Hovedentreprise eller fagentreprise? Sådan vælger du

Du har fået tegninger på bordet, en drøm om en tilbygning, et nyt tag eller en gennemrenoveret lejlighed – og så kommer spørgsmålet, som ingen rigtig har forberedt dig på: skal du vælge hovedentreprise eller fagentreprise – eller er totalentreprise det rigtige for dig? Valget lyder som en teknikalitet, men det er reelt den beslutning, der afgør, hvor meget du selv skal koordinere, hvem der hænger på fejlene, hvor forudsigelig prisen bliver, og hvor mange aftener du kommer til at bruge på telefonopkald med håndværkere, der venter på hinanden.

Denne guide gennemgår de tre entrepriseformer, som er relevante for private bygherrer i Danmark, og sammenligner dem på pris, risiko, tidsforbrug og ansvar. Du får et konkret beslutningsskema, en kontrakt-tjekliste og en gennemgang af de to ting, der oftest bliver overset: AB Forbruger som aftalegrundlag og reglerne om byggeskadeforsikring.

De tre entrepriseformer kort fortalt

Entrepriseformen beskriver, hvordan aftalerne i dit byggeprojekt er skruet sammen – hvor mange kontrakter du har, og hvem der har ansvaret for at få fagene til at hænge sammen. Videncentret Bolius beskriver tre former som de mest almindelige for private boligejere: fagentreprise, hovedentreprise og totalentreprise.

Fagentreprise: du er selv bygherre og koordinator

I en fagentreprise indgår du en særskilt aftale med hver enkelt fagentreprenør – tømrer, murer, elektriker, vvs, gulvmand, maler. Der er ingen over dem, medmindre du hyrer en byggeleder. Det er dig eller din rådgiver, der styrer og koordinerer hele byggeprocessen, og som Bolius understreger, skal projektering, byggetilladelse, tilbudslister, hovedtidsplan og udbudsmateriale være på plads, inden du indhenter tilbud på de enkelte fagentrepriser. Ellers kan håndværkerne ikke give sammenlignelige tilbud – og du kan ikke vurdere, om det billigste tilbud faktisk indeholder det samme som det dyreste.

Det afgørende ved fagentreprise er ansvarsfordelingen: det er bygherren, der har ansvaret for hver enkelt entreprenør – og dermed også risikoen, hvis noget går skævt mellem fagene.

Hovedentreprise: én entreprenør samler fagene

I en hovedentreprise samler én entreprenør alle fag under sig og har styrings- og koordineringsansvaret. De øvrige håndværkere er hovedentreprenørens underentreprenører – du har kun én kontrakt, én tidsplan og én at ringe til.

Men der er en vigtig detalje, som mange private bygherrer misforstår: hovedentreprenøren står ikke for projekteringen og har derfor ikke projekteringsansvaret. Derfor skal dit udbudsmateriale – tegninger, beskrivelser, hovedtidsplan, tilbudslister – være gennembearbejdet og komplet, når du sender det ud til de bydende. Hovedentreprenøren bygger det, der står i materialet. Er materialet mangelfuldt, bliver hullerne til ekstraarbejder, som du betaler for.

Totalentreprise: én aftale om både projekt og udførelse

I en totalentreprise skriver du én aftale, og totalentreprenøren sørger for både projekteringsarbejdet og udførelsen. Det er den model, der typisk anvendes ved typehuse, og den er attraktiv, hvis du vil have så få kontaktflader og så tidligt et fast prisniveau som muligt. Prisen for den bekvemmelighed er, at du har mindre direkte indflydelse på detaljerne – og at du skal være dygtig til at læse byggebeskrivelsen, fordi det er dér, kvalitetsniveauet reelt bliver fastlagt.

Tegninger og udbudsmateriale på bordet før valg af entrepriseform
Et gennemarbejdet projektmateriale er forudsætningen for både fagentreprise og hovedentreprise. – Foto: EU-Ukraine cooperation (BY-SA 2.0) via Openverse

Hovedentreprise eller fagentreprise? Sammenligning på pris, risiko, tid og ansvar

Skemaet nedenfor samler de forskelle, der betyder noget i praksis, når du står med et konkret projekt.

