Du har fundet grunden, tegningerne er ved at være på plads, og økonomien hænger nogenlunde sammen. Så dukker spørgsmålet op fra arkitekten, kommunen eller banken: Har I styr på klimakravene? For mange private bygherrer er det her, det bliver uklart. En CO2-grænseværdi for nybyggeri lyder som noget, der hører til på store betonbyggerier i København – men siden 1. juli 2025 gælder den også for helt almindelige parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse. Og hvis dokumentationen ikke er i orden, får du ikke din ibrugtagningstilladelse.
Den gode nyhed: kravene er til at håndtere, når du kender dem fra start. Den dårlige: de er svære at reparere bagefter. Denne guide gennemgår, hvad der konkret gælder i 2026 for nybyggeri, sommerhuse og tilbygninger, hvem der laver beregningen, hvad du skal budgettere med, og hvilke valg der reelt flytter noget i CO2-regnskabet.
Kort fortalt: det gælder for dit byggeri i 2026
- Alt nybyggeri skal dokumentere sin klimapåvirkning med en livscyklusvurdering (LCA). Kravet står i bygningsreglementets §§ 297 og 298.
- 6,7 kg CO2-ækv./m²/år er grænseværdien for fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse over 150 m².
- 4,0 kg CO2-ækv./m²/år gælder for sommerhuse og ferieboliger under 150 m².
- 1,5 kg CO2-ækv./m²/år er en selvstændig grænseværdi for selve byggeprocessen – transport til og fra byggepladsen (modul A4) og opførelsen på pladsen (modul A5).
- Kravene strammes i 2029 til henholdsvis 5,4 kg og 3,2 kg CO2-ækv./m²/år.
- Beregningen indsendes ved færdigmelding og er en forudsætning for ibrugtagningstilladelsen.
- Tilbygninger til enfamiliehuse, rækkehuse og ferieboliger er kun omfattet, hvis de er over 250 m² opvarmet etageareal.
- Ren renovering og ombygning af eksisterende bygninger udløser ikke krav om LCA-beregning.
Hvad er en LCA-beregning – og hvorfor er den blevet et myndighedskrav?
LCA står for Life Cycle Assessment – på dansk livscyklusvurdering eller “klimaberegning”. Beregningen opgør, hvor meget drivhusgas dit byggeri udleder gennem hele sit liv: fra råstofudvinding og produktion af materialer, over transport og opførelse, til drift, vedligehold, udskiftninger og til sidst nedrivning og bortskaffelse. Resultatet omregnes til CO2-ækvivalenter – en fælles enhed, hvor andre drivhusgasser som metan og lattergas regnes om til den mængde CO2, der ville have samme effekt.
Baggrunden er logisk nok: energikravene til bygninger er strammet massivt siden 2000’erne, og elnettet er blevet grønnere. Derfor fylder driftsenergien mindre og mindre i regnskabet, mens selve byggematerialerne fylder mere og mere. Det er præcis den del, klimakravene i bygningsreglementet går efter. Metoden bygger på den europæiske standard EN 15978, som Social- og Boligstyrelsen henviser til i vejledningen til kapitel 11.
De 50 år og modulerne – det du skal kunne oversætte
En LCA efter bygningsreglementet regner ikke på bygningens faktiske levetid, men på en fast betragtningsperiode på 50 år. Resultatet divideres med både arealet og de 50 år, og derfor bliver enheden kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år. Det er også forklaringen på, at tallene virker små: 6,7 kg lyder ikke af meget, men ganget op med areal og 50 år er det mange ton.
Beregningen er opdelt i moduler, og de vigtigste for dig som bygherre er:
| Modul | Hvad det dækker | Hvem påvirker det mest |
|---|---|---|
| A1–A3 | Produktion af byggematerialer (råstoffer, transport til fabrik, fremstilling) | Arkitekt/rådgiver og dine materialevalg |
| A4 | Transport af materialer til byggepladsen | Entreprenør og leverandørvalg |
| A5 | Opførelse og montage: energiforbrug på pladsen, byggevarme, udtørring, materialespild | Entreprenør og byggeledelse |
| B4 | Udskiftning af bygningsdele inden for de 50 år (fx tag, vinduer, overflader) | Kvalitet og levetid på det, du vælger |
| B6 | Energiforbrug til drift af bygningen | Energiramme, varmekilde, tæthed |
| C3–C4 | Affaldsbehandling og bortskaffelse ved endt levetid | Materialetype og sammenføjninger |
| D | Gevinster ved genbrug/genanvendelse uden for bygningens livscyklus | Skal dokumenteres, men tæller ikke med i selve grænseværdien |
Det er værd at bide mærke i modul D: gevinsten ved, at materialerne kan genanvendes bagefter, skal dokumenteres, men den kan ikke bruges til at “trække fra” i forhold til grænseværdien. Du kan altså ikke regne dig under grænsen ved at love, at huset engang bliver skilt pænt ad.
