samme på matrikelkortet. Her er de spænd, du kan regne med som udgangspunkt:

Type tilbygning Vejledende pris pr. m² (inkl. moms) Hvad er typisk med
Uopvarmet udestue / overdækket rum 8.000 – 14.000 kr. Let fundament eller punktfundament, glaspartier, tag, enkel el. Ingen krav om isoleret klimaskærm.
Opvarmet tilbygning, almindelig standard (stue, værelse, kontor) 18.000 – 26.000 kr. Randfundament, terrændæk med isolering, isoleret klimaskærm, vinduer/døre, gulvvarme, el, gips, gulv og maling.
Opvarmet tilbygning med badeværelse og/eller køkken 26.000 – 38.000 kr. Som ovenfor plus kloak, vand, afløb, vådrumssikring, fliser, ventilation, inventar og hvidevarer.
Arkitekttegnet tilbygning i høj materialestandard 32.000 – 45.000 kr.+ Store glaspartier, specialsnedkeri, skjulte samlinger, tegltag eller zink, fuld projektering og fagtilsyn.

Regnet på hele projekter betyder det, at en typisk tilbygning på 20 m² i almindelig standard lander omkring 380.000–520.000 kr., mens 30 m² med et lille badeværelse hurtigt bliver 750.000–1.000.000 kr. Bemærk, at prisen pr. m² falder, jo større du bygger: fundament, stillads, opstart, byggeplads og myndighedsarbejde er næsten de samme udgifter, uanset om tilbygningen er 15 eller 35 m².

Færdig opvarmet tilbygning med store vinduespartier mod haven
Prisen pr. m² afhænger mere af type og detaljering end af antal kvadratmeter. – Foto: o palsson (BY 2.0) via Openverse

Hvorfor svinger prisen pr. m² så meget?

1. Tilslutningen til det eksisterende hus

Det dyreste ved en tilbygning er sjældent selve tilbygningen – det er mødet med det gamle hus. Skal der brydes hul i en bærende ydervæg, kræver det en statiker, en bjælke, midlertidig understøtning og efterfølgende retablering. Skal taget bindes sammen med det eksisterende tag, skal der tages hensyn til hældning, tagsten, undertag og inddækninger. Er dit tag i forvejen nedslidt, giver det ofte bedst mening at lægge tilbygning og tagrenovering sammen i én entreprise – stilladset og opstarten betales kun én gang.

2. Fundamentsforhold og terræn

Blød bund, højtstående grundvand, fyldjord eller stort terrænfald kan alene flytte budgettet 50.000–150.000 kr. En geoteknisk boring koster typisk 8.000–20.000 kr. og er billig forsikring, hvis du har mistanke om dårlige jordbundsforhold. Ligger der kloak, dræn eller en gammel olietank i vejen, skal det omlægges eller fjernes.

3. Adgangsforhold og byggeplads

Kan en minigraver og en lastbil komme til, går jordarbejdet stærkt. Skal alt bæres gennem en smal passage i en villavej i København, stiger timerne markant. Trange adgangsforhold koster typisk 5–10 % ekstra på håndværkerdelen.

4. Geografi

Timepriser i hovedstadsområdet ligger som regel 10–20 % over landsgennemsnittet, og kommunernes byggesagsgebyrer varierer også betydeligt (mere om det nedenfor).

5. Materialevalg og detaljeringsgrad

Forskellen mellem et pudset letbetonbyggeri med standardvinduer og et træbeklædt byggeri med store, faste glaspartier og skjulte rammer kan let være 4.000–8.000 kr. pr. m². Vinduer og døre er den enkeltpost, hvor prisspændet er størst – læs mere om valgmulighederne i vores guide til vinduer og døre.