Parameter Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise
Antal kontrakter Én pr. fag (typisk 4–10) Én Én
Hvem koordinerer? Dig eller din rådgiver/byggeleder Hovedentreprenøren Totalentreprenøren
Hvem projekterer? Dig via arkitekt/ingeniør Dig via arkitekt/ingeniør Totalentreprenøren
Projekteringsansvar Din rådgiver Din rådgiver Totalentreprenøren
Ansvar for grænseflader mellem fag Dig Entreprenøren Entreprenøren
Prisgennemsigtighed Høj – du ser hvert fags pris Mellem – samlet pris pr. post Lav–mellem – pakkepris
Risiko for uforudsete tillæg Høj (hullerne falder på dig) Mellem (afhænger af udbudsmaterialets kvalitet) Lav på pris, højere på kvalitetsniveau
Dit tidsforbrug Stort og løbende Moderat Lille
Ved mangler: hvor mange skal du forholde dig til? Alle involverede fag Én modpart Én modpart
Typiske projekter Etapevis renovering, enkeltfag, stramt budget, erfaren bygherre Tilbygning, gennemgribende renovering, tagprojekt med flere fag Nyt hus, typehus, større samlet projekt
Typisk aftalegrundlag for private AB Forbruger pr. aftale AB Forbruger AB Forbruger (projektering + udførelse) / ABT 18-inspireret

Prisen: den billigste kontrakt er ikke altid det billigste byggeri

Fagentreprise har ry for at være billigst, og på papiret kan den også være det: du betaler ikke for en hovedentreprenørs styring, risiko og dækningsbidrag på de andre fags arbejde. Men regnestykket har flere linjer end kontraktsummen:

  • Ventetid og spildtid: hvis maleren møder op, før spartlingen er tør, eller elektrikeren ikke kan trække kabler, fordi tømreren er en uge bagud, betaler du typisk selv for de tomme timer og de ekstra kørsler.
  • Grænsefladearbejde: de opgaver, ingen har budt på – fx tætning omkring et nyt vindue, tilpasning af et gulvniveau, retablering efter en gennemføring. I fagentreprise ender de hos dig.
  • Rådgiverhonorar: skal du udbyde fag for fag, kræver det et mere detaljeret projektmateriale end mange tror. Sparer du på projektet, flytter du blot udgiften til byggefasen.
  • Din egen tid: sæt en realistisk timepris på de timer, du selv lægger i indkøb, koordinering, byggemøder og opfølgning.
  • Uforudsete forhold: uanset entrepriseform anbefaler vi, at du afsætter en buffer i budgettet til uforudsete forhold – især i ældre boliger, hvor råd, fugt, skjulte installationer og skæve konstruktioner først viser sig, når der bliver åbnet op.

Husk også, at kun arbejdslønnen kan være fradragsberettiget, hvis du bruger håndværkerfradrag – se reglerne i vores guide til håndværkerfradrag og satser. Det taler for, at fakturaen tydeligt adskiller løn og materialer, uanset om du vælger fag-, hoved- eller totalentreprise.

Hvem koordinerer, og hvem hæfter for fejl?

Det er her, entrepriseformen for alvor får konsekvenser. Kort fortalt: den, der har ansvaret for at koordinere, er også den, der bærer risikoen, når koordineringen fejler.

Koordinering i praksis

Koordinering er ikke kun en tidsplan. Det er også:

  • Hvem stiller stillads op – og hvem må bruge det?
  • Hvem sørger for byggestrøm, vand, affaldscontainer, materialeoplag og adgangsvej?
  • Hvem afdækker og gør rent, når flere fag arbejder i samme rum?
  • Hvem giver besked til naboer, ejerforening eller vicevært, og hvem overholder aftalte arbejdstider?
  • Hvem sikrer, at der er lukket og tæt, inden vinteren – og hvem hæfter for vandskade i mellemtiden?

I hoved- og totalentreprise ligger de opgaver hos entreprenøren som en del af aftalen. I fagentreprise skal de skrives eksplicit ind i hver enkelt aftale – ellers er svaret som standard “det er bygherrens”.

Projekteringsansvar kontra udførelsesansvar

Den dyreste diskussion i dansk byggeri er sjældent, om der er en fejl – det er, om fejlen skyldes projektet eller udførelsen. Fordelingen ser sådan ud:

  • Fag- og hovedentreprise: projektet er dit (og din rådgivers). Er tegningen forkert, er det ikke entreprenørens fejl, at det byggede følger tegningen.
  • Totalentreprise: både projekt og udførelse ligger hos samme part, og diskussionen om “hvis fejl” forsvinder i vidt omfang. Det er totalentreprisens største fordel for en privat bygherre uden byggeteknisk baggrund.

