Du har tegningerne på bordet, håndværkeren er fundet, og du er klar til at bygge til, åbne køkkenet mod stuen eller inddrage tagetagen. Så kommer beskeden fra kommunen: der skal vedlægges »dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse« og »dokumentation for indplacering i brandklasse« – og i nogle tilfælde oplysninger om en certificeret statiker eller certificeret brandrådgiver med gyldigt certifikat. Pludselig handler dit projekt ikke om fliser og vinduer, men om paragraffer.
Spørgsmålet om certificeret statiker krav tilbygning er et af de mest almindelige, vi møder hos private bygherrer – og svaret er heldigvis oftere »nej« end »ja«. Men der findes en håndfuld situationer, hvor kravet rammer, og hvor det både koster tid og penge at opdage det for sent. Denne guide forklarer systemet bag konstruktionsklasser og brandklasser, gennemgår fire typiske projekttyper, giver realistiske prisniveauer for rådgivningen, opsummerer hvad der faktisk ændrede sig i bygningsreglementet den 1. juli 2025 – og hvad der sker, hvis dokumentationen mangler, når du søger byggetilladelse.
Kort svar: hvornår kræver BR18 en certificeret statiker eller brandrådgiver?
Med BR18 blev den tekniske byggesagsbehandling af brand og bærende konstruktioner flyttet fra kommunen og over til certificerede rådgivere. DI Byggeri beskriver det som en af hjørnestenene i reglementet: kommunen kontrollerer ikke længere selv statik og brandteknik i de højere klasser – det gør en certificeret fagperson, som skriver under på ansvaret.
Selve tommelfingerreglen er til at forstå:
- Konstruktionsklasse 1 (KK1): Der skal ikke tilknyttes en certificeret statiker. KK1 omfatter typisk enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse.
- Konstruktionsklasse 2–4 (KK2–KK4): Der skal være tilknyttet en certificeret statiker, og oplysninger til identifikation samt dokumentation for gyldigt certifikat skal fremgå af selve ansøgningen om byggetilladelse, jf. bygningsreglementets vejledning om byggesagsbehandling.
- Brandklasse 1 (BK1): Der skal ikke tilknyttes en certificeret brandrådgiver. BK1 dækker typisk almindelige enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse.
- Brandklasse 2–4 (BK2–BK4): Der skal tilknyttes en certificeret brandrådgiver, som blandt andet skal oplyse om indplaceringen og den valgte dokumentationsmetode.
Bemærk to detaljer, som ofte overses. For det første skal rådgiverens certifikat matche klassen: søger du byggetilladelse til et byggeri i konstruktionsklasse 3, skal statikeren også være certificeret til konstruktionsklasse 3. For det andet er der i konstruktionsklasse 4 også krav om en certificeret tredjepart, der kontrollerer dokumentationen. Begge forhold fremgår af vejledningen til de administrative bestemmelser.
Konstruktionsklasser 1–4: sådan fastlægges klassen
Konstruktionsklassen er ikke noget kommunen finder tilfældigt. Ifølge bygningsreglementets kapitel 26 fastlægges den ud fra tre forhold: konstruktionens konsekvensklasse (hvor alvorlige konsekvenser et svigt vil have, jf. DS/EN 1990 og det danske nationale anneks), konstruktionens kompleksitet, og de erfaringer branchen har med netop den konstruktionstype. Reglerne og vejledningen er samlet i Bygningsreglementets vejledning om indplacering i konstruktionsklasser (PDF).
Reglementet skelner desuden mellem en simpel konstruktion – hvor lastnedføringen er overskuelig og ligevægt kan bestemmes uden særlige værktøjer – og en kompleks konstruktion, hvor lastnedføringen er svær at overskue, eller hvor små ændringer i forudsætningerne har væsentlig betydning for, hvordan konstruktionen virker. Det er præcis den skelnen, der afgør, om dit projekt bliver en overkommelig KK1-sag eller flytter op i KK2.
| Klasse | Omfatter typisk | Certificeret statiker? |
|---|---|---|
| KK1 | Byggeri i lav konsekvensklasse (CC1) samt simple og traditionelle konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2) – bl.a. enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel | Nej |
| KK2 | Konstruktioner i middel konsekvensklasse (CC2), som ikke er omfattet af KK1 eller KK3 – fx typisk etagebyggeri i begrænset højde | Ja |
| KK3 | CC2-konstruktioner, der er utraditionelle eller komplekse, samt konstruktioner i høj konsekvensklasse (CC3) | Ja (certificeret til KK3) |
| KK4 | Konstruktioner i høj konsekvensklasse, hvor konsekvenserne af svigt er særligt alvorlige (CC3+) | Ja + certificeret tredjepartskontrol |
Kilde: bygningsreglementets kapitel 26 (§§ 485–489) og tilhørende vejledning.