CO2-grænseværdi for nybyggeri i 2026: her er tallene
Fra 1. juli 2025 blev klimakravene både udvidet til flere bygningstyper og skærpet markant i forhold til reglerne fra 2023, hvor kun byggerier over 1.000 m² havde en grænseværdi. For boligbyggeri ser billedet sådan ud i 2026 – og frem mod 2029:
| Bygningstype | Grænseværdi fra 1. juli 2025 (gælder i 2026) | Grænseværdi fra 2029 |
|---|---|---|
| Fritliggende enfamiliehuse og rækkehuse | 6,7 kg CO2-ækv./m²/år | 5,4 kg CO2-ækv./m²/år |
| Sommerhuse og ferieboliger over 150 m² | 6,7 kg CO2-ækv./m²/år | 5,4 kg CO2-ækv./m²/år |
| Sommerhuse og ferieboliger under 150 m² | 4,0 kg CO2-ækv./m²/år | 3,2 kg CO2-ækv./m²/år |
| Byggeprocessen (modul A4 + A5) – selvstændigt krav oveni | 1,5 kg CO2-ækv./m²/år | Se bygningsreglementet for kommende trin |
Grænseværdierne er differentieret efter bygningstype, og der gælder andre værdier for blandt andet etageboliger, kontorer, institutioner og andre erhvervsbygninger. Bygger du erhverv, skal du derfor slå den præcise værdi op for netop din anvendelseskategori i bygningsreglementets vejledning til kapitel 11 – eller få din rådgiver til det.
Den selvstændige grænseværdi for byggeprocessen på 1,5 kg
Det nye og mest oversete element er kravet til selve byggeprocessen. Social- og Boligstyrelsens guide til grænseværdien for byggeprocessen beskriver, at grænseværdien pr. 1. juli 2025 er 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år, at den er et samlet krav for modul A4 og A5, og at der ikke er noget krav til, hvordan udledningen fordeler sig mellem de to moduler. Du kan altså godt have en transporttung leverance, hvis pladsen til gengæld køres effektivt – og omvendt.
Praktisk betyder det, at din entreprenør bliver en aktiv medspiller i klimaregnskabet. Guiden peger på, at det typisk er en rådgiver eller totalentreprenør, der laver beregningen, men at hoved- og underentreprenører samt håndværksvirksomheder med stor sandsynlighed skal levere data til den del, der handler om byggeprocessen. Det er blandt andet:
- Brændstof- og elforbrug på byggepladsen (maskiner, skurvogne, byggestrøm)
- Energi til byggevarme og udtørring – ofte en overraskende stor post i vinterbyggeri
- Transport af materialer til pladsen: afstande, læssegrad og transportform
- Materialespild, som både tæller som spildt materiale og som affald
Hvad “pr. m² pr. år” betyder i praksis – tre regneeksempler
Tallene bliver først konkrete, når du ganger dem op. Formlen er enkel: grænseværdi × opvarmet etageareal × 50 år = dit samlede CO2-budget.
| Projekt | Grænseværdi | Samlet CO2-budget over 50 år | Heraf til byggeprocessen (1,5 kg) |
|---|---|---|---|
| Nyt parcelhus på 160 m² | 6,7 kg/m²/år | ca. 53.600 kg CO2-ækv. (≈ 53,6 ton) | ca. 12.000 kg CO2-ækv. |
| Sommerhus på 120 m² | 4,0 kg/m²/år | ca. 24.000 kg CO2-ækv. | ca. 9.000 kg CO2-ækv. |
| Samme parcelhus, men bygget efter 2029-kravet | 5,4 kg/m²/år | ca. 43.200 kg CO2-ækv. | – |
Læg mærke til den sidste linje: stramningen i 2029 svarer til cirka 19 % lavere klimapåvirkning for samme hus. Planlægger du et projekt, hvor byggetilladelsen først søges tæt på 2029, er det værd at projektere med luft i regnskabet allerede nu.