Hvis du vælger hovedentreprise, er det derfor afgørende, at du får en aftale med din rådgiver, der er lige så gennemarbejdet som entreprisekontrakten. Rådgiveraftaler indgås normalt på ABR 18 eller ABR Forenklet.

Mangler: én modpart eller mange?

Forestil dig en utæt tilslutning ved en ny tagkviste: tømreren peger på blikkenslageren, blikkenslageren peger på tømreren, og du står i midten med en vandpøl. I hovedentreprise er det entreprenørens interne problem – du har én ansvarlig modpart, og du behøver ikke bevise, hvem af underentreprenørerne der har fejlet. I fagentreprise skal du selv løfte den bevisbyrde og eventuelt hyre en byggesagkyndig til at afgøre det.

Flere fag arbejder samtidigt på byggeplads – koordinering og grænseflader
Når flere fag arbejder samtidigt, afgør entrepriseformen, hvem der koordinerer – og hvem der hæfter. – Foto: frankieleon (BY 2.0) via Openverse

AB Forbruger: dit vigtigste aftaledokument som privat bygherre

Entrepriseret er i hovedsagen et ikke-lovreguleret område. Som Bolius formulerer det, er de regler, der gælder, når du fx skal have bygget et hus, som udgangspunkt alene reguleret af de aftaler, du som bygherre indgår med entreprenøren. Derfor findes standardaftalerne – og derfor er det en dårlig idé at bygge på en løs mail.

Regelsæt Bruges til Relevant for dig som privat?
AB Forbruger Entrepriseaftaler, hvor bygherren er forbruger, dvs. hovedsagelig handler uden for sit erhverv Ja – som hovedregel dit udgangspunkt
AB 18 Aftaler mellem bygherre og entreprenør, hvor bygherren ikke er forbruger, og hvor bygherre/rådgiver projekterer Nej – men bruges mellem entreprenør og underentreprenør
AB Forenklet Mindre entrepriser Kan forekomme ved mindre opgaver
ABT 18 Totalentreprise, hvor entreprenøren både projekterer og udfører Indirekte – kendes fra typehusaftaler
ABR 18 / ABR Forenklet Aftaler med rådgiver: arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør Ja, hvis du hyrer rådgiver

Fire ting i AB Forbruger, du bør kende

Ifølge Advodans gennemgang af AB Forbruger gælder blandt andet:

  • Vejledningspligt: entreprenøren skal vejlede dig som forbruger både inden og under arbejdets udførelse.
  • 15 %-reglen ved prisoverslag: overstiger prisen det oprindelige prisoverslag med 15 % eller mere, skal entreprenøren bede dig tage stilling til, om arbejdet skal fortsætte.
  • Reklamation inden rimelig tid: du skal reagere, når du opdager – eller burde opdage – en mangel.
  • Forældelse: forældelsesfristen for en forbruger er tre år regnet fra det tidspunkt, hvor manglen blev opdaget eller burde være opdaget, med en absolut frist på 10 år.

Vigtigt: AB-vilkårene gælder ikke automatisk. De skal aftales – altså indgå som en del af entreprisekontrakten – før de har virkning. Står der intet om aftalegrundlag i dit tilbud, er der reelt intet aftalegrundlag ud over købelovens og aftalelovens almindelige regler samt det, I har skrevet til hinanden.

Konsekvensen for dit valg af entrepriseform

I fagentreprise skal du indgå AB Forbruger-aftaler med hver enkelt håndværker – og du skal sikre, at tidsplaner, betalingsplaner, sikkerhedsstillelse og afleveringstidspunkter passer sammen på tværs af aftalerne. Fem aftaler med fem forskellige afleveringsdatoer og fem forskellige mangellister er fem gange så meget administration som én. I hoved- og totalentreprise har du én aftale, én aflevering og én mangelgennemgang.

Byggeskadeforsikring: hvornår er du dækket – og hvornår er du ikke?

Byggeskadeforsikringen er en central, men ofte overset, forbrugerbeskyttelse, og den hænger direkte sammen med, hvem der er bygherre i dit projekt.