Konstruktionsafsnit: hele huset skal ikke i samme klasse
Et byggeri kan opdeles i flere konstruktionsafsnit. Et konstruktionsafsnit kan være en hel bygning, et etagedæk, en enkelt bjælke – i yderste konsekvens et enkelt fastgørelsesmiddel – og hvert afsnit har kun én konsekvensklasse og én konstruktionsklasse. Kan opdelingen dokumenteres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan afsnittene indplaceres forskelligt. Men vær opmærksom på hovedreglen fra vejledningen: kravet om certificeret statiker bestemmes som udgangspunkt af den højeste konstruktionsklasse, som de enkelte afsnit kan indplaceres i. Det betyder i praksis, at én kompleks detalje – en stor spændvidde, et ståldrager-arrangement, en usædvanlig understøtning – kan trække hele byggesagen op i en dyrere klasse.
Der findes også en sikkerhedsventil: konstruktioner, der på grund af udformning eller anvendelse ikke kan indplaceres i en konstruktionsklasse, skal vurderes ud fra risiko og konsekvens – herunder om og i hvilket omfang en certificeret statiker skal inddrages.
Hvad er undtaget?
Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger med et areal på højst 50 m² er undtaget fra indplacering i konstruktionsklasse. En tilsvarende 50 m²-undtagelse findes for brandklasser – men her regnes arealet som det samlede areal på ejendommen, hvilket er værd at huske, hvis du både har carport, udhus og overdækket terrasse.
Certificeret statiker krav ved tilbygning – sådan vurderer du dit eget projekt
De fleste tilbygninger til et parcelhus lander i konstruktionsklasse 1, fordi enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel er nævnt direkte som eksempler på simple og traditionelle konstruktioner i KK1 i vejledningen om indplacering i konstruktionsklasser. Rådgivere, der arbejder med området, peger på, at undtagelsen typisk forudsætter, at byggeriet holder sig inden for højst to etager over terræn og højst én etage under terræn – se fx gennemgangen hos Bygherreguiden. Bevæger projektet sig ud over de rammer, eller bliver konstruktionen utraditionel, flytter det op i KK2 eller højere.
Men »KK1« betyder ikke, at du slipper for statik. Det betyder kun, at statikeren ikke behøver være certificeret. Der skal stadig laves og indsendes dokumentation for de bærende konstruktioner og for indplaceringen i klassen – og det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om indplaceringen på baggrund af den dokumentation, du sender ind. Dokumentationen følger bygningsreglementets krav og er nærmere beskrevet i SBi-anvisning 271 om dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.
Typiske ting, der trækker en tilbygning op i klasse
- Store spændvidder og åbne facader: Ønsker du et stort glasparti eller en helt åben forbindelse mellem hus og tilbygning, skal lasten ofte optages af stål- eller limtræsdragere. Bliver lastnedføringen svær at overskue, nærmer du dig definitionen på en kompleks konstruktion.
- Tilbygning på flere etager eller med kælder: Ekstra etager og udgravning under terræn øger både kompleksiteten og dokumentationsomfanget.
- Tilbygning til etageejendom: Her er der vandret lejlighedsskel, og så holder KK1-undtagelsen for enfamiliehuse ikke.
- Utraditionelle konstruktioner: Grønne tage med stor last, store udhæng, konsoller eller ombygninger, hvor eksisterende bærende dele skal aflastes midlertidigt.
- Ældre huse uden tegningsmateriale: Ikke en klasseændring i sig selv, men den hyppigste årsag til, at rådgivningen bliver dyrere – for konstruktionerne skal afdækkes på stedet, som Bygherreguiden også fremhæver.
Hvad gør en certificeret statiker egentlig?
Når kravet udløses, er statikerens rolle formaliseret. Den certificerede skal ifølge vejledningen om de certificeredes virke aflevere en starterklæring, hvor det planlagte virke beskrives, og en sluterklæring om det faktiske virke – og skal sikre, at byggeriet er tilstrækkeligt dokumenteret, og at dokumentationen er kontrolleret. Der kan kun være tilknyttet én certificeret statiker og én certificeret brandrådgiver til byggeriet ad gangen, og virket kan overdrages undervejs, hvis den nye rådgiver er certificeret til den højeste forekommende klasse.