Gælder klimakravene dit projekt? Sådan tjekker du det
Det korte svar: hvis du opfører en ny bygning, der er opvarmet, er du med. Hvis du bygger om eller renoverer, er du det ikke. Men der er nuancer, og de betyder mange penge.
| Dit projekt | Krav om LCA-beregning? | Krav om at overholde grænseværdi? |
|---|---|---|
| Nyt fritliggende enfamiliehus | Ja | Ja – 6,7 kg |
| Nyt rækkehus / dobbelthus | Ja | Ja – 6,7 kg |
| Nyt sommerhus under 150 m² | Ja | Ja – 4,0 kg |
| Nyt sommerhus over 150 m² | Ja | Ja – 6,7 kg |
| Tilbygning på under 250 m² til enfamiliehus, rækkehus eller feriebolig | Nej | Nej |
| Tilbygning på over 250 m² til enfamiliehus | Ja | Ja |
| Uopvarmet bygning under 50 m² (fx carport, skur) | Nej | Nej |
| Renovering eller ombygning af eksisterende bolig | Nej | Nej |
Tilbygninger: 250 m²-grænsen er guld værd for private
For langt de fleste private bygherrer er det her, den vigtigste besked ligger. Bygningsreglementets vejledning fastslår, at tilbygninger med et opvarmet etageareal på mindre end 250 m² ikke er omfattet for en række bygningstyper – herunder enfamiliehuse, rækkehuse og ferieboliger – og at der derfor ikke skal foretages en beregning af klimapåvirkningen for dem. Samme afgrænsning fremgår af Holbæk Kommunes vejledning om klimakrav og LCA.
En typisk tilbygning på 20-60 m² med nyt køkken-alrum, ekstra værelse eller udestue er altså fritaget for både LCA-beregning og grænseværdi. Til gengæld gælder de øvrige krav i bygningsreglementet uændret – energiramme eller varmetabsramme, fugt, brand, ventilation og konstruktioner. Fritagelsen er en fritagelse for klimadokumentationen, ikke for byggetilladelsen.
Vær opmærksom på to detaljer:
- Beregningen laves kun for tilbygningen. Den eksisterende bygning indgår ikke, hvis der endelig skal regnes.
- Der laves en beregning pr. tilbygning. Har du flere tilbygninger på samme hus, vurderes de som udgangspunkt hver for sig – men flere byggerier på samme byggesag kan i visse tilfælde samles i én beregning, når de er ensartede i anvendelse, energibehov, bærende system, fundament og klimaskærm.
Tilbygninger til etageboliger, kontorer, institutioner og lignende er derimod omfattet uanset størrelse og skal overholde grænseværdien for den bygningstype, tilbygningen hører til.
Sommerhuse: de 150 m² afgør, hvilken grænseværdi du rammes af
Sommerhuse har fået deres egen, skrappere grænseværdi på 4,0 kg CO2-ækv./m²/år, når de er under 150 m². Logikken er, at et sommerhus typisk bruges begrænset og derfor har lav driftsudledning – dermed fylder materialerne relativt mere. Bygger du over 150 m², gælder de 6,7 kg i stedet.
Det giver en skarp kant lige omkring 150 m²: et sommerhus på 149 m² skal holde sig under 4,0 kg, mens et på 152 m² må udlede 6,7 kg pr. m² pr. år. Det kan lyde bagvendt, men det er sådan, reglerne er skruet sammen – og det er en af de ting, der bør drøftes tidligt, hvis dit projekt ligger tæt på grænsen.
De vigtigste undtagelser
- Uopvarmede bygninger under 50 m², transportable konstruktioner og midlertidige flytbare pavilloner er ikke omfattet.
- Tilbygninger under 250 m² til blandt andet enfamiliehuse, rækkehuse og ferieboliger.
- Landbrugets avls- og driftsbygninger.
- Bygninger med samfundskritiske funktioner – fx hospitaler, vandværker og visse forsyningsanlæg – skal lave LCA-beregning, men er undtaget fra selve grænseværdien.