Reglerne står i byggeloven. Ifølge Bolius har det siden 1. april 2008 været obligatorisk for professionelle bygherrer, der opfører bygninger til privat helårsbeboelse, at tegne en byggeskadeforsikring. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens materiale om ordningen henviser til byggelovens § 25 A, hvorefter en professionel bygherre, der etablerer en ny boligenhed for en forbruger, skal tegne forsikringen.

Af den officielle Vejledning om byggeskadeforsikring fremgår, at forsikringen skal tegnes ved opførelse af ny bebyggelse, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse, og ved etablering af helårsbeboelse gennem ombygning, renovering eller tilbygning til bebyggelse, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse, hvor ombygningen er væsentlig.

Sådan virker forsikringen

  • Den løber i 10 år, er uopsigelig i perioden og træder i kraft, når byggeriet afleveres til dig som forbruger.
  • Der gennemføres to eftersyn i løbetiden: et 1-års eftersyn og et 5-års eftersyn. Ifølge Boligejer.dk laves 1-års eftersynet tidligst 5 måneder efter forsikringens ikrafttræden, og 5-års eftersynet tidligst 4 år efter.
  • Den store fordel er, at du kan gå direkte til forsikringsselskabet med en dækket byggeskade – i stedet for at føre en sag mod den, der har bygget.

Hvad det betyder for entrepriseformen

Kravet retter sig mod den professionelle bygherre, altså den, der forestår opførelsen og er ansvarlig for byggeprocessen. Bygger du selv som privat bygherre i fagentreprise, kan situationen derfor være en anden, end hvis du køber et færdigt hus af en typehusfirma eller en totalentreprenør. Er du i tvivl, om netop dit projekt er omfattet, så få det afklaret skriftligt med kommunen og entreprenøren, inden byggetilladelsen udnyttes – dokumentation for forsikringen indgår i byggesagen. Vejledningen ovenfor gennemgår både de omfattede situationer og undtagelserne.

Tidsforbrug: hvor mange timer skal du selv lægge?

Tid er den mest undervurderede omkostning i private byggeprojekter. Nedenfor er en realistisk fordeling af, hvilke opgaver der som udgangspunkt ligger hos dig i de tre modeller.

Opgave Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise
Udarbejde/bestille projektmateriale Dig + rådgiver Dig + rådgiver Entreprenør
Ansøge om byggetilladelse Dig/rådgiver Dig/rådgiver Typisk entreprenør på dine vegne
Indhente og sammenligne tilbud Pr. fag Én runde Én runde
Lægge og opdatere tidsplan Dig Entreprenør Entreprenør
Byggemøder og løbende beslutninger Ugentligt Efter aftalt kadence Ved milepæle
Materialeindkøb og leveringstider Ofte dig Entreprenør Entreprenør
Mangelgennemgang og aflevering Pr. fag Én gang Én gang
Bygherre og entreprenør gennemgår kontrakt med AB Forbruger som aftalegrundlag
AB Forbruger gælder kun, hvis det er aftalt i kontrakten. – Foto: Landscape Design Advisor (BY-ND 2.0) via Openverse

Beslutningsskema: hvilken entrepriseform passer til dit projekt?

Gå listen igennem og vær ærlig. Jo flere punkter du kan svare ja til i en kolonne, jo bedre passer den model til netop dig og dit projekt.

Svar ja eller nej Peger mod
Projektet involverer kun ét eller to fag (fx udskiftning af gulv eller nye vinduer) Fagentreprise
Du har byggeteknisk erfaring og kan læse en tegning og en tidsplan Fagentreprise
Du har tid til at være tilgængelig i dagtimerne gennem hele byggeperioden Fagentreprise
Budgettet er stramt, og du vil kunne se og forhandle hvert fags pris Fagentreprise
Projektet skal udføres i etaper over længere tid Fagentreprise
Der er 3+ fag involveret med tætte afhængigheder Hovedentreprise
Du har (eller vil have) et færdigt projekt fra arkitekt/ingeniør Hovedentreprise
Du vil have én ansvarlig for tidsplan, koordinering og mangler Hovedentreprise
Du bor i boligen under byggeriet og har brug for forudsigelighed Hovedentreprise
Du ønsker fuld indflydelse på materialer og detaljer Hovedentreprise
Du vil have færrest mulige beslutninger og én pris så tidligt som muligt Totalentreprise
Projektet er et nyt hus eller en meget stor samlet ombygning Totalentreprise
Du kan acceptere et standardiseret kvalitetsniveau beskrevet i en byggebeskrivelse Totalentreprise
Du vil undgå diskussioner om, hvorvidt en fejl skyldes projekt eller udførelse Totalentreprise