Vedrører projektet en ombygning af en del af en bygning, skal den tilknyttede certificerede være certificeret svarende til den højest forekommende konstruktions- eller brandklasse for netop den afgrænsede del af byggeriet. Det er en vigtig nuance: du skal ikke nødvendigvis dokumentere hele ejendommen påny, men du kan ikke »nøjes« med en lavere klasse, fordi arbejdet er lille.
Brandklasser 1–4 og risikoklasser forklaret
Brandklassen fastlægges efter bygningsreglementets kapitel 27 og hænger sammen med byggeriets risikoklasse, som fastlægges efter § 86 og bilag 1. Risikoklassen handler om anvendelse, personers kendskab til flugtvejene, etageantal, højde og brandbelastning. Herning Kommune understreger, at eksempler på indplacering altid er vejledende, og at der skal laves en konkret vurdering, som fremgår af den dokumentation for brandforhold, du sender ind sammen med ansøgningen.
| Brandklasse | Dokumentationsmetode | Certificeret brandrådgiver? |
|---|---|---|
| BK1 | Byggeri i risikoklasse 1. De tekniske løsninger skal udføres efter de præ-accepterede løsninger i vejledningen til kapitel 5 – Brand | Nej |
| BK2 | Byggeri uden for BK1, hvor brandsikringen fortsat udføres efter de præ-accepterede løsninger | Ja |
| BK3 | Byggeri i risikoklasse 1–3, hvor der kan anvendes præ-accepterede løsninger, komparativ analyse, brandteknisk dimensionering eller en kombination | Ja |
| BK4 | Byggeri, der ikke er omfattet af brandklasse 1–3 | Ja + tredjepartskontrol |
Kilde: bygningsreglementets kapitel 27 om brandklasser samt kommunale vejledninger.
Hvornår falder et boligprojekt uden for brandklasse 1?
Københavns Kommune beskriver brandklasse 1 som byggeri med et etageareal på højst 600 m², hvor personerne kender flugtvejene og let kan bringe sig selv i sikkerhed. Kommunen nævner blandt eksemplerne fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse og rækkehuse på højst 3 etager over terræn og højst én etage under terræn, hvor gulvet i øverste etage maksimalt er 9,6 meter over terræn, og etagearealet ikke overstiger 600 m² – samt byggeri med mere end én bolig, hvor der kun er lodrette lejlighedsskel.
Typiske faldgruber, hvor projektet ikke er BK1:
- Sammenlægning af lejligheder – og især sammenlægning på tværs af trappeopgange, som Københavns Kommune som udgangspunkt henviser til brandklasse 3 eller 4.
- Huse i haveforeninger, hvor bygningsafsnittet ikke er brandmæssigt fritliggende.
- Udestuer og andre lukkede bygninger med ophold, som følger reglerne for enfamiliehuse og derfor altid skal indplaceres i en brandklasse – uanset størrelse.
- Nye boliger i tagetagen i en etageejendom, hvor både flugtveje, brandmodstandsevne og redningsforhold ændres.
Ændrer du ikke på de brandmæssige forhold ved en ombygning inden for de eksisterende rammer, vægter det i den konkrete vurdering – men kravet om, at vurderingen skal fremgå af dokumentationen til kommunen, forsvinder ikke.
Fire typiske projekter – og hvad de kræver
1. Nedrivning af bærende væg i et parcelhus
Det klassiske køkken-alrum-projekt. Huset er som regel KK1 og BK1, så du skal normalt ikke have en certificeret statiker eller brandrådgiver. Du skal derimod have statiske beregninger og et projekt for den nye bæring – drager, understøtninger, fundamenter og eventuelle deformationskrav – fordi du ændrer på husets bærende konstruktioner. Regn med, at kommunen forlanger dokumentationen, og at den skal ligge i byggesagen bagefter.
2. Nedrivning af bærende væg i en lejlighed
Her ændrer billedet sig markant. En etageejendom har vandret lejlighedsskel og falder derfor uden for KK1-undtagelsen for enfamiliehuse. Flere rådgivere beskriver, at et sådant projekt kræver certificeret statiker, og at klassen afhænger af bygningens højde – fx med KK2 op til 12 meter til øverste etagedæk og KK3 derover. Dertil kommer, at du skal have foreningens tilladelse, og at brandforholdene skal vurderes, hvis du rører ved adskillende konstruktioner.