Fuld budgetopstilling: Sådan fordeler pengene sig

Herunder er en realistisk budgetopstilling for en opvarmet tilbygning på 30 m² i almindelig god standard, uden badeværelse. Samlet ramme: ca. 660.000 kr. inkl. moms, svarende til ca. 22.000 kr. pr. m². Brug fordelingen i procent som tjekliste, uanset hvor stort dit projekt er.

Budgetpost Typisk andel Eksempel, 30 m² (kr. inkl. moms)
Projektering, myndighedsprojekt, statik og energiberegning 6 – 10 % 40.000 – 70.000
Byggesagsgebyr til kommunen (efter medgået tid) 0,5 – 2 % 5.000 – 15.000
Jordarbejde, kloak og byggeplads 5 – 9 % 35.000 – 60.000
Fundament og terrændæk 12 – 16 % 85.000 – 110.000
Klimaskærm: ydervægge, tag, vinduer, døre, inddækninger 35 – 45 % 230.000 – 300.000
Tekniske installationer: el, vvs, gulvvarme, ventilation 10 – 15 % 70.000 – 100.000
Indvendig finish: gips, gulve, døre, lister, maling 15 – 20 % 100.000 – 135.000
Retablering udenfor: terræn, fliser, terrasse, beplantning 3 – 5 % 20.000 – 35.000
Uforudsete udgifter 10 – 15 % oven i 60.000 – 90.000

Projektering og myndighedsprojekt

Her betaler du for tegningsmateriale, konstruktionsberegninger og den dokumentation, kommunen skal bruge. Til en almindelig tilbygning omfatter det typisk situationsplan, plan-, snit- og facadetegninger, statiske beregninger for nye bjælker og fundamenter samt en energiberegning eller dokumentation for, at BR18’s energikrav er opfyldt. Sparer du på denne post, betaler du det igen som ekstraarbejder senere – uklare tegninger er den hyppigste årsag til, at en byggesag bliver dyrere end aftalt.

Byggesagsgebyr efter medgået tid – hvad koster det i praksis?

En tilbygning til et enfamiliehus kræver altid byggetilladelse, og de fleste kommuner opkræver gebyr efter medgået tid. Timeprisen fastsættes politisk i den enkelte kommune og indeksreguleres typisk én gang om året. Eksempler fra 2025/2026:

Kommune Timepris Bemærkning
Skanderborg 767 kr./time Takst godkendt i byrådet december 2025
Holbæk 830 kr./time Gælder sager ansøgt fra 1. januar 2026. Opkræves pr. påbegyndt minut; formøder er gratis
Rødovre 999 kr./time (2026) Simple konstruktioner som carporte og udhuse afregnes i stedet med et fast gebyr pr. bygning

Regn derfor med 700–1.000 kr. i timen afhængigt af kommune, og typisk 6–15 timers sagsbehandling for en almindelig tilbygning. Det interessante er, at du selv har indflydelse på timetallet: kommunen tager betaling for den tid, sagsbehandleren bruger aktivt på din sag. Holbæk Kommune gør det tydeligt – mangler der oplysninger, eller overholder projektet ikke byggeretten og skal i naboorientering, forlænger og fordyrer det sagsbehandlingen. Et komplet og korrekt ansøgningsmateriale er altså en direkte besparelse. Vær også opmærksom på, at regningen ofte sendes i to dele: en ved afgørelsen og en efter færdigmeldingen.

Fundament og terrændæk

Randfundament til frostfri dybde, kapillarbrydende lag, isolering under betondækket og selve terrændækket. Prisen ligger typisk på 3.000–4.500 kr. pr. m² for normale jordbundsforhold. Skal der pælefunderes eller udskiftes blød bund, kan posten fordobles. Husk også bortkørsel af jord – den er dyrere, hvis jorden er lettere forurenet, hvilket er almindeligt i ældre bykvarterer.