Tre typiske situationer – og vores anbefaling

  • Nye vinduer i et rækkehus: ét fag, klar afgrænsning, kort byggetid. Fagentreprise er oplagt – men få tætning, indvendige lysninger og bortskaffelse skrevet ind i tilbuddet. Se også vores gennemgang af udskiftning af vinduer og døre.
  • Tagrenovering med efterisolering og nye tagrender: tømrer, blikkenslager, stillads og eventuelt murer skal koordineres, og der er reel risiko for vandindtrængning undervejs. Her giver hovedentreprise sjældent anledning til fortrydelse – læs mere i vores artikel om tagrenovering.
  • Tilbygning på 30 m² med køkken og bad: mange fag, myndighedskrav, konstruktioner og installationer. Vælg hoved- eller totalentreprise – og brug pengene på et gennemarbejdet projekt frem for på ekstraarbejder undervejs.

Myndighedskrav: byggetilladelse, BR18 og dokumentation

Uanset entrepriseform er det som udgangspunkt bygherren eller bygningsejeren, der har ansvaret for at have en gyldig byggetilladelse og for at byggeriet overholder bygningsreglementet (BR18). Kravene til, hvad en ansøgning om byggetilladelse skal indeholde, fremgår af bygningsreglementets § 10, og kommunen foretager som udgangspunkt ikke længere teknisk byggesagsbehandling – ved byggeri i de højere konstruktions- og brandklasser skal der i stedet tilknyttes certificeret statiker og/eller brandrådgiver.

Det har to praktiske konsekvenser:

  • I fagentreprise skal du selv sikre, at dokumentationen er på plads – herunder start- og færdigmelding samt den dokumentation, kommunen kræver ved ibrugtagning. Ingen af fagentreprenørerne har det samlede overblik.
  • I hoved- og totalentreprise kan opgaven aftales som en del af entreprisen, men den flytter sig ikke af sig selv. Skriv i kontrakten, hvem der ansøger, hvem der leverer teknisk dokumentation, og hvem der færdigmelder.

Husk også, at energikravene ved renovering og udskiftning af bygningsdele løbende bliver skærpet. Læs vores gennemgang af de nye BR18-regler og energikrav ved renovering, inden du fastlægger projektet – det er langt billigere at indarbejde kravene i projektet end at rette op bagefter.

Tjekliste: 10 punkter, din kontrakt skal indeholde

  1. Aftalegrundlag: at AB Forbruger (eller et andet konkret regelsæt) er aftalt.
  2. Ydelsesafgrænsning: hvad er med, og hvad er udtrykkeligt ikke med – inklusive oprydning, affald, stillads, afdækning og retablering.
  3. Pris: fast pris eller overslag? Er det overslag, husk 15 %-reglen om, at du skal spørges, før arbejdet fortsætter.
  4. Adskillelse af løn og materialer på fakturaen, hvis fradrag er relevant.
  5. Tidsplan: startdato, sluttdato, eventuelle mellemfrister og hvad der sker ved forsinkelse.
  6. Betalingsplan: betaling efter dokumenteret fremdrift – aldrig store forudbetalinger uden sikkerhed.
  7. Sikkerhedsstillelse: om der stilles garanti, og hvordan den frigives.
  8. Ændringer: at ekstraarbejder skal aftales skriftligt med pris, før de udføres.
  9. Aflevering: afleveringsforretning med skriftlig mangelliste og frist for udbedring.
  10. Forsikring: entreprenørens ansvarsforsikring, din husforsikring under byggeriet, og om projektet er omfattet af byggeskadeforsikring.

Typiske faldgruber – og hvordan du undgår dem

  • Du sammenligner tilbud, der ikke beskriver det samme. Løsning: udsend samme materiale og samme tilbudsliste til alle bydende, og bed om priser på de samme poster.
  • Du vælger fagentreprise for at spare – men uden projekt. Uden tegninger og beskrivelser bliver alle uklarheder til ekstraarbejde. Løsning: enten køb projektet, eller vælg en model, hvor entreprenøren har projekteringsansvaret.
  • Ingen har ansvaret for at bygningen er lukket og tæt. Løsning: skriv det ind, og aftal hvem der hæfter for følgeskader ved regn og frost.
  • Ekstraarbejder aftales mundtligt på pladsen. Løsning: én skriftlig kanal, og aldrig igangsætning uden pris.
  • Der afleveres uden en afleveringsforretning. Løsning: gå bygningen igennem systematisk, skriv mangler ned, og hold en del af betalingen tilbage til manglerne er udbedret.
  • Du glemmer, at reklamation skal ske inden rimelig tid. Løsning: reagér skriftligt, så snart du opdager noget – også hvis du er i tvivl om årsagen.