3. Tagudnyttelse i eget hus – ny 1. sal eller loftværelse
Inddragelse af tagetagen er en af de sager, hvor bygherrer bliver overraskede. Selvom huset er et enfamiliehus, ændrer du samtidig: last på eksisterende spær og bjælkelag, etageantal og højde til gulv i øverste etage, samt flugtvejsforhold. Alle tre parametre indgår i indplaceringen. Bliver spærkonstruktionen ombygget til hanebåndsspær med nye samlinger, eller skal der føres last ned gennem etager, hvor der ikke er fundament, kan konstruktionen blive vurderet som kompleks – og så nærmer du dig KK2. Skal taget alligevel røres, er det ofte fornuftigt at samle projektet – vi har skrevet mere om tagrenovering og hvad det kræver rent håndværksmæssigt.
4. Etagebyggeri, nye boliger og erhverv
Ved etagebyggeri, tagboliger, sammenlægninger og erhvervsombygninger er både certificeret statiker og certificeret brandrådgiver reglen mere end undtagelsen. Her skal du regne med starterklæring og sluterklæring, en formaliseret kontrolplan og – i de højeste klasser – tredjepartskontrol. Det kræver, at rådgivningen er på plads, før ansøgningen sendes, fordi certifikatoplysningerne er en del af ansøgningsmaterialet.
Hvad ændrede sig 1. juli 2025 – og hvad ændrede sig ikke?
Der bliver talt meget om »de nye regler pr. 1. juli 2025«, og det er værd at holde hovedet koldt: ændringerne handlede først og fremmest om klimakrav – ikke om en omlægning af konstruktions- og brandklasserne. Systemet med KK1–KK4 og BK1–BK4 i kapitel 26 og 27 står stadig på konsekvensklasse, kompleksitet og erfaring. Til gengæld blev den samlede dokumentationspakke, du skal levere ved ansøgningen, større – og det er dét, mange bygherrer oplever som en skærpelse.
Konkret trådte de skærpede klimakrav i BR18 – i daglig tale »BR25« – i kraft den 1. juli 2025 med skærpede grænseværdier og et udvidet anvendelsesområde. Kravene gælder nu også mindre nybyggeri, herunder enfamiliehuse, rækkehuse, etageboliger, erhvervsbyggeri og sommerhuse, ligesom tilbygninger til fx etageejendomme, kontorer og institutioner omfattes. For tilbygninger fremgår det direkte af bygningsreglementets vejledning om bygningers klimapåvirkning, at der fra 1. juli 2025 skal foretages beregning af tilbygningers klimapåvirkning, og at tilbygningen skal overholde den relevante grænseværdi – som følger tilbygningens anvendelse.
Tre praktiske pointer, du bør kende:
- Byggeprocessen tæller med. Fra 1. juli 2025 skal byggeprocessens klimapåvirkning opgøres og overholde en selvstændig grænseværdi. Advokatfirmaet Mazanti-Andersen angiver den selvstændige grænseværdi for byggefasen til 1,5 kg CO2e, og at dokumentationen bl.a. omfatter energiforbrug på pladsen, transport og affaldshåndtering.
- Ansøgningsdatoen afgør reglerne. De skærpede regler gælder for byggeansøgninger indsendt fra og med 1. juli 2025, og projekter med byggetilladelse fra før den dato er ikke omfattet.
- Der kommer mere. Grænseværdierne strammes yderligere i både 2027 og 2029, og for fx etage- og kontorbygninger blev niveauet allerede sænket i forhold til den tidligere grænse på 12,0 kg CO2-ækv./m²/år – BygTek nævner 7,5 for netop den bygningstype.
For dig som privat bygherre betyder det, at »papirarbejdet« ved en tilbygning i dag typisk består af tre spor, der skal hænge sammen: statik og konstruktionsklasse, brandforhold og brandklasse, samt energi- og klimadokumentation. Vil du se, hvad der yderligere er på vej på energisiden, kan du læse vores gennemgang af de nye BR18-regler og skærpede energikrav ved renovering og tilbygning.
Prisniveauer: hvad koster statik og certificeret rådgivning?