Klimaskærm – den største post

Ydervægge, tagkonstruktion, tagdækning, undertag, vinduer, døre, inddækninger og tætning mod det eksisterende hus. Her ligger 35–45 % af budgettet, og her afgøres både energiforbruget og holdbarheden. Det er også her, du bør bruge din rådgivningstid: en dårligt udført tilslutning mellem nyt og gammelt tag eller en utæt dampspærre giver fugtproblemer, du betaler for i mange år.

Tekniske installationer

El, stikkontakter, belysning, gulvvarme med fordelerrør, tilslutning til eksisterende varmeanlæg og eventuelt ventilation. Har dit hus varmepumpe eller fjernvarme, skal anlægget kunne klare det ekstra areal – i nogle tilfælde skal der en større varmepumpe eller en ekstra fordelerkreds til. Det er en klassisk overraskelsesregning på 15.000–45.000 kr., som bør afklares, før du underskriver.

Indvendig finish

Gipslofter, spartling, maling, gulve, indvendige døre, fodlister og indbygget inventar. Det er den post, der er nemmest at justere op og ned, og derfor den, du med fordel prissætter i tilvalg. Skal du have det maksimale ud af de nye kvadratmeter, giver det ofte mening at tænke indbyggede skabe ind i projekteringen frem for at stille fritstående møbler op bagefter – opbevaringen bliver bedre, og rummet føles større.

Retablering udenfor

Terræn skal reguleres, fliser lægges om, faldforhold sikres væk fra soklen, og haven skal se hel ud igen. Mange glemmer denne post helt. Skal der en træterrasse ud for den nye havedør, skal den også med i budgettet fra start – ikke som en overraskelse i slutfasen.

Uforudsete udgifter: 10–15 % er ikke pessimisme, det er planlægning

Ved nybyggeri på bar mark kan man nøjes med 5–10 %. Ved en tilbygning bygger du op ad noget eksisterende, som ingen kan gennemskue 100 %, før væggen er åbnet: skjult fugt, manglende bæring, gamle installationer, asbest i eternit eller et fundament, der ikke går så dybt som antaget. Sæt 10 % af ved et nyere, veldokumenteret hus og 15 % ved et hus fra før 1970 eller ved projekter, hvor du bryder store huller i bærende konstruktioner.

Fundament og terrændæk støbes til ny tilbygning
Fundament og terrændæk udgør typisk 12-16 % af budgettet. – Foto: Grand Canyon NPS (BY 2.0) via Openverse

Materialepriser og prisudvikling i 2026

Efter de voldsomme udsving i 2021–2023 er byggeomkostningerne igen i en mere forudsigelig, men fortsat stigende, udvikling. Ifølge Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger steg de samlede byggeomkostninger 2,1 % fra 3. kvartal 2024 til 3. kvartal 2025. Materialeomkostningerne steg 2,2 % og arbejdsomkostningerne 2,1 % i samme periode. Kvartalet før – 2. kvartal 2025 – steg indekset for enfamiliehuse 1,3 %, med en arbejdsomkostningsstigning på 2,7 %.

Det giver tre konkrete konsekvenser for dit budget:

  • Løn fylder mere og mere. Arbejdsomkostningerne stiger hurtigere end materialerne. Timer, du kan spare gennem god projektering og enkle detaljer, er derfor mere værd end rabatter på materialer.
  • Tilbud har en holdbarhedsdato. Et tilbud fra foråret er sjældent gyldigt i efteråret. Aftal enten en fast pris med en klar vedståelsesfrist eller en indeksreguleret pris med henvisning til et konkret indeks – og få det skrevet ind i aftalen.
  • Prisreserven skal følge tidsplanen. Bygger du et projekt, der først går i jorden om 9-12 måneder, bør du lægge 2-4 % oven i materialebudgettet, alene til prisudvikling – oven i posten til uforudsete udgifter.

Du kan følge udviklingen løbende på Danmarks Statistiks emneside om indeks for byggeri og anlæg, hvor tallene opdateres kvartalsvis.