- Renovering: der stilles krav om LCA for nybyggeri – ikke for at skifte vinduer, lægge nyt tag eller renovere badeværelset i en eksisterende bolig.
Fra byggetilladelse til ibrugtagningstilladelse: sådan forløber det
Klimakravet er skruet sådan sammen, at der formelt kun kræves én beregning – den endelige, når byggeriet står færdigt. Både Holbæk Kommune og Odsherred Kommune beskriver det ens: bygningsreglementet stiller kun krav om én klimaberegning, som skal gennemføres, når byggeriet er færdigt, og beregningen er påkrævet, for at bygherren kan opnå ibrugtagningstilladelse. Beregningen sendes til kommunen ved færdigmelding.
Men – og det er et stort men – begge kommuner anbefaler samtidig at lave en klimaberegning allerede i designfasen, så du i tide kan nå at ændre design og materialevalg. Det er en anbefaling, du skal tage alvorligt. Opdager du først ved færdigmelding, at du ligger over grænseværdien, står du med et færdigt hus, du ikke lovligt må tage i brug.
Den realistiske tidslinje
- Skitse- og projekteringsfase: Der laves en foreløbig LCA på det projekterede hus. Her koster ændringer stort set ingenting – det er streger på et papir.
- Byggetilladelse: Kommunen behandler ansøgningen. Klimaberegningen skal ikke nødvendigvis indsendes her, men grundlaget bør være på plads.
- Udførelse: Entreprenøren bygger med de materialer, projektet er beregnet på. Sker der ændringer undervejs – og det gør der næsten altid – skal de erstattes af materialer med tilsvarende eller lavere klimapåvirkning, ellers skal beregningen justeres.
- Dataindsamling: Entreprenør og underentreprenører leverer dokumentation for, hvilke materialer der faktisk er brugt og i hvilke mængder, samt data om transport, energiforbrug og spild på pladsen.
- Færdigmelding: Den endelige LCA indsendes sammen med den øvrige dokumentation på byggesagen.
- Ibrugtagningstilladelse: Kommunen godkender – og du må flytte ind.
Værdibyg understreger netop, at dataindsamlingen til den endelige beregning kan være en svær proces, som der skal afsættes god tid til – ellers risikerer man at vente på LCA-beregningen, før ibrugtagningstilladelsen kan komme i hus.
De fem klassiske faldgruber
- Ingen krav i entreprisekontrakten. Hvis det ikke står i aftalen, hvem der leverer hvilke data hvornår og i hvilket format, ender du selv med at rykke leverandører i sidste øjeblik.
- Materialeskift uden dokumentation. Et udsolgt produkt bliver erstattet af noget andet – og pludselig passer beregningen ikke.
- Beregningen laves først til sidst. Så er alle billige greb brugt op.
- Byggevarme og udtørring undervurderes. Et vådt vinterbyggeri med gasvarme i tre måneder kan æde en pæn del af de 1,5 kg til byggeprocessen.
- Arealforståelsen. Grænseværdien regnes pr. opvarmet etageareal. Uopvarmede arealer, garager og udhuse indgår efter særlige regler – Danske Arkitektvirksomheder oplyser fx, at integrerede garager til enfamiliehuse og rækkehuse alene medregnes med 50 %. Få din rådgiver til at bekræfte arealopgørelsen tidligt.
Hvem laver LCA-beregningen – og hvad koster den?
Der er ikke noget krav i bygningsreglementet om, at beregningen skal udføres af en bestemt fagperson eller certificeret rådgiver. Ansvaret ligger hos bygherren – altså dig. Til gengæld skal beregningen følge bygningsreglementets forudsætninger for data, moduler og bagatelgrænser, og det er ikke trivielt at sætte sig ind i.
Dine tre realistiske muligheder
| Model | Sådan fungerer det | Egner sig til |
|---|---|---|
| Totalentreprenør eller typehusfirma | Beregningen er en del af leverancen, og entreprenøren indsender til kommunen. Du skal blot sikre, at det står i kontrakten. | Standardiserede huse og bygherrer, der vil have ét ansvar ét sted |
| Ekstern rådgiver (arkitekt, ingeniør, energikonsulent) | Du køber beregningen som selvstændig ydelse – gerne både en foreløbig i designfasen og den endelige til færdigmelding. | Individuelt projekterede huse, sommerhuse og fag-/hovedentreprise |
| Du laver den selv | Værktøjet LCAbyg er gratis at bruge, og der er ingen krav om et bestemt værktøj. Til gengæld skal du selv stå på mål for metode og data. | Meget engagerede selvbyggere med teknisk baggrund |
Hvad koster en LCA-beregning?