Der findes ingen officielle satser for statisk dokumentation eller certificeret rådgivning – det er et frit marked, og prisen afhænger af omfang, kompleksitet, tidsplan og hvor godt dit hus er dokumenteret i forvejen. Nedenstående er indhentede markedspriser fra rådgivere, der arbejder med private byggesager, og de skal læses som et niveau, ikke som et tilbud.
| Ydelse | Typisk niveau (inkl. moms) | Kilde |
|---|---|---|
| Indledende besigtigelse/opmåling | 2.000–4.000 kr. (fratrækkes ofte i den samlede pris) | BIM Equity |
| Statisk projekt for én bærende væg, enfamiliehus (KK1) | Ca. 6.000 kr. / fra 8.000 kr. afhængigt af rådgiver | Calceku, Højfeldt Johansen |
| Tre bærende vægge, enfamiliehus | Ca. 14.000 kr. | Højfeldt Johansen |
| Tilbygning til enfamiliehus | 15.000–35.000 kr. | BIM Equity |
| Komplekse tagkonstruktioner (fx tagudnyttelse) | 20.000–40.000 kr. | BIM Equity |
| Kælderudgravning | 25.000–50.000 kr. | BIM Equity |
| Bærende væg i etageejendom med certificeret statiker | Ca. 25.000 kr. | Calceku |
| Certificeret granskning alene (KK2) | Typisk 11.995–13.995 kr. eller mere | Bygherreguiden |
| Timepris, rådgivende ingeniør | Ca. 800–1.200 kr. pr. time | Bygherreguiden |
Certificeret brandrådgivning prissættes oftest efter timeforbrug og projektets kompleksitet, og der findes ikke ét retvisende »listepris«-niveau. Bed derfor altid om et fastprisoverslag med angivelse af, hvad der er inkluderet: indplacering i brandklasse, brandstrategirapport, brandplaner, starterklæring, kontrol og sluterklæring.
Tre spørgsmål, der ofte flytter prisen mest:
- Er besigtigelse og opmåling med i prisen, eller afregnes det oveni?
- Er myndighedsindsendelse og opfølgning under byggeriet med – eller stopper leverancen ved beregningen?
- Hvad koster det, hvis projektet ændres undervejs (fx et bredere hul eller en ekstra drager)?
Husk i øvrigt at tjekke, om dele af selve håndværksarbejdet i dit projekt kan give fradrag – se vores opdaterede guide til håndværkerfradrag og satser.
Konsekvenser hvis dokumentationen mangler
Det er her, det for alvor kan blive dyrt – og det er sjældent bøder, der gør ondt. Det er tid og salgbarhed.
- Ansøgningen kan ikke behandles. Ved byggeri i konstruktionsklasse 2–4 skal identifikation af den certificerede statiker og dokumentation for gyldigt certifikat fremgå af selve ansøgningen. Mangler den, får du en mangelskrivelse – og sagen ligger stille, indtil du svarer.
- Forkert indplacering koster en ny runde. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om indplaceringen på baggrund af den fremsendte dokumentation. Har du indplaceret projektet i KK1, men kommunen vurderer KK2, skal du finde en certificeret statiker og genindsende – midt i en planlagt byggeperiode.
- Sagen kan ikke afsluttes. Uden den statiske dokumentation kan byggesagen ikke færdigmeldes og afsluttes, som fx Konstruktøren beskriver. Og en byggesag, der aldrig blev lukket, følger ejendommen.
- Problemet dukker op ved salg eller skade. Manglende beregninger opdages ofte først ved ejerskifte eller ved en skade – og der er ingen bagudrettet genvej. Det kan betyde afslag i prisen, tilbageholdte beløb i handlen eller diskussion med forsikringen.
- Lovliggørelse og sanktioner. Følger du ikke byggeloven og bygningsreglementet, kan du risikere bøder eller krav om at genoprette ulovlige ændringer. Fysisk lovliggørelse – fx at genetablere en væg eller åbne et færdigt loft igen – er altid dyrere end at have gjort det rigtigt fra start.
Sådan kommer du godt igennem byggesagen – trin for trin
- Beskriv projektet præcist. Etageantal, arealer, hvad der fjernes, hvad der bygges, og hvilke rum der ændrer anvendelse.
- Find det gamle materiale. Kommunens byggearkiv har ofte originaltegninger. De sparer typisk både timer og usikkerhed i den statiske vurdering.
- Afklar klasserne tidligt. Få en faglig vurdering af konstruktionsklasse og brandklasse, før du binder dig til en tidsplan.
- Sæt rådgivningen på plads før ansøgningen. Skal der certificeret statiker eller brandrådgiver på, skal certifikatoplysningerne med i ansøgningen.
- Saml dokumentationen i én pakke. Statik, brand og klima/energi skal pege samme vej – modstridende oplysninger er en klassisk kilde til mangelskrivelser.
- Byg efter projektet. Ændringer på pladsen skal tilbage til rådgiveren, ellers passer sluterklæringen ikke med virkeligheden.