Reglerne, der påvirker prisen: CO2-krav, BR18 og byggetilladelse

250 m²-reglen: De fleste tilbygninger er fritaget for CO2-grænseværdien

Klimakravene i bygningsreglementet blev skærpet 1. juli 2025, og mange bygherrer tror derfor, at de nu skal betale for en livscyklusvurdering (LCA) af deres tilbygning. Det skal langt de fleste ikke. Holbæk Kommune og Værdibyg beskriver undtagelserne: opvarmede tilbygninger under 250 m² til blandt andet enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse skal hverken have en LCA-beregning eller overholde en CO2-grænseværdi. Det samme gælder uopvarmede bygninger under 50 m².

Da langt de fleste private tilbygninger ligger på 15–60 m², betyder det i praksis, at du sparer både LCA-rådgivningen (typisk 10.000–25.000 kr.) og den dokumentation, der ellers skulle indsendes ved færdigmelding. Du kan læse mere om klimakravene og de differentierede grænseværdier hos Social- og Boligstyrelsen. Bygger du derimod over 250 m² til, eller bygger du et fritliggende nyt hus, gælder kravene fuldt ud – og så skal LCA’en med i budgettet fra start.

Men BR18’s energikrav gælder stadig

Fritagelsen fra CO2-grænseværdien er ikke en fritagelse fra energikravene. Din tilbygning skal fortsat leve op til bygningsreglementets krav til energiforbrug, og det er dem, der styrer isoleringstykkelser og vinduernes U-værdier. Bygningsreglementet giver dig tre veje at gå:

  1. Energirammen – tilbygningen beregnes, så energibehovet ikke overstiger energirammen. Bruges energirammen for tilbygninger, gælder den kun tilbygningen, men størrelsen beregnes på grundlag af arealet af den samlede bygning.
  2. U-værdier – de faste mindstekrav til de enkelte bygningsdele overholdes. Simpelt at dokumentere, men mindst fleksibelt, hvis du vil have meget glas.
  3. Varmetabsrammen – tilbygningen må bruge varmetabsrammen, hvis varmetabet ikke bliver større, end hvis U-værdikravene var opfyldt. Her må du “bytte” mellem bygningsdele: mere isolering i taget kan give plads til større glaspartier.

Varmetabsrammen har to detaljer, der er penge værd. For det første omfatter den kun tilbygningen – men 50 % af det tidligere varmetab gennem den del af facaden på det eksisterende hus, som tilbygningen dækker, må medregnes. For det andet kan vinduerne i beregningen indregnes enten som de reelle vinduer eller som vinduer med en U-værdi på 1,2 W/m²K. Det giver et reelt råderum, hvis du drømmer om en glasfacade mod haven. Bed din rådgiver om at regne på begge metoder, før vinduerne bestilles – valget kan flytte 20.000–60.000 kr. i vinduesbudgettet.

Byggetilladelse og færdigmelding

En tilbygning til et enfamiliehus kræver byggetilladelse – der er ingen bagatelgrænse, fordi du udvider boligarealet. Kommunen kigger blandt andet på bebyggelsesprocent, afstand til skel, højde, brandforhold og eventuelle lokalplaner og servitutter. Byggeriet må ikke tages i brug, før det er færdigmeldt, og først når kommunen har behandlet færdigmeldingen og eventuelt udstedt ibrugtagningstilladelse, er sagen afsluttet. Husk dokumentationen undervejs – el-attest, energidokumentation, eventuel funktionsafprøvning og tegninger, der viser “som udført”. Ved salg af boligen er det præcis den dokumentation, køberens rådgiver spørger efter.

Vær også opmærksom på, at reglerne for håndværker- og servicefradrag i 2026 er de samme som i 2025 – kun beløbsgrænsen er justeret. Fradraget dækker kun bestemte, oplistede ydelser, og selve opførelsen af en tilbygning er som udgangspunkt ikke omfattet. Tjek altid de aktuelle regler på skat.dk, før du regner et fradrag ind i budgettet.