Prisen er ikke fastsat af myndighederne, og den svinger betydeligt mellem udbydere. Der er ingen officiel takst – så bed altid om en fast pris på skrift, før du siger ja. Rådgiverne selv angiver, at prisen først og fremmest afhænger af:
- Bygningens størrelse og anvendelse – et standardparcelhus på ét plan er hurtigere end et hus i tre forskudte niveauer.
- Kompleksiteten – antal konstruktionstyper, materialer og specialløsninger.
- Om byggeprocessen (A4/A5) skal med – det gør den for nybyggeri fra 1. juli 2025, og det kræver ekstra dataindsamling fra pladsen.
- Kvaliteten af dit grundlag – findes der opdaterede tegninger, konstruktionsbeskrivelser, materialelister og en energirammeberegning, går det stærkt. Skal rådgiveren selv rekonstruere mængder, stiger prisen.
- Om du vil have optimering med – altså variantberegninger, hvor rådgiveren viser, hvad forskellige materialevalg betyder for resultatet.
Køber du et typehus eller en totalentreprise, er beregningen ofte inkluderet i den samlede pris. Bygger du i fagentreprise eller som selvbygger, er det en selvstændig post, du skal huske i budgettet – sammen med energirammeberegning, statik og byggesagsgebyr. Indhent to-tre tilbud, og bed om at få oplyst, hvad der er inkluderet: kun den endelige beregning til færdigmelding, eller også en foreløbig beregning og rådgivning undervejs?
Det skal du typisk levere til den, der regner
- Plan-, snit- og facadetegninger i opdateret version
- Konstruktions- og materialebeskrivelse – gerne med produktnavne og tykkelser
- Energirammeberegning (Be18-fil eller tilsvarende dokumentation)
- Mængdeopgørelser eller tilbudslister fra entreprenøren
- Data om transport, byggestrøm, brændstof og affald fra byggepladsen til modul A4/A5
Materialevalgene der flytter mest på CO2-regnskabet
Når først man er ovre chokket over, at der er en CO2-grænseværdi for nybyggeri, kommer det næste spørgsmål: hvor skal jeg sætte ind? Erfaringen fra de projekter, der bliver regnet igennem, er, at få bygningsdele står for en meget stor del af udledningen. Det er der, indsatsen skal ligge – ikke i at udskifte dørgreb.
1. Bærende konstruktion og fundament
Råhuset er tungt – bogstaveligt og klimamæssigt. Beton og cement er blandt de mest CO2-intensive byggematerialer, fordi CO2 frigives i selve produktionen af cementklinker. Greb, der virker:
- Vælg en lettere konstruktionsopbygning, hvor statikken tillader det – fx trækonstruktion i stedet for gennemført tungt murværk.
- Brug lavemissionsbeton eller beton med reduceret klinkerindhold, hvor der skal støbes.
- Undgå overdimensionering: fundamenter, dæk og bjælker projekteret “for en sikkerheds skyld” koster CO2 i hver eneste kubikmeter.
- Grav mindre. Kældre og dybe fundamenter er dyre både i kroner og kilo CO2.
2. Klimaskærm: tag, facade, isolering og vinduer
Klimaskærmen er stor i areal og skal holde i mange år, så både produktion (A1-A3) og udskiftninger (B4) tæller. Biobaserede materialer som træ, træfiberisolering, papiruld og halm har typisk lavere – og i nogle tilfælde negativ – klimapåvirkning i produktionsfasen, fordi de binder kulstof. Omvendt kan meget tunge facadeløsninger og store glasarealer trække kraftigt op.
Vinduer og døre er et godt eksempel på en post, hvor levetid betyder alt: skal de skiftes én gang inden for de 50 år, tæller de to gange i regnskabet. Kvalitet, vedligeholdelsesvenlighed og korrekt montage er derfor ikke bare komfort – det er også CO2. Vi har skrevet mere om det håndværksmæssige i vores artikel om vinduer og døre, og om tagets betydning for både energiforbrug og værdi i indlægget om tagrenovering og varmeregning.