- Færdigmeld korrekt. Gem sluterklæringer, beregninger og as-built-tegninger sammen med byggetilladelsen – det er guld værd ved næste ombygning eller ved salg.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg have en certificeret statiker til en tilbygning på mit parcelhus?
Som hovedregel nej. Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel indplaceres typisk i konstruktionsklasse 1, og der skal ikke tilknyttes certificeret statiker i KK1. Du skal dog stadig levere statisk dokumentation og dokumentation for indplaceringen. Bliver konstruktionen kompleks eller utraditionel, kan projektet flytte op i KK2 – og så udløses kravet.
Hvem bestemmer min konstruktionsklasse – mig eller kommunen?
Du (eller din rådgiver) foreslår indplaceringen og dokumenterer den. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelsen på baggrund af det materiale, du sender ind. Derfor er en velbegrundet indplacering med henvisning til reglementets kriterier den bedste forsikring mod forsinkelser.
Kræver en udestue eller overdækket terrasse brandklasse?
Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser er undtaget fra indplacering i brandklasse op til et samlet areal på 50 m² på ejendommen. Men udestuer og andre lukkede bygninger med ophold følger reglerne for enfamiliehuse og skal derfor altid indplaceres i en brandklasse – uanset størrelse.
Hvad koster en certificeret statiker?
Der er ingen fast takst. For en enkelt bærende væg i et enfamiliehus (uden certificeringskrav) ligger niveauet ofte omkring 6.000–8.000 kr. inkl. moms, mens den samme opgave i en etageejendom med certificeret statiker typisk ligger omkring 25.000 kr. inkl. moms ifølge Calceku. Alene den certificerede granskning i KK2 kan koste i niveauet 11.995–13.995 kr. inkl. moms eller mere, oplyser Bygherreguiden.
Ændrede reglerne for konstruktions- og brandklasse sig 1. juli 2025?
Ændringerne, der trådte i kraft 1. juli 2025, handlede primært om skærpede klimakrav og et udvidet anvendelsesområde – herunder at tilbygningers klimapåvirkning nu skal beregnes og overholde en grænseværdi. Selve kriterierne for indplacering i konstruktions- og brandklasser (konsekvensklasse, kompleksitet og erfaring) er uændrede, men dokumentationskravene til en byggeansøgning er samlet set blevet mere omfattende.
Kan jeg skifte statiker eller brandrådgiver midt i sagen?
Ja. Ifølge vejledningen om de certificeredes virke kan virket overdrages til en anden certificeret, men der må kun være tilknyttet én certificeret statiker og én certificeret brandrådgiver ad gangen, og den nye rådgiver skal være certificeret svarende til den højest forekommende klasse i byggeriet.
Kilder
- Bygningsreglementet.dk – Anvendelse af certificeret statiker i konstruktionsklasse 2–4
- Bygningsreglementets vejledning om indplacering i konstruktionsklasser (kapitel 26, §§ 485–489)
- Bygningsreglementet.dk – vejledning om de certificeredes virke (start- og sluterklæring)
- Bygningsreglementet.dk – bygningers klimapåvirkning fra 1. juli 2025
- Retsinformation – BEK nr. 285 af 18/03/2025 (ændring af BR18)
- Københavns Kommune – brandklasse i din byggesag
- Herning Kommune – brandklasser
- DI Byggeri – byggetekniske krav og certificeringsordningen
- Kromann Reumert – nye klimakrav i BR18
- Mazanti-Andersen – skærpede klimakrav i bygningsreglementet
- Prisniveauer: BIM Equity, Bygherreguiden, Calceku, Højfeldt Johansen, Konstruktøren
Bemærk: reglerne fortolkes konkret af din kommune, og priser er markedspriser, ikke officielle satser. Tjek altid den aktuelle version af bygningsreglementet og din kommunes vejledning, inden du søger.
Skal vi se på dit projekt?
Hos PREM BYG er vi vant til at holde tilbygninger, tagudnyttelser og ombygninger inden for de rammer, hvor byggesagen kan komme igennem uden overraskelser – og til at sige klart, når et projekt kræver en certificeret statiker eller brandrådgiver. Send os dine tegninger og en kort beskrivelse, så giver vi dig et realistisk bud på både udførelse, rækkefølge og hvilken dokumentation din sag kommer til at kræve. Kontakt PREM BYG for et uforpligtende tilbud – eller ring og få en snak om, hvad der er den enkleste vej frem i netop dit hus.