Bygherre og håndværker gennemgår tegninger til tilbygning
Et gennemarbejdet myndighedsprojekt reducerer både byggesagsgebyr og ekstraarbejder. – Foto: hoshi7 (BY-ND 2.0) via Openverse

Tre måder at skære 10–20 % af prisen – uden at gå på kompromis med kvaliteten

Der er to måder at spare penge på i byggeri. Den dårlige er at vælge tyndere materialer, billigere vinduer og hurtigere udførelse. Den gode er at fjerne kompleksitet, timer og spild. Her er tre greb, der virker – og som tilsammen typisk henter 10–20 % på en tilbygning.

1. Forenkl geometrien og taget (typisk 6–12 %)

Hvert hjørne, hvert spring i facaden og hver ændring i tagfladen koster tid, materialespild og inddækninger. En rektangulær tilbygning med ét taghældningsforløb er markant billigere end en L-formet med to spring og en kvist – uden at rummene bliver dårligere. På vores 30 m²-eksempel svarer 6–12 % til 40.000–80.000 kr., og pengene kommer fra:

  • Færre løbende meter fundament pr. m² gulvareal (en kompakt form har mindre omkreds end en spredt).
  • Færre komplicerede tagdetaljer, skotrender og inddækninger – som samtidig er de steder, hvor byggeskader typisk opstår.
  • Mindre spild på plader, lægter og isolering, når målene følger standardformater.

Du får altså både en billigere og en mere robust bygning. Brug i stedet en del af besparelsen på loftshøjde, ordentlige vinduer eller et bedre gulv – det mærker du hver dag.

2. Placer vådrum og køkken tæt på eksisterende installationer (typisk 3–7 %)

Afstanden mellem den nye vask og den eksisterende faldstamme er en af de mest oversete prisdrivere. Skal der graves ny kloak, brydes terrændæk i det gamle hus og etableres nye føringsveje, taler vi hurtigt 40.000–90.000 kr. Placerer du i stedet badeværelset eller køkkenet ryg mod ryg med eksisterende installationer, forsvinder en stor del af den udgift. Det samme gælder el-tavlen: jo længere væk den nye gruppe skal føres, jo flere timer. Bed altid din rådgiver om at tegne installationsføringen ind, allerede når planløsningen diskuteres – ikke bagefter.

3. Styr indkøb, udbudsform og tidsplan (typisk 4–8 %)

Her er der flere håndtag, som du selv kan trække i:

  • Én samlet entreprise frem for mange små. Når ét firma koordinerer fag og leverancer, forsvinder ventetid, dobbeltkørsel og gråzoner mellem fagene. Det er ofte billigere end at være sin egen byggeleder – og du har én ansvarlig, hvis noget skal udbedres.
  • Standardmål på vinduer og døre. Specialmål kan koste 20–40 % mere end tilsvarende standardstørrelser i samme kvalitet. Tilpas åbningerne til standardmål, mens der stadig kun er tale om streger på et papir.
  • Bestil tidligt og samlet. Med de nuværende prisstigninger på 2 % om året er tidlige, bindende leverandøraftaler reelt en besparelse – og du undgår, at byggeriet står stille og venter på en leverance.
  • Tag de rigtige gør-det-selv-opgaver. Maling, nedrivning og oprydning kan du selv stå for uden risiko for kvaliteten. Lad tætning, dampspærre, tag og installationer være hos fagfolk – de opgaver er billige at få udført rigtigt og dyre at få udbedret.