Ofte stillede spørgsmål

Er hovedentreprise dyrere end fagentreprise?

Kontraktsummen er typisk højere i hovedentreprise, fordi styring, koordinering og risiko er indregnet. Men den samlede projektøkonomi er ikke nødvendigvis dyrere: i fagentreprise bærer du selv omkostningerne ved ventetid, spildtid, grænsefladearbejder og fejlkoordinering, og du lægger et betydeligt antal egne timer i projektet. Har projektet mange fag og korte afhængigheder, er hovedentreprise ofte det billigste, når man regner alt med.

Kan jeg være min egen bygherre uden rådgiver?

Ja, men kun hvis du kan levere det, rollen kræver: et projekt, der er detaljeret nok til at kunne udbydes, en hovedtidsplan, tilbudslister, myndighedsstyring og løbende koordinering. Bolius peger netop på, at projektering, byggetilladelse, tilbudslister og tidsplan skal være på plads, før du indhenter tilbud i fagentreprise. Mangler et af elementerne, bliver du reelt den, der betaler for konsekvenserne.

Gælder AB Forbruger automatisk, når jeg er privat?

Nej. AB-vilkårene skal aftales og indgå som en del af entreprisekontrakten, før de gælder. Derfor bør du sikre dig, at der står i tilbuddet eller kontrakten, at AB Forbruger er aftalegrundlag – og gerne have regelsættet vedlagt.

Skal der tegnes byggeskadeforsikring på min tilbygning?

Det afhænger af projektet. Kravet gælder ved opførelse af ny bebyggelse, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse, og ved etablering af helårsbeboelse gennem ombygning, renovering eller tilbygning til bebyggelse, der ikke hidtil har været brugt til beboelse, hvor ombygningen er væsentlig. En almindelig tilbygning til en eksisterende bolig er ikke automatisk omfattet. Læs Vejledning om byggeskadeforsikring, og få afklaringen skriftligt i byggesagen.

Hvem hæfter, hvis en underentreprenør laver en fejl i hovedentreprise?

Hovedentreprenøren. Du har kontrakt med hovedentreprenøren, som har styrings- og koordineringsansvaret, og det er hovedentreprenørens opgave at få fejlen udbedret – uanset hvilken underentreprenør der har lavet den. Det er en af de mest værdifulde forskelle i forhold til fagentreprise, hvor du selv skal placere ansvaret.

Hvad gør jeg, hvis prisen løber løbsk undervejs?

Er der givet et prisoverslag, skal entreprenøren efter AB Forbruger bede dig tage stilling til, om arbejdet skal fortsætte, når prisen overstiger overslaget med 15 % eller mere. Stop op, få en skriftlig opgørelse over, hvad merprisen dækker, og aftal en revideret pris og tidsplan, før arbejdet fortsætter. Undgå at lade arbejdet køre videre “og så ser vi på det bagefter”.

Hvor længe kan jeg gøre krav gældende for mangler?

Efter AB Forbruger er forældelsesfristen for en forbruger tre år regnet fra det tidspunkt, hvor manglen blev opdaget eller burde være opdaget, med en absolut frist på 10 år. Derudover skal du reklamere inden rimelig tid, efter at manglen er opdaget. Er byggeriet omfattet af byggeskadeforsikring, løber den i 10 år fra afleveringen med eftersyn efter 1 og 5 år.

Kilder

Skal vi se på dit projekt?

Er du i tvivl om, hvorvidt dit projekt bør udbydes som hovedentreprise eller fagentreprise – eller om du mangler et bud på, hvad det realistisk koster og tager af tid – så tag en snak med os. Vi hjælper private bygherrer og mindre erhvervskunder i hovedstadsområdet med både enkeltfag og samlede entrepriser, og vi siger gerne fra, hvis en anden model er bedre for dig. Kontakt PREM BYG for et uforpligtende tilbud eller en kort gennemgang af dit projekt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top