3. Levetid og udskiftninger – den oversete gevinst
Modul B4 straffer kortlivede løsninger. Et gulv, en køkkenløsning eller en facadebeklædning, der skal skiftes to gange på 50 år, belaster tre gange så meget som et, der holder hele vejen. Derfor er solidt håndværk og robuste materialer faktisk en klimastrategi – ikke bare en smagssag. Massivtræsløsninger, der kan slibes og males om, indbyggede snedkerløsninger tilpasset rummet og gulve, der kan renoveres i stedet for at rives ud, gør en reel forskel. Se fx, hvordan vi arbejder med indbyggede skabe og opbevaringsløsninger, der bygges til at holde frem for at blive skiftet ud.
4. Teknik og installationer
Varmepumper, ventilationsanlæg, solceller og gulvvarme har alle en materialebelastning – og en typisk levetid, der er kortere end bygningens. Til gengæld trækker de ned i modul B6 (driftsenergi). Her handler det om balance frem for maksimering: et velisoleret, tæt hus med et rigtigt dimensioneret anlæg slår som regel et hus med for lidt isolering og et stort teknikbudget.
5. Byggeprocessen – de 1,5 kg du selv kan påvirke
| Greb på byggepladsen | Effekt | Husk |
|---|---|---|
| Lokale leverandører og fyldte læs | Færre tonkilometer i modul A4 | Kræver planlægning af leveranceplan tidligt |
| Præfabrikation af elementer og tagkassetter | Kortere byggetid, mindre spild og mindre byggevarme | Skal besluttes i projekteringen |
| El fra nettet frem for dieselgeneratorer | Lavere udledning i modul A5 | Sørg for byggestrøm i tide |
| Lukket klimaskærm før vinterarbejde | Mindre energi til byggevarme og udtørring | Tidsplanen er et klimaværktøj |
| Sortering og reduktion af spild | Mindre materialeforbrug og mindre affald | Bestil i rigtige mål og længder |
Otte konkrete råd, hvis du skal bygge i 2026
- Få en foreløbig LCA i skitsefasen. Det er billigere at ændre en streg end en støbt sokkel.
- Skriv klimakravet ind i kontrakten. Hvem laver beregningen, hvem leverer data, og hvornår skal de foreligge?
- Bed om en margin. Sigt efter at ligge mærkbart under grænseværdien i projekteringen, så du har luft, når virkeligheden ændrer projektet.
- Hold styr på substitutioner. Alle materialeskift skal godkendes med hensyn til klimapåvirkning.
- Saml dokumentation løbende. EPD’er og følgesedler er nemmere at få fat i, mens leverandøren stadig er på sagen.
- Tjek din arealopgørelse. Opvarmet etageareal er nævneren i hele regnestykket.
- Overvej tidsplanen. Et byggeri, der lukkes af inden vinteren, sparer både penge og CO2 i modul A5.
- Tal med kommunen tidligt. Byggesagsbehandlerne kender de lokale krav til, hvordan dokumentationen skal afleveres.
Hvad sker der efter 2026?
Retningen er klar: kravene strammes. De næste kendte trin er 5,4 kg CO2-ækv./m²/år for enfamiliehuse, rækkehuse og større sommerhuse samt 3,2 kg for de mindre sommerhuse og ferieboliger fra 2029. Derudover arbejder aftaleparterne bag den nationale strategi for bæredygtigt byggeri løbende med at udvide og justere kravene – blandt andet er det drøftet, om klimapåvirkning fra udearealer på byggegrunden på sigt skal indgå.
For dig som bygherre betyder det to ting. For det første er det en dårlig idé at bygge lige akkurat på grænsen, hvis projektet strækker sig over flere år – reglerne følger som udgangspunkt tidspunktet for byggetilladelsen, men lange projekter kan nå at blive overhalet. For det andet vil et hus, der er projekteret med lav klimapåvirkning, sandsynligvis stå stærkere ved videresalg, når dokumenteret bæredygtighed bliver en fast del af boligmarkedets sprog.
Ofte stillede spørgsmål om CO2-grænseværdier og LCA
Skal jeg lave en LCA-beregning, når jeg bygger en tilbygning på 40 m²?