Tjekliste: Sådan sikrer du et budget, der holder

  • Få en samlet, skriftlig entreprisebeskrivelse med tydelig angivelse af, hvad der ikke er med (bygherreleverancer, hvidevarer, retablering, byggestrøm, container).
  • Bed om en betalingsplan, der følger byggeriets stadier – ikke en stor forudbetaling.
  • Aftal, hvordan ekstraarbejder prissættes, før de opstår: fast timepris, materialer til dokumenteret kostpris plus aftalt tillæg.
  • Afklar varmeanlæggets kapacitet, kloakforhold og jordbund tidligt – det er de tre klassiske budgetbomber.
  • Hold 10–15 % i reserve, og rør dem ikke, før byggeriet er lukket og tæt.
  • Sørg for at få en tidsplan med milepæle og en aftale om, hvad der sker ved forsinkelse.

Ofte stillede spørgsmål om tilbygning pris pr. m²

Hvad koster en tilbygning på 30 m² i 2026?

Som opvarmet tilbygning i almindelig god standard uden vådrum: typisk 550.000–780.000 kr. inkl. moms. Med et lille badeværelse eller et køkken: typisk 780.000–1.100.000 kr. Spændet skyldes primært jordbundsforhold, tilslutningen til det eksisterende hus, materialevalg og geografi.

Skal jeg have lavet en LCA-beregning af min tilbygning?

Ikke hvis der er tale om en opvarmet tilbygning under 250 m² til et enfamiliehus, rækkehus eller sommerhus – den type er undtaget fra både LCA-beregning og CO2-grænseværdi. Uopvarmede bygninger under 50 m² er også undtaget. Bygningsreglementets energikrav gælder dog stadig, uanset størrelse.

Hvor meget koster byggetilladelsen?

De fleste kommuner opkræver gebyr efter medgået tid med en timepris, der typisk ligger omkring 700-1.000 kr. – for eksempel 767 kr./time i Skanderborg, 830 kr./time i Holbæk for sager ansøgt fra 1. januar 2026 og 999 kr./time i Rødovre i 2026. Med 6–15 timers sagsbehandling giver det oftest 5.000–15.000 kr. Tjek din egen kommunes takstblad, og husk at et gennemarbejdet ansøgningsmateriale reducerer timetallet.

Er en uopvarmet udestue billigere end en rigtig tilbygning?

Ja, ofte under det halve pr. m², fordi du hverken skal etablere fuldt isoleret klimaskærm, terrændæk med isolering eller opvarmning. Til gengæld tæller en uopvarmet udestue ikke med som boligareal på samme måde, og du kan ikke bruge den som fuldgyldigt opholdsrum året rundt. Hvis behovet er “mere plads hele året”, er en opvarmet tilbygning som regel den bedre investering pr. brugt krone.

Hvor lang tid tager en tilbygning fra idé til færdigmelding?

Regn med 2–4 måneder til projektering og myndighedsbehandling og derefter 2–4 måneder til udførelse for en almindelig tilbygning. Sagsbehandlingstiden varierer meget fra kommune til kommune og afhænger af, om der skal dispenseres eller foretages naboorientering. Start i god tid – især hvis du vil undgå at støbe fundament midt om vinteren.

Kan jeg få mere plads uden at bygge til?

Ofte ja. Inddragelse af tagetage, udnyttelse af en integreret garage eller gennemtænkte snedkerløsninger kan give overraskende meget brugbart areal til en brøkdel af prisen. Har du et lille gæsteværelse eller et kontor, der skal kunne to ting, kan for eksempel en specialbygget væghængt seng erstatte behovet for flere kvadratmeter helt.

Kilder

Priserne i artiklen er vejledende erfaringspriser inkl. moms for 2026 og kan ikke erstatte et konkret tilbud. Regler, gebyrer og satser ændres løbende – tjek altid din egen kommunes takstblad og de gældende bestemmelser i bygningsreglementet.

Skal vi regne på dit projekt?

Har du en skitse, et areal eller bare en idé om, hvor tilbygningen skal ligge, hjælper vi gerne med at sætte realistiske tal på – inklusive de poster, der ellers først dukker op undervejs. Ring eller skriv til PREM BYG for en uforpligtende snak om dit projekt og et konkret tilbud, der er til at sammenligne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top