Du står måske med et projekt, der først er tegnet færdigt til efteråret, skal i udbud til vinter og i jorden året efter. Og så dukker spørgsmålet op: hvilke regler kommer mit byggeri egentlig til at være omfattet af? Det er et helt reelt spørgsmål lige nu, fordi der er lavet en ændringsbekendtgørelse til bygningsreglementet BR18, hvor kravene ikke træder i kraft på én gang, men rulles ud i etaper frem mod 2031. Når vi taler om bygningsreglementet ændringer 2027 – og 2028 og 2029 – handler det derfor mindre om, hvad reglerne siger i dag, og mere om, hvornår du trykker “send” på din byggeansøgning.
Denne artikel er en ren tidslinje- og overgangsguide. Ingen dybe energitekniske beregninger, men et praktisk overblik: hvad træder i kraft hvornår, hvad afhænger af ansøgningsdatoen, hvornår kan det betale sig at søge byggetilladelse før eller efter en skæringsdato – og hvordan du styrer et projekt, der løber hen over flere år, uden at blive fanget mellem to regelsæt.
Kort fortalt: BR18-tidslinjen 2026–2029
Ændringsbekendtgørelsen til BR18 udspringer af EU’s bygningsdirektiv (EPBD), som Social- og Boligministeriet har sendt i høring som ændring af BR18. Hovedelementerne i udkastet er indførelse af nulemissionsbygninger (ZEB), krav til tekniske bygningsinstallationer i form af bygningsautomatik, krav om solenergianlæg, en ny beregningsmetode for bygningers energimæssige ydeevne og ophør af den frivillige lavenergiklasse. Det fremgår af høringsmaterialet, hvor bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 29. maj 2026.
Selve trappen af ikrafttrædelsesdatoer står i ikrafttrædelsesbestemmelsen i kolonnedokumentet med bemærkninger til ændringerne af BR18. Her er den i tabelform:
| Dato | Hvad sker der | Hvem mærker det først |
|---|---|---|
| 29. maj 2026 | Hovedreglen: bekendtgørelsen træder i kraft og finder anvendelse på ansøgninger om byggetilladelse indsendt den 29. maj 2026 og herefter. Kræver byggearbejdet ikke byggetilladelse, gælder den for byggearbejder, der påbegyndes efter ikrafttrædelsen. | Alle nye byggesager – nybyggeri, tilbygning, ombygning |
| 1. januar 2027 | § 325, stk. 5, 6 og 7 træder i kraft. Bestemmelserne finder anvendelse på ansøgninger om byggetilladelse indsendt efter den 31. december 2026. | Nybyggeri i den kategori, bestemmelserne omfatter |
| 1. januar 2028 | § 259 a, § 260 a, § 297, stk. 5, § 325, stk. 8, § 325 a og § 382 a træder i kraft. § 259 a, § 260 a og § 297, stk. 5 finder anvendelse på ansøgninger om byggetilladelse indsendt efter den 31. december 2027. | Bygninger ejet af offentlige organer + større byggerier |
| 1. januar 2029 | Arealgrænsen i § 325 a sænkes fra 2.000 m² til 750 m². | Mellemstore ejendomme, der før lå under grænsen |
| 1. januar 2030 | Ny § 259 og ny § 260 (energirammerne), ændring af § 295, stk. 1 og 2, ændret § 297, stk. 5, § 325, stk. 9 og 10 samt ændret § 382 a træder i kraft. Samtidig ophæves § 259 a og § 260 a. | Alt nybyggeri |
| 1. januar 2031 | § 325, stk. 11 træder i kraft, og § 325 a ophæves. | Bestående bygninger i den mindste størrelseskategori |
Læg mærke til logikken: først kommer kravene til de store og de offentlige bygninger, derefter sænkes tærsklerne trin for trin, og til sidst bliver særreglerne ophævet, fordi hovedreglen har overhalet dem. Det er den samme model, EU’s bygningsdirektiv bygger på – og det er præcis derfor, en dato på en byggeansøgning kan blive dyr eller billig.
Hovedreglen: det er ansøgningsdatoen, der afgør reglerne
Det vigtigste princip i hele overgangsordningen er enkelt: de nye regler følger ansøgningen om byggetilladelse – ikke byggestart, ikke ibrugtagning og ikke hvornår tegningerne blev lavet. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. maj 2026 og finder anvendelse på ansøgninger om byggetilladelse indsendt den 29. maj 2026 og herefter. Kræver byggearbejdet ikke byggetilladelse, gælder bekendtgørelsen for de byggearbejder, der påbegyndes efter ikrafttrædelsen.
Det giver tre praktiske konsekvenser, du skal have med i planlægningen:
- Din ansøgningsdato “låser” et regelsæt. Er ansøgningen indsendt før en skæringsdato, er det som udgangspunkt det regelsæt, der gælder – også selvom byggeriet først står færdigt år senere.
- Uden byggetilladelse gælder påbegyndelsesdatoen. Ved arbejder, der ikke kræver byggetilladelse (fx en række vedligeholdelses- og udskiftningsarbejder), er det tidspunktet, hvor arbejdet sættes i gang, der er afgørende.
- Nogle bestemmelser har deres egen skæringsdato. Flere af de udskudte paragraffer har en selvstændig regel om, at de først finder anvendelse på ansøgninger indsendt efter fx den 31. december 2026 eller 31. december 2027. Du kan altså sagtens være omfattet af hovedreglen fra 2026 og først senere af de udskudte krav.
Hvad tæller som en “indsendt ansøgning”?
Her er der grund til at være nøgtern. En ansøgning, der er sendt ind for at nå en dato, men som mangler det tekniske grundlag, er ikke nogen god forsikring. Kommunen kan bede om supplerende materiale, og i praksis er der forskel på en ansøgning, der bliver kvitteret og behandlet, og et halvfærdigt dokument uploadet i sidste øjeblik. Sørg for, at ansøgningen som minimum indeholder:
- Situationsplan, plan-, snit- og facadetegninger i genkendelig kvalitet
- Oplysninger om anvendelse, arealer, etager og placering på grunden
- Brand- og konstruktionsmæssig indplacering (brandklasse/konstruktionsklasse) og oplysning om certificeret rådgiver, hvor det er relevant
- Det energimæssige grundlag, der kræves for den pågældende sagstype
Du kan altid finde den gældende ordlyd og vejledningerne på bygningsreglementet.dk, som er den officielle indgang til BR18.
Hvad hvis projektet ændrer sig undervejs?
Et projekt, der bliver væsentligt ændret efter tilladelsen – nyt areal, ny anvendelse, ny placering – kan udløse en ny eller ændret byggetilladelse. Og en ny ansøgning har en ny dato. Det er den klassiske fælde i flerårige projekter: man søger tidligt for at “nå” et regelsæt, laver derefter en større omprojektering, og står så alligevel med en sag, der skal behandles efter de nye regler. Vil du beholde fordelen af en tidlig ansøgningsdato, skal projektet reelt være fastlagt, når du søger.
Vær også opmærksom på, at en byggetilladelse ikke gælder i det uendelige. Der er en frist for, hvornår byggeriet skal være sat i gang, og den fremgår af tilladelsen og af kommunens vilkår. En “parkeret” tilladelse, der aldrig bliver brugt, er ikke en holdbar strategi.
Bygningsreglementet ændringer 2027: § 325, stk. 5-7
Den første udskudte bid er § 325, stk. 5, 6 og 7, som træder i kraft 1. januar 2027 og finder anvendelse på ansøgninger om byggetilladelse indsendt efter den 31. december 2026. § 325 hører til det sæt bestemmelser, som i ændringspakken bliver udbygget i takt med bygningsdirektivets udrulning, og hvor kravene til vedvarende energi på bygninger – solenergianlæg – er et af de bærende elementer. Ifølge høringsmaterialet er netop “indførelse af krav til solenergianlæg” et af hovedelementerne i pakken.
Baggrunden er, at bygningsdirektivet forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der installeres solcelleanlæg, hvor det er teknisk egnet og økonomisk og funktionelt muligt, efter en tidsplan. BL – Danmarks Almene Boliger gennemgår direktivets frister, hvor blandt andet nye offentlige bygninger og nye bygninger til ikke-beboelse med et nyttigt etageareal over 250 m² er omfattet senest den 31. december 2026, mens nye beboelsesbygninger følger senest den 31. december 2029.
Hvad betyder det for dig som privat bygherre eller mindre erhvervskunde?
- Bygger du erhverv, værksted, klinik, butik eller kontor i den størrelse, der er omfattet, skal solenergi tænkes ind i projektet – ikke sættes på bagefter. Tagkonstruktion, taghældning, undertag, gennemføringer, tavleplads og kabelføring skal projekteres til det fra starten.
- Tagets orientering og skyggeforhold bliver et projekteringsemne. Det påvirker husets placering på grunden, kviste, ovenlys og ventilationsafkast.
- Ansøger du efter 31. december 2026, er du inde i det nye regelsæt. Er dit projekt tæt på den grænse, er det værd at afklare i god tid, om det overhovedet gør en forskel for netop din bygningstype – i mange enfamiliehussager gør det det ikke.
Selvom du ikke er omfattet, er der en pointe: markedet flytter sig. Tagentrepriser, elinstallationer og tagmaterialer bliver i stigende grad projekteret med solceller for øje. Hvis du alligevel står over for at lægge nyt tag, kan det være billigere at forberede taget nu end at rive op i det senere. Vi har skrevet mere om, hvordan tagarbejde hænger sammen med energi og ejendomsværdi i artiklen om hvordan en tagrenovering kan sænke varmeregningen og øge ejendomsværdien.
2028: nulemissionsbygninger, § 259 a, § 260 a og de andre
Den 1. januar 2028 træder en større pakke i kraft: § 259 a, § 260 a, § 297, stk. 5, § 325, stk. 8, § 325 a og § 382 a. For § 259 a, § 260 a og § 297, stk. 5 gælder desuden, at de finder anvendelse på ansøgninger om byggetilladelse indsendt efter den 31. december 2027.
§ 259 a og § 260 a: nulemissionsbygninger for offentligt ejede bygninger
§ 259 a er en ny bestemmelse om beboelsesbygninger ejet af offentlige organer, som fra 1. januar 2028 skal leve op til definitionen af en nulemissionsbygning. § 260 a er den tilsvarende nye bestemmelse for den anden bygningskategori. Begge er tidsbegrænsede konstruktioner: de finder anvendelse på ansøgninger indsendt efter den 31. december 2027 og inden den 1. januar 2030, og de ophæves igen den 1. januar 2030, hvor kravet i stedet flytter ind i de nye § 259 og § 260 og dermed kommer til at gælde alt nybyggeri.
Det svarer til bygningsdirektivets trappe, hvor nybyggeri senest i 2030 skal være nulemissionsbyggeri – dog senest i 2028 for bygninger ejet af offentlige organer.
Er du privat bygherre, rammer 2028-kravet dig altså ikke direkte. Men det rammer markedet: rådgivere, leverandører og entreprenører opbygger rutinerne på de offentlige sager først. Bygger du privat i 2028-2029, bygger du på et marked, der allerede er ved at være indrettet på nulemissionslogikken – og du kan drage fordel af det ved at spørge til det.
§ 297, stk. 5: bygningsopvarmning
§ 297 hører til afsnittet om bygningsopvarmning i BR18’s energikapitel (§§ 293-298), som du kan læse i kapitel 11 om energiforbrug på bygningsreglementet.dk. Et nyt stk. 5 træder i kraft 1. januar 2028 og ændres igen 1. januar 2030. Det er værd at holde øje med, hvis du planlægger varmeforsyningen til et nybyggeri, der først går i jorden sidst i årtiet – valget af varmekilde er en af de beslutninger, der er dyrest at lave om bagefter.
§ 325, stk. 8, § 325 a og § 382 a
§ 325, stk. 8 og den helt nye § 325 a træder også i kraft 1. januar 2028. § 325 a er den bestemmelse, hvor arealgrænsen året efter sænkes fra 2.000 m² til 750 m², og som til sidst ophæves 1. januar 2031, når § 325, stk. 11 tager over. Med andre ord: § 325 a er en trappe i sig selv – den fanger de største ejendomme først og de mindre bagefter.
§ 382 a er en ny bestemmelse, der ligeledes træder i kraft 1. januar 2028 og bliver ændret igen 1. januar 2030. Læs den endelige ordlyd i den offentliggjorte bekendtgørelse på bygningsreglementet.dk, når den ligger fast – i høringsudkastet indgår den i den samlede pakke af direktivbetingede ændringer.
2029: arealgrænsen i § 325 a falder fra 2.000 m² til 750 m²
Den 1. januar 2029 sker der kun én ting i tidslinjen – men den er til gengæld skarp: tallet “2.000 m²” i § 325 a ændres til “750 m²”.
Det er den type ændring, der ikke fylder meget i en bekendtgørelse, men flytter rigtig meget i virkeligheden. Fra den ene dag til den anden bliver en hel kategori af ejendomme omfattet, som lå trygt under grænsen dagen før: mindre erhvervsejendomme, lager- og produktionsbygninger, foreningshuse, mindre institutioner og etageejendomme i den lille ende.
| Ejendomsstørrelse | Frem til 31.12.2028 | Fra 1.1.2029 |
|---|---|---|
| Over 2.000 m² | Omfattet af § 325 a | Omfattet |
| 750–2.000 m² | Ikke omfattet af arealgrænsen i § 325 a | Omfattet |
| Under 750 m² | Ikke omfattet | Ikke omfattet af § 325 a – men se 2031, hvor § 325 a ophæves og § 325, stk. 11 træder i kraft |
Ejer du eller administrerer du en ejendom i intervallet 750-2.000 m², er 2029 den dato, du skal have i kalenderen. Ikke fordi du nødvendigvis skal gøre noget i dag, men fordi enhver større tagentreprise, elinstallation eller ombygning, du planlægger inden da, med fordel kan udføres, så ejendommen er teknisk forberedt. Det er ofte forskellen på en overkommelig merudgift og en dyr genåbning af en færdig konstruktion.
Kig længere frem: 2030 og 2031
Selvom overskriften er 2026-2029, giver det ikke mening at planlægge et flerårigt projekt uden at kende de to sidste trin:
- 1. januar 2030: Nye § 259 og § 260 (energirammerne for henholdsvis boliger og andre bygninger) træder i kraft sammen med ændringer i § 295 om bygningsautomatik, et ændret § 297, stk. 5, § 325, stk. 9 og 10 samt en ændret § 382 a. Samtidig ophæves § 259 a og § 260 a, fordi nulemissionskravet nu gælder alt nybyggeri.
- 1. januar 2031: § 325, stk. 11 træder i kraft, og § 325 a ophæves.
To andre elementer fra høringspakken fortjener en bemærkning, fordi de rammer bredt:
- Ny beregningsmetode for bygningers energimæssige ydeevne. Beregningerne baseres på internationale standarder implementeret i EU og Danmark og udføres samlet for bygningen på månedsbasis, og anvendelsen gennemgås i SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov (2026). Det betyder i praksis, at den energidokumentation, din rådgiver leverer, bliver lavet på et nyt grundlag – og at tal fra ældre beregninger ikke uden videre kan sammenlignes med nye.
- Ophør af den frivillige lavenergiklasse. Har du planlagt at markedsføre eller finansiere dit byggeri på en frivillig lavenergiklasse, skal den plan revideres.
Før eller efter skæringsdatoen? Sådan vurderer du det
Der findes ikke ét rigtigt svar. Der findes et regnestykke. Her er de faktorer, der reelt afgør, om det kan betale sig at søge byggetilladelse før eller efter en skæringsdato:
| Faktor | Taler for at søge FØR skæringsdatoen | Taler for at søge EFTER |
|---|---|---|
| Projektmodenhed | Projektet er fastlagt, tegninger og statik er på plads, og der forventes ingen væsentlige ændringer | Projektet er stadig i bevægelse – arealer, anvendelse eller disponering kan ændre sig |
| Merpris ved de nye krav | De nye krav udløser dokumenterbare merudgifter i netop dit projekt | Merprisen er lille eller nul for din bygningstype og størrelse |
| Driftsøkonomi | Du sælger eller udlejer kort efter aflevering, og driftsbesparelsen tilfalder en anden | Du skal selv eje og bruge bygningen i mange år – lavere energiforbrug tjener sig ind |
| Tidsplan og byggestart | Du går i gang inden for tilladelsens gyldighedsperiode | Byggestart ligger langt ude i fremtiden, og tilladelsen risikerer at bortfalde |
| Videresalg og finansiering | Ikke relevant for dig | Bank, køber eller lejer efterspørger den nyeste energistandard og dokumentation |
| Kvaliteten af ansøgningen | Du kan nå at aflevere et fyldestgørende materiale i god tid før datoen | Du ville skulle haste et mangelfuldt materiale igennem |
Tre nøgterne tommelfingerregler
- Søg aldrig for tidligt med et umodent projekt. Gevinsten ved at slippe for et krav bliver hurtigt ædt op af omprojektering, ændringsansøgninger og et byggeri, der ikke passer til behovet.
- Regn på merprisen, før du beslutter dig. For mange typiske enfamiliehus- og tilbygningsprojekter er forskellen mellem to regelsæt langt mindre, end frygten antyder. Bed om et konkret overslag på merudgiften ved begge scenarier.
- Tænk i totaløkonomi, ikke kun anlægspris. Skal du bo i huset i 20 år, er en lavere varmeregning og en bygning, der matcher fremtidens dokumentationskrav, ofte den bedre forretning.
Sådan planlægger du et projekt, der løber over flere år
Et byggeri fra første skitse til nøglefærdigt hus tager sjældent under 12-18 måneder – og en større ombygning eller et etapevist erhvervsprojekt kan sagtens strække sig over to-tre år. Her er en praktisk fremgangsmåde:
1. Læg en “regelkalender” ind i tidsplanen
Sæt de fire datoer – 29. maj 2026, 1. januar 2027, 1. januar 2028 og 1. januar 2029 – ind i projektets tidsplan som milepæle på linje med udbud og byggestart. Marker, hvor din planlagte ansøgningsdato ligger i forhold til dem, og hvad der sker, hvis projektet skrider tre måneder.
2. Afklar tidligt, om du overhovedet er omfattet
Mange af de udskudte bestemmelser handler om bygninger ejet af offentlige organer, om ikke-beboelsesbygninger eller om ejendomme over bestemte arealgrænser. Første skridt er derfor ikke at læse alle paragrafferne, men at få slået fast: hvilken bygningskategori og hvilket areal er mit projekt? Det afgør, hvilke trin på trappen der overhovedet er relevante.
3. Del projektet op – men gør det bevidst
Etapeopdeling kan være både en fordel og en fælde. Fordelen: du kan gennemføre den mest tidskritiske del først. Fælden: en senere etape kan kræve sin egen ansøgning – med sin egen dato og dermed sit eget regelsæt. Beslut på forhånd, hvad der skal søges under ét, og hvad der bevidst skydes til en senere etape.
4. Byg “forberedt” frem for “færdigt”
Selv når et krav først rammer om to eller tre år, kan du forberede bygningen nu til en brøkdel af prisen:
- Tomrør og kabelbakker til senere elinstallationer, ladeinfrastruktur eller solanlæg
- Plads i el-tavle og teknikrum til fremtidige komponenter
- Tagkonstruktion dimensioneret til den ekstra last fra et solanlæg
- Føringsveje og gennemføringer, der er tætte og tilgængelige
- Dokumentation og as-built-tegninger, så næste etape ikke starter forfra
5. Skriv regelændringer ind i kontrakten
Aftal med din rådgiver og entreprenør, hvem der bærer risikoen, hvis myndighedskrav ændrer sig mellem tilbud og udførelse. Det er en helt normal ting at tage stilling til i et flerårigt projekt – og langt billigere at afklare i kontrakten end i en tvist.
6. Hold materialevalg og håndværk i den lange ende
Regler ændrer sig; en velbygget konstruktion gør ikke. Uanset hvilken side af en skæringsdato du lander på, er det klimaskærmen, tætheden, detaljerne omkring vinduer og tag samt håndværket, der afgør, hvordan bygningen præsterer. Skal du alligevel skifte vinduer i forbindelse med projektet, kan du læse mere om professionel udskiftning af vinduer og døre – og for indvendige løsninger, hvor plads og funktion skal gå op, har vi beskrevet vores tilgang i artiklen om indbyggede skabe og opbevaringsløsninger.
Hvad betyder tidslinjen for tre typiske projekter?
Parcelhus med tilbygning på 40 m²
Du er omfattet af hovedreglen fra 29. maj 2026, hvis du ansøger den dag eller senere. De udskudte 2027-, 2028- og 2029-bestemmelser vil i de fleste tilfælde ikke ramme et almindeligt enfamiliehusprojekt direkte, fordi de knytter sig til offentligt ejede bygninger, ikke-beboelsesbygninger og arealgrænser langt over en villatilbygning. Din vigtigste opgave er derfor ikke at jagte en skæringsdato, men at få energiramme, tæthed og dokumentation på plads.
Mindre erhvervsbygning på 900 m²
Her bliver tidslinjen relevant. Bygningen ligger i intervallet, hvor arealgrænsen i § 325 a fra 1. januar 2029 falder til 750 m². Planlægger du en større ombygning eller tagrenovering i 2027 eller 2028, bør du både afklare, om § 325, stk. 8 eller § 325 a rammer dig, og under alle omstændigheder bygge forberedt. Erfaringen fra erhvervsprojekter – som vores arbejde med butiksinventar og træpaneler hos UNIQLO i Fisketorvet – er, at det, der koster i erhvervsbyggeri, sjældent er selve kravet, men afbrydelser i driften, når man skal ind i en færdig bygning igen.
Nybygget bolig med byggestart i 2029
Her skal du tænke fremad. Selvom du kan søge byggetilladelse tidligt og dermed blive omfattet af et ældre regelsæt, skal du holde det op mod tilladelsens gyldighed, mod finansiering og mod, at bygningen skal kunne sælges i en verden, hvor nulemissionsbyggeri fra 2030 er normen for alt nybyggeri. I mange tilfælde er det klogere at bygge efter det kommende niveau end at optimere efter en dato.
Fem fejl, vi ser i praksis
- At tro, at byggestart er skæringsdatoen. Det er ansøgningsdatoen – medmindre projektet ikke kræver byggetilladelse, hvor det er påbegyndelsen.
- At sende en tom ansøgning ind for at “reservere” et regelsæt. Det giver sagsbehandlingstid, mangelbreve og i værste fald en ny ansøgning.
- At glemme, at en større projektændring kan nulstille fordelen.
- At se på anlægsprisen alene. Driftsudgifter og salgsværdi over 10-20 år vejer typisk tungere end merprisen på tidspunktet.
- At læse et høringsudkast som endelig ret. Datoer og formuleringer kan flytte sig, indtil bekendtgørelsen er offentliggjort. Tjek altid den gældende tekst.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår træder de nye BR18-regler i kraft?
Hovedreglen er, at ændringsbekendtgørelsen træder i kraft den 29. maj 2026 og finder anvendelse på ansøgninger om byggetilladelse indsendt den dag og senere. En række bestemmelser er dog udskudt til 1. januar 2027, 1. januar 2028, 1. januar 2029, 1. januar 2030 og 1. januar 2031. Da ændringerne har været i offentlig høring, bør du altid tjekke den endelige, offentliggjorte tekst på bygningsreglementet.dk.
Gælder de nye regler for mit byggeri, hvis jeg har søgt byggetilladelse før skæringsdatoen?
Nej – overgangsordningen er netop bygget op om ansøgningstidspunktet. Er ansøgningen indsendt før datoen, følger sagen som udgangspunkt det hidtidige regelsæt. Det forudsætter dog, at projektet ikke ændres så meget, at der skal søges på ny.
Hvad hvis mit byggearbejde ikke kræver byggetilladelse?
Så gælder bekendtgørelsen for byggearbejder, der påbegyndes efter dens ikrafttræden. Datoen for, hvornår du går i gang, bliver altså afgørende i stedet for ansøgningsdatoen.
Hvad betyder ændringen fra 2.000 m² til 750 m² i 2029?
Arealgrænsen i § 325 a sænkes den 1. januar 2029, så en større gruppe ejendomme bliver omfattet. Ligger din ejendom i intervallet 750-2.000 m², bliver den omfattet fra den dato, selvom den ikke var det i 2028.
Skal jeg som privat boligejer gøre noget nu?
Har du et projekt i støbeskeen, er det vigtigste at få fastlagt, hvornår du realistisk kan sende en fyldestgørende ansøgning – og at bygge forberedt, hvis du ved, at noget skal udvides eller udskiftes senere. De udskudte krav i 2027 og 2028 rammer primært offentligt ejede bygninger og større ikke-boligbyggeri, men hovedreglen fra 2026 gælder alle nye ansøgninger.
Kan datoerne nå at ændre sig?
Ja. Tidslinjen bygger på ændringsbekendtgørelsen og det tilhørende kolonnedokument fra høringen. Både datoer og ordlyd kan justeres frem til offentliggørelsen, og efterfølgende ændringer kan komme til. Brug tidslinjen som planlægningsværktøj – og verificér altid mod den gældende bekendtgørelse, inden du træffer en beslutning, der koster penge.
Kilder
- Bemærkninger til ændringer til Bygningsreglementet (BR18) – kolonnedokument med ikrafttrædelsesbestemmelser
- Høringsportalen: Udkast til ændring af bygningsreglementet (BR18) ifm. implementeringen af bygningsdirektivet
- Bygningsreglementet.dk – den officielle udgave af BR18 med vejledninger
- BR18 kapitel 11 – Energiforbrug (§ 250 – § 298)
- Energiforum Danmark: Ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 i høring
- BL – Danmarks Almene Boliger: Nyt bygningsdirektiv vedtaget i EU-Parlamentet
Skal vi kigge på din tidsplan sammen?
Tidslinjen er til at overskue, når man har den på skrift – men det er sværere at vurdere, hvad den betyder for netop dit hus, din grund og din tidsplan. Hos PREM BYG er vi vant til at planlægge byggerier, der løber over flere år, og til at oversætte myndighedskrav til konkrete beslutninger om konstruktion, materialer og rækkefølge. Kontakt os for en uforpligtende snak om dit projekt – så kigger vi på tidsplanen, mulighederne og et tilbud, du kan regne med.