Nej. Tilbygninger til enfamiliehuse, rækkehuse og ferieboliger er kun omfattet, hvis det opvarmede etageareal er over 250 m². En almindelig tilbygning på 40 m² kræver hverken LCA-beregning eller overholdelse af grænseværdien – men den skal naturligvis stadig leve op til bygningsreglementets øvrige krav og have byggetilladelse.
Hvad sker der, hvis mit byggeri ligger over grænseværdien?
Så er byggeriet ikke i overensstemmelse med bygningsreglementet, og kommunen kan nægte at give ibrugtagningstilladelse. I praksis skal der enten dokumenteres ændringer, som bringer beregningen ned, eller foretages fysiske ændringer i byggeriet. Det er præcis derfor, den foreløbige beregning i designfasen er så vigtig – det er langt billigere at rette op på papiret.
Hvornår skal beregningen sendes til kommunen?
Ved færdigmelding af byggeriet. Bygningsreglementet stiller kun krav om én beregning, som gennemføres, når byggeriet står færdigt, og den er en forudsætning for ibrugtagningstilladelsen. Beregningen skal afspejle de materialer, der faktisk er brugt – ikke kun dem, der oprindeligt var projekteret.
Er der krav om LCA, når jeg renoverer mit hus?
Nej. Klimakravene i bygningsreglementet retter sig mod nybyggeri og mod tilbygninger over de nævnte størrelsesgrænser. Skifter du tag, vinduer, gulve eller køkken i en eksisterende bolig, skal der ikke laves nogen klimaberegning. Andre krav – fx energikrav ved udskiftning af bygningsdele – kan stadig gælde.
Kan jeg selv lave beregningen?
Ja, der er ikke krav om, at en bestemt fagperson skal udføre den, og værktøjet LCAbyg er gratis. Men ansvaret for, at metoden og datagrundlaget følger bygningsreglementet, ligger hos bygherren. For de fleste private er det pengene værd at købe ydelsen hos en rådgiver eller få den med i entreprisen.
Tæller mit sommerhus som “over” eller “under” 150 m²?
Det afgørende er det opvarmede etageareal. Ligger dit projekt tæt på de 150 m², bør du få arealopgørelsen bekræftet tidligt, for grænsen afgør, om du skal overholde 4,0 kg eller 6,7 kg CO2-ækv./m²/år – og det er en meget stor forskel i projekteringen.
Kilder
- Bygningsreglementet.dk – Vejledning om bygningers klimapåvirkning (gældende fra 1. juli 2025), §§ 297-298
- Bygningsreglementet.dk – Hvilke bygninger er omfattet, herunder undtagelser for tilbygninger under 250 m² og uopvarmede bygninger under 50 m²
- Social- og Boligstyrelsen / Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger – Guide til grænseværdien for byggeprocessen fra 1. juli 2025 (PDF)
- Holbæk Kommune – Klimakrav til byggeri, livscyklusvurdering (LCA)
- Odsherred Kommune – Klimakrav til nybyggeri og LCA-krav
- Værdibyg – Sådan gennemfører du LCA-processen
- Danske Arkitektvirksomheder – Klimakrav i bygningsreglementet
- LCAbyg – gratis beregningsværktøj til livscyklusvurdering
Reglerne kan blive ændret. Tjek altid den aktuelle ordlyd på bygningsreglementet.dk og hos din kommune, inden du træffer beslutninger på baggrund af denne artikel.
Skal vi kigge på dit projekt?
Klimakravene er blevet en del af hverdagen i byggeriet – og i praksis handler de om det samme, som godt håndværk altid har handlet om: at bygge gennemtænkt, med de rigtige materialer, uden spild og med en levetid, der rækker længere end garantien. Hos PREM BYG er vi vant til at arbejde tæt sammen med bygherrer og rådgivere om både nybyggeri, tilbygninger og renovering, og vi hjælper gerne med at levere den dokumentation fra byggepladsen, som LCA-beregningen kræver.
Går du med tanker om et nybyggeri, et sommerhus eller en tilbygning – eller er du bare i tvivl om, hvad kravene betyder for lige netop dit projekt? Kontakt PREM BYG for en uforpligtende snak eller et tilbud. Så finder vi ud af, hvad der giver mening at gøre